Resistens

Glyphosat skubber til både biodiversiteten og de helt store sundhedsproblemer for menneskeheden fremover

I et debatindlæg i Berlingske har læge Ida Donkin gjort sig til talsperson for en bred anvendelse af glyphosat til at fremme pløjefri dyrkning i landbruget, men undlader at nævne de alvorlige bivirkninger ved verdens mest udbredte sprøjtegift.

Roundup rammer bier og udløser antibiotikaresistens i bakterier

Professor, dr. med. Hans Jørn Kolmos, Klinisk Mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Odense, skriver på opfordring fra redaktionen:

Debatten for og imod Roundup (glyphosat) kører på fulde omdrejninger. I to nylige debatindlæg i Berlingske har Ida Donkin og Anton Smith gjort sig til talspersoner for en bred anvendelse af stoffet til at fremme pløjefri dyrkning i landbruget. I den gode sags tjeneste nedtoner de bivirkningerne ved brug af glyphosat og hævder, at al modstand er følelsesladet, mens de selv repræsenterer videnskaben. Det lyder som et ekko af agroindustrien, der argumenterer på nøjagtigt samme måde.  

Af de to debatindlæg kunne man få det indtryk, at den udbredte skepsis mod glyphosat alene beror på, at stoffet er muligt kræftfremkaldende. Det har lægefaglige eksperter i WHO vurderet på baggrund af omfattende dyreforsøg, men debattørerne nedtoner dette med henvisning til EU’s eget kontrolorgan, EFSA, som er nået til en anden konklusion. Spørgsmålet er så, hvem man skal tro mest på: Uafhængige lægefaglige eksperter i WHO, eller veterinærer og andre ikke-læger i EFSA, som pustes i nakken af agroindustrien?  Jeg har størst tillid til WHO, og WHOs vurdering burde i det mindste anspore til en mere forsigtig anvendelse af glyphosat, men det har man tilsyneladende slet ikke overvejet.

Det er en skærpende omstændighed, at glyphosat nu er så udbredt, at det kan påvises i grundvandet og i børns urin. I debatindlæggene slås det hen med, at koncentrationerne er under myndighedernes grænseværdier og derfor uskadelige, – men hvor ved vi egentlig det fra? Og hvad med skadevirkninger på langt sigt? Det anføres også, at glyphosat er hurtigt nedbrydeligt og derfor uskadeligt, men hvordan kan det så være, at stoffet kan påvises både i grundvand og i folks urin? Der er vist noget der ikke stemmer her.

Men nok om det. Der er andre væsentlige argumenter mod glyphosat, som er mindst lige så vigtige som kræftmistanken, og som har været fuldstændigt overset i debatten indtil nu. De handler om stoffets virkninger på bakterier.

Glyphosat virker nemlig ikke bare på planter, bakterier rammes også.  Det skyldes, at de enzymsystemer, som findes i planter, og som man tilsigter at ramme med glyphosat, også findes i mange bakterier. Stoffet virker groft sat som et antibiotikum. Det betyder, at det også udløser de skadevirkninger i bakterier, som ses ved brug af de klassiske antibiotika, nemlig forstyrrelser i bakteriesammensætningen i fordøjelseskanalen hos mennesker og dyr, og resistensudvikling i bakterierne.

Læs resten

FAKTATJEK: L&F manipulerer voldsomt med 2018-forbruget af antibiotika til svin

Denne annonce blev bragt den 2. oktober 2019 i dagbladet Politiken, hvor den fyldte hele side 3.
Her er datasættet fra DANMAP 2018, som svineannoncen er konstrueret over. De anvendte tal er indrammet med rødt af redaktionen.

Årets DANMAP-rapport over forbruget af antibiotika i Danmark viser, at landbruget stadig anvender dobbelt så meget antibiotika, som hospitaler og læger ordinerer til mennesker. Det betyder, at vi som samfund fortsat befinder os i stor risiko for udvikling af resistente bakterier, der vil kunne skade befolkningens sundhed. Alligevel forsøger den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer at bilde offentligheden ind, at forbruget af antibiotika i svineindustrien er stærkt faldende. Med annoncer i dagbladene søger man at skabe en illusion om et forbrug, der nærmer sig nul.

Fakta er, at husdyrindustrien anvendte 100,1 tons antibiotika i 2018, hvilket er en marginal reduktion på mindre end 1 procent fra 100,9 tons i 2017. Faldet skyldes en 40 % nedgang i anvendelsen i minkindustrien. I sundhedsvæsenet præsterede hospitaler og praktiserende læger derimod en reduktion på mere end to procent fra 50,9 tons i 2017 til 49,8 tons i 2018. Landbruget anvender altså fortsat dobbelt så megen antibiotika til deres produktionsdyr som sundhedsvæsenet ordinerer til mennesker.

Læs resten

DTU: Spildevand afslører antibiotikaresistens i hele verden

Så enkelt er udstyret, når der indsamles prøver. Foto: Courage Kosi Setsoafia Saba, University for Development Studies, Ghana

Spildevand kan afsløre, hvor mange antibiotikaresistente bakterier raske befolkninger bærer rundt på, viser et internationalt studie ledet af DTU.

Det skriver kommunikationsmedarbejder Miriam Meister, DTU Fødevareinstituttet.

En omfattende analyse af spildevand indsamlet i 74 byer i 60 lande har genereret de første, sammenlignelige globale data for mængden og typen af resistente bakterier, som hovedsageligt raske mennesker bærer rundt på i alle disse lande. Et internationalt forskerhold med DTU Fødevareinstituttet i spidsen står bag undersøgelsen.

Forskerne har i et metagenomstudie kortlagt alt DNA-materialet i spildevandsprøverne og fundet ud af, at i forhold til antibiotikaresistens falder verdens lande inden for to grupper. Forekomsten af resistens er generelt lavest i Nordamerika, Vesteuropa, Australien og New Zealand, mens den er højest i Asien, Afrika og Sydamerika.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.