Grib Skov som naturnationalpark trues af stærkt øgede publikumsaktiviteter

Udpegningen af 1300 ha i Gribskov til naturnationalpark og med den resterende del af skoven som urørt skov vil næppe gavne biodiversiteten, da der planlægges et forøget publikumstryk i skoven. Politikerne og Naturstyrelsen har stort fokus på friluftslivet og opretter i øjeblikket mange faciliteter såsom store P-pladser, borde/bænke, lejrpladser, bålpladser, bålhytter, sheltere og særlige stiforløb til ridning/skiløb. Hertil kommer, at der er mange selvbestaltede MTB-spor, som NST meget sjældent skrider ind overfor, selvom MTB-rytterne ofte kører gennem sårbar natur og udenfor stier. Endelig gav Naturstyrelsen tilladelse i 2025 til syv store sportsarrangementer i fuglenes yngletid, og styrelsen har ingen planer om at reducere den type arrangementer i skoven i fremtiden

Summa summarum – naturnationalpark Grib Skov med fokus på natur og biodiversitet som førsteprioritet er næppe andet end et ”grønt” skønmaleri. Det viser en artikel af Luise og Per Ekberg i DOFT, nr. 1, 2026.

Siden 2004 har en lille gruppe på 2-4 personer systematisk registreret bestandene af op til 40 ynglefuglearter i Grib Skov. Gruppen består i dag af tre personer, der koncentrerer sig om ynglefugletællinger med Luise og Per Ekberg som drivende kraft. Denne artikel er baseret på deres seneste rapport om forholdene i Grib Skov – læs mere her.

Ynglefugletællinger er meget tidskrævende, da alle områder i skoven bliver gennemgået minutiøst for om muligt at finde rederne eller i det mindste sikre ynglepar, hvilket gælder dels udpegningsarterne i Natura 2000 og dels de arter, som gruppen har valgt at overvåge, fordi de er fåtallige, eller hvor man vurderer, det er vigtigt at følge bestanden.

Fuglelivet er under pres

I alt har der ynglet 121 fuglearter i Natura2000-området i undersøgelsesperioden med årligt ca. 100 arter. Her kommer en statusgennemgang art for art.

Blandt rovfuglene må optællerne konstatere en stor nedgang i de enkelte bestande af almindelige rovfugle som Musvåge, Hvepsevåge og Duehøg, mens Rørhøg altid har været en fåtallig ynglefugl og Rød Glente de seneste år har haft en større nedgang fra fem til blot et par i 2025.

Det er svært at udpege en enkelt årsag til nedgangen i bestandene, men gruppen kan pege på flere forskellige og muligvis sammenhængende årsager.

En af hovedårsagerne kan være træfældning i yngletiden, som er intensiveret de senere år på grund af udpegningerne til først urørt skov samt anden biodiversitetsskov og senere forberedelse af naturnationalparken. En anden hovedårsag er givetvis det tiltagende friluftsliv, både det spontane og det etablerede friluftsliv, som i stigende grad foregår udenfor stierne, da der er fri fladefærdsel i statens skove.

De sjældne rovfugle såsom Fiskeørn og Havørn har klaret sig bedre, hvilket bl.a. kan tilskrives bedre beskyttelse af rederne. Dog er Havørn reduceret til et enkelt par de seneste to år, formentlig på grund af dels fældning flere gange af træer meget tæt på et etableret redeområde dels på grund af reduceret beskyttelse mod friluftsliv, der er ændret fra et adgangsforbud til en henstilling til publikum om ikke at gå ind i redeområdet.

Rødrygget Tornskade havde en meget tæt og stor bestand på i gennemsnit 118 par frem til 2017, bortset fra nogle få år, 2012-14, hvor renafdrifter, som har været tornskadens foretrukne ynglebiotop, blev intensiveret med rydning af træ til flis. På de tre år faldt bestanden drastisk helt ned til et gennemsnit på 74 par. Fra 2017 er bestanden igen faldet med 36 % frem til 2025.

I starten af registreringsperioden skete renafdrifterne af kommercielle årsager, hvor der blev tilplantet igen, hvilket gav nogle år med lav opvækst og en del kvasbunker efter vores vejledning. Senere har renafdrifterne skiftet karakter på grund af udpegning til urørt skov og naturnationalpark, hvor alt er fjernet og arealet derefter rodfræset, hvilket har fjernet alle stubbe, kvas og større urter, hvilket tornskaderne ikke trives i.

Fremtiden for tornskaden tegner sig derfor noget usikker, medmindre tilgroningen af lysningerne bremses. En målrettet pleje med efterfølgende ekstensiv helårsgræsning i dele af skoven kunne være en af måderne at opnå dette og dermed fastholde den store og tætte bestand af tornskader.

Sortspætten er i stor tilbagegang. Fra 2004 til ’07 ynglede den med et gennemsnit på 15 par, som nu er faldet til otte par i 2022-25. Det skyldes flere ting, men sommerskovning og fjernelse af store områder med rødgran samt fræsning af alle stubbe betyder, at Sortspættens fødegrundlag forringes, ligesom skovarbejdet medfører forstyrrelser både ved fouragerings- og redestederne.

Hedelærke er i 2023-25 helt forsvundet som ynglefugl fra en ellers stigende bestand fra tre par i 2013 til 11 par i 2020. Det skyldes kraftig og hurtig tilgroning af de lysåbne områder, samt ingen eller efter vores opfattelse forkert pleje af disse.

Ovenstående arter er på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området Grib Skov N133. Hertil kommer nogle arter, som er specielle, idet Grib Skov huser store bestande i forhold til lokaliteter i resten af landet.

Bestanden af Svaleklire har altid været svingende, da dens ynglen er meget afhængig af vejrliget de enkelte år. Meget tørre og kolde forår betyder, at der er for lidt vand i vådområderne, så der ingen føde er til ungerne. Bestanden er øget i de senere år, men ikke i takt med den store øgning af vådområder, som er sket igennem perioden. Et nyt problem er, at Naturstyrelsen i deres iver for at tilbyde friluftslivet faciliteter har sat bænke op ved mange af de små og større vådområder, hvilket givetvis medfører forstyrrelser af Svaleklirer med unger, når de fouragerer i de våde områder.

Lille Flagspætte er fra at være en sjælden og fåtallig ynglefugl øget kraftigt især efter 2009 og har spredt sig til stort set hele skoven. I takt med øgningen har den udvidet yngleområdet til rødgrandominerede områder på fugtig bund, hvor den i endnu større stil også fouragerer.

Krikand var i starten helt fraværende eller en sjælden ynglefugl i skoven, men fra 2010 og frem til i dag har der været en stigende bestand, som skal ses i sammenhæng med mere vand i skoven.

Skovens forhistorie

Grib Skov er en statsskov under Naturstyrelsen Nordsjælland og blev drevet som produktionsskov, indtil den blev omlagt til principperne for naturnær skovdrift fra 2005. 1300 ha forberedes nu til etablering som Naturnationalpark Grib Skov og den resterende del til urørt skov.

I 1857 var 25 % af Grib Skov dækket af mere end 1500 moser og våde enge i de lavtliggende områder, som udgjorde over 1000 ha af skoven. Herefter blev de drænet og nåede det laveste niveau i 1990 på 3 %.

Nu er en del blevet genskabt, så arealet i 2020 var steget til 10 %, og der genskabes stadig nye vådområder med et mål på 12 % inden 2027.

Skoven er med sine 5795 ha et af landets største skovområder og er beliggende på en stærkt kuperet nord-sydgående højderyg, dannet af et system af randmoræner fra sidste istid. Imellem de langstrakte, grusede bakker ligger lavninger med moser og vandhuller. Skoven er domineret af løvtræer, der udgør 66 % af det træbevoksede areal på 4670 ha. Over halvdelen af løvskoven består af bøg, godt en fjerdedel af eg og resten af birk, el, ask og ær mv. Nåleskov dækker de resterende 34 % af det træbevoksede areal med rødgran som den dominerende art. Herudover er 1125 ha (knapt 20 %) ikke skovbevokset og består af moser, søer, enge, sletter og veje mv.

Naturstyrelsen svigter fokus på biodiversitet

Registreringen af fuglene i Grib Skov i den lange tidsserie får forhåbentlig en endnu større betydning nu, hvor der sker store ændringer i skoven på grund af udpegningen af 1300 ha til naturnationalpark og den resterende del af skoven til urørt skov.

Her er det meget svært at forudsige, hvordan det vil komme til at påvirke de forskellige bestande. Ikke mindst da der formentlig vil komme et yderligere forøget publikumstryk i skoven, idet politikerne og Naturstyrelsen har stort fokus på friluftslivet og opretter i øjeblikket mange faciliteter såsom store P-pladser, borde/bænke, lejrpladser, bålpladser, bålhytter, sheltere og særlige stiforløb til ridning/skiløb. Alt sammen aktiviteter, der modarbejder for målet med fremme af biodiversitet i de udpegede naturnationalparker.

Hertil kommer, at der er mange selvbestaltede MTB-spor, som NST meget sjældent skrider ind overfor, selvom MTB-rytterne ofte kører gennem sårbar natur og udenfor stier. Endelig gav Naturstyrelsen tilladelse til syv store sportsarrangementer i fuglenes yngletid i 2025, og de har ingen planer om at reducere den type arrangementer i skoven i fremtiden.

Bannerbillede: Rødrygget Tornskade fodrer udfløjen unge i Grib Skov. Foto: Per Ekberg.