Glyphosat skubber til både biodiversiteten og de helt store sundhedsproblemer for menneskeheden fremover

Roundup rammer bier og udløser antibiotikaresistens i bakterier

Professor, dr. med. Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Odense, skriver på opfordring fra redaktionen:

Debatten for og imod Roundup (glyphosat) kører på fulde omdrejninger. I to nylige debatindlæg i Berlingske har Ida Donkin og Anton Smith gjort sig til talspersoner for en bred anvendelse af stoffet til at fremme pløjefri dyrkning i landbruget. I den gode sags tjeneste nedtoner de bivirkningerne ved brug af glyphosat og hævder, at al modstand er følelsesladet, mens de selv repræsenterer videnskaben. Det lyder som et ekko af agroindustrien, der argumenterer på nøjagtigt samme måde.  

Af de to debatindlæg kunne man få det indtryk, at den udbredte skepsis mod glyphosat alene beror på, at stoffet er muligt kræftfremkaldende. Det har lægefaglige eksperter i WHO vurderet på baggrund af omfattende dyreforsøg, men debattørerne nedtoner dette med henvisning til EU’s eget kontrolorgan, EFSA, som er nået til en anden konklusion. Spørgsmålet er så, hvem man skal tro mest på: Uafhængige lægefaglige eksperter i WHO, eller veterinærer og andre ikke-læger i EFSA, som pustes i nakken af agroindustrien?  Jeg har størst tillid til WHO, og WHOs vurdering burde i det mindste anspore til en mere forsigtig anvendelse af glyphosat, men det har man tilsyneladende slet ikke overvejet.

Masser af forsøgsdyr får kræft af glyfosat

Det er en skærpende omstændighed, at glyphosat nu er så udbredt, at det kan påvises i grundvandet og i børns urin. I debatindlæggene slås det hen med, at koncentrationerne er under myndighedernes grænseværdier og derfor uskadelige, – men hvor ved vi egentlig det fra? Og hvad med skadevirkninger på langt sigt? Det anføres også, at glyphosat er hurtigt nedbrydeligt og derfor uskadeligt, men hvordan kan det så være, at stoffet kan påvises både i grundvand og i folks urin? Der er vist noget der ikke stemmer her.

Men nok om det. Der er andre væsentlige argumenter mod glyphosat, som er mindst lige så vigtige som kræftmistanken, og som har været fuldstændigt overset i debatten indtil nu. De handler om stoffets virkninger på bakterier.

Glyphosat virker nemlig ikke bare på planter, bakterier rammes også.  Det skyldes, at de enzymsystemer, som findes i planter, og som man tilsigter at ramme med glyphosat, også findes i mange bakterier. Stoffet virker groft sat som et antibiotikum. Det betyder, at det også udløser de skadevirkninger i bakterier, som ses ved brug af de klassiske antibiotika, nemlig forstyrrelser i bakteriesammensætningen i fordøjelseskanalen hos mennesker og dyr, og resistensudvikling i bakterierne.

Det er især de gode bakterier i tarmen, som det går ud over. I kyllinger betyder det, at hvis de fodres med korn med glyphosat-rester, hæmmes gode bakterier som enterokokker og mælkesyrebakterier, mens sygdomsfremkaldende bakterier som salmonella, der er resistente over for glyphosat, tager over, når der ikke længere er gode bakterier til at holde dem i skak.  I kvæg ser man en tilsvarende forskydning i bakteriesammensætningen, så at glyphosat-resistente clostridier tager over og forårsager kvægbotulisme (1).

Hertil kommer en række alvorlige skadevirkninger på honningbier. Forsøg har vist, at glyphosatrester forstyrrer den unikke sammensætning af gode bakterier i deres honningmave, så at de lettere inficeres med sygdomsfremkaldende bakterier og i sidste ende dør (2). Yderligere er det vist, at glyphosat har en direkte negativ virkning på biers indlæringsevne, så at de har sværere ved at finde frem til blomster og indsamle pollen og nektar (3).

Som om det ikke er nok, så viser det sig, at bakterier, der udsættes for glyphosat, udvikler resistens mod en række livsvigtige antibiotika (4). Det sker bl.a. ved, at glyphosat selekterer for bakterier med effluxpumper, som sætter dem i stand til at fjerne glyphosat fra deres indre. De samme pumpesystemer kan disse bakterier også bruge til at fjerne antibiotika. Det betyder i praksis, at hvis man bruger glyphosat, selekterer man ikke bare for bakterier, som er glyphosatresistente, man selekterer samtidig for resistens over for en række antibiotika, som elimineres med de samme pumpesystemer. Fænomenet kaldes co-selektion og er et eksempel på den raffinerede biologi, vi er oppe imod, når vi skal bekæmpe antibiotikaresistens i bakterier.  

Der er således meget mere i spil end kræftrisiko, når vi taler om indgreb mod glyphosat. Skadevirkningerne på honningbier står næppe alene. Hvis honningbier rammes, sker det sandsynligvis også med andre insekter, og dermed har man formentlig en del af forklaringen på den massedød af insekter, som er set de senere år. Alene af den grund er det berettiget at sige, at glyphosat er en væsentlig medvirkende faktor i tabet af biodiversitet.

Glyphosats evne til at selektere og aktivere bakteriers resistensgener er et andet alvorligt problem, som burde påkalde sig meget større opmærksomhed. Når man ser ud over de store markflader, som oversprøjtes med glyphosat og samtidig tænker på de myriader af bakterier, som er i jorden, har man problemet i en nøddeskal.  

Eksponeringen af miljøbakterier for glyphosat fører uundgåeligt til masseselektion af antibiotika-resistensgener, som vandrer gennem fødekæden og i sidste ende havner i sygdomsfremkaldende bakterier hos mennesker og dyr. Det betyder, at disse bakterier bliver vanskeligere at bekæmpe, når de giver anledning til infektion. Glyphosat skubber dermed til den accelererende antibiotika-resistens krise, som tegner til at blive et af de helt store sundhedsproblemer for mennesker fremover.

Alt det ser man bort fra i iveren for at fremme pløjefri jordbehandling. Agroindustriens sammenkædning af glyphosat og pløjefri jordbehandling virker som et smart forsøg på at fastholde og retfærdiggøre brugen af pesticider i en tid, hvor mere og mere tyder på, at de har dybtgående skadevirkninger på mennesker og miljø. Jeg vil også gerne have pløjefrit landbrug, men ikke for enhver pris.  Der må være andre måder at klare ukrudtsbekæmpelsen på. Spørg f.eks. økologerne, de klarer sig fint uden glyphosat. 

En mindre omfattende version af dette indlæg har været bragt i Berlingske den 27. februar 2020.

Litteratur

1. Van Bruggen AHC, He MM, Shin K et al. Environmental and health effects of the herbicide glyphosate. Sci Total Environ 2018; 616-617: 255-68.
2. Motta EVS, Raymann K, Moran NA. Glyphosate perturbs the gut microbiota of honey bees. Proc Nat Acad Sci 2018; 115: 10305-10.
3. Herbert LT, Vazquez DE, Arenas A et al. Effects of field-realistic doses of glyphosate on honeybee appetitive behavior. J Exp Biol 2014; 217: 3457-64.
4. Kurenbach B, Gibson PS, Hill AM et al. Herbicide ingredients change Salmonella enterica sv.Typhimurium and Escherichia coli antibiotic responses. Microbiology 2017; 163: 1791–1801