Fra Bruxelles til Brasilien vokser håbet

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.

Pesticider har været en hastigt voksende hjørnesten i moderne landbrug siden 1950’erne. De har sikret høje udbytter og billige fødevarer, men det har en høj pris

Pesticiderne ødelægger biodiversiteten, forurener vandløb og grundvand og kan skade menneskers helbred. I dag står verdenssamfundet derfor midt i en global debat: Hvordan brødføder vi 9,8 mia. mennesker i 2050 og 11,2 mia. i 2100 uden samtidig at ødelægge planeten?

Figuren viser resultaterne af den globale undersøgelse ved hjælp af 517 eksperter. Resultaterne er opdelt på det øvre kontinent (prøvestørrelser er Nordamerika = 49, Sydamerika = 38, Europa = 166, Afrika = 75, Asien = 94 og Oceanien = 12). Eksperterne vurderede de potentielle effekter af en reduktion af pesticidbrug og transformation til bæredygtig bekæmpelse af skadedyr for 24 indikatorer i fem domæner på en skala fra henholdsvis -10 til +10. Farvede søjler angiver gennemsnittet af svarene pr. indikator og kontinent i forhold til henholdsvis de forventede effekter på globale niveauer i procent. Sorte fejlbjælker viser 95 % konfidensintervaller. Hver søjle angiver resultaterne for en enkelt indikator, og indikatorerne er ordnet på samme måde som i Fig. 1. Følgende farver angiver indikatordomænerne (med uret fra nederst til højre): fødevare- og ernæringssikkerhed (smaragd), miljøet (grøn), økonomisk velstand og levebrød for landmænd (indigoblå), social sikkerhed og lighed (beige) og menneskers sundhed (beige). Ikonernes kilde: OCHA. Kortet er baseret på et verdenskort af Wiz999 under en CC BY-SA 3.0 licens.

Men nu blæser nye vinde. Fra Bruxelles til Brasilien taler man om én ting: Vi skal bruge færre pesticider. Meget færre. FN og EU har sat ambitiøse mål om at halvere risikoen forårsaget af brugen af pesticider inden 2030. Spørgsmålet er bare: Hvad sker der, hvis vi gør det? Det besvarer et internationalt forskerhold i en banebrydende afhandling, der blev publiceret i det ansete naturvidenskabelige tidsskrift Nature Communications i december 2025.

Figuren viser forskellene i forventede effekter af en global transformation til bæredygtig bekæmpelse af skadedyr. Data kommer fra den globale undersøgelse af eksperter (N = 517). Eksperterne vurderede de potentielle effekter af reduktionen af pesticidbrug og transformation til bæredygtig bekæmpelse af skadedyr i forhold til de 24 indikatorer på tværs af fem domæner ved hjælp af en skala fra henholdsvis 10 til +10. Farvede søjler viser afvigelsen fra de globale middelværdier (gennemsnit af alle svar) for alle indikatorer i procent, og sorte fejlbjælker viser henholdsvis 95 % konfidensintervaller pr. indikator. Følgende symboler angiver de fem indikatordomæner (med uret fra nederst til højre): dampende skål (fødevare- og ernæringssikkerhed), plante med blade (miljø), pose penge og hvedestilk (økonomi og landmænds levebrød), mennesker, der ryster hænder (social sikkerhed og ligestilling), og diagram med et hjerte (menneskets sundhed). Ikonernes kilde: OCHA. PM står for “Pest Management”.

Den tyske forsker Niklas Möhring fra Bonn Universitet og de øvrige 13 andre forskere fra alle verdensdele har udviklet en helt ny model med 24 indikatorer, der spænder fra menneskers sundhed til landbrugets økonomi, før de har spurgt 517 eksperter fra alverdens lande: Hvad forventer I, der sker, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider og i stedet går over til mere bæredygtige plantebeskyttelsesmetoder?

Svarene er både opløftende og komplekse:

Miljø og sundhed vinder mest. Færre pesticider betyder mindre belastning af naturen og i vores kroppe. Det vil betyde renere vandløb og drikkevand, flere insekter og færre helbredsrisici for ansatte i landbruget.
Også økonomi og fødevaresikkerhed kan få et løft, men ikke overalt. I nogle regioner vil lavere pesticidforbrug kombineret med nye metoder give mere stabile høstudbytter. I andre kan det blive svært at holde produktionen oppe.
Social lighed er den uforudsigelige faktor. Lavindkomstlande med lavt pesticidforbrug kan få størst gevinst, mens højintensive systemer i Europa og Nordamerika vil stå over for omkostningsfulde omstillinger.

Forskerne bag studiet peger på, at bæredygtige plantebeskyttelsesmetoder kan være et knudepunkt for at løse flere kriser på én gang: klima, biodiversitet, sundhed, fødevaresikkerhed og social retfærdighed.

Faktaboks: Hvad forstår forskerne ved bæredygtig plantebeskyttelse?

Biologisk kontrol: Brug af naturlige fjender som rovinsekter.
Præcisionssprøjtning: Teknologi, der kun rammer angrebne planter.
Resistente sorter: Afgrøder, der kan modstå sygdomme og skadedyr uden brug af pesticider.