En stor havvindmøllepark i et internationalt vigtigt fuglebeskyttelsesområde bliver nu opgivet. Det er en vigtig sejr for truede dykænder, lappedykkere og lommer, mener DOF BirdLife
Tusindvis af ederfugle, sortænder, fløjlsænder, gråstrubede lappedykkere og rødstrubede lommer i Smålandsfarvandet kan nu drage et lettelsens suk. European Energy opgiver den store havvindmøllepark ’Omø Syd’, der skulle have ligget i det vigtige fugleområde, skriver mediet EnergiWatch.
Det skriver Anton Gundersen Lihn for Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse 30. januar 2024.
En stor sejr for raste- og trækfugle
Det er godt nyt for de mange fugle, der hvert år benytter sig af den lavvandede Stålgrund mellem Sjælland og Lolland, siger Egon Østergaard, der er formand i DOF BirdLife.
– Vi er meget glade for, at man dropper vindmølleparken i Smålandsfarvandet. Det er et fuglebeskyttelsesområde og ovenikøbet af international betydning for blandt andet en række dykænder. Det er vores klare holdning, at havvindmøller er uacceptable i fuglebeskyttelsesområder. Derfor er det en stor sejr for områdets mange raste- og trækfugle, at vindmølleparken nu bliver opgivet, siger han.
DOF BirdLife har i mange år kæmpet mod vindmølleparken ved Omø. Placeringen i Smålandsfarvandet er nemlig et problem af flere grunde. I det sene efterår og vintermånederne bruger en kvart million vandfugle området som uforstyrret og føderig rasteplads.
Og i sensommermånederne er det et fældningsområde for talrige ederfugle, sortænder og fløjlsænder, der udnytter områdets fred og ro i de perioder, hvor de taber alle deres svingfjer og er ude af stand til at flyve i flere uger.
Vigtige fugleområder skal altid friholdes for VE-anlæg
DOF BirdLife bakker op om den grønne omstilling og om udbygningen af vedvarende energi. Men det skal ikke ske på bekostning af biodiversiteten og truede fuglearter.
– Vi ser her effekten af områdets status som fuglebeskyttelsesområde, og det er meget positivt. Udbygningen af vedvarende energi skal gå hånd i hånd med naturen, og derfor skal vores internationalt vigtige fugleområder altid friholdes for VE-anlæg, siger Egon Østergaard.
Både DOF BirdLife og forskere fra Aarhus Universitet har vurderet, at Smålandsfarvandet har international betydning for dykænder og andre vandfugle. Og i 2021 blev Smålandsfarvandet udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde.
I løbet af de mange år hvor Omø Syd har været på tegnebrættet, har DOF BirdLife sammen med Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening ad flere omgange gjort indsigelser mod placeringen af vindmølleparken.
Desværre flyttes testcentret antageligt til Østerild, som forbinder de to store naturområder i Thy og Han Herred.
Testcentret bliver en dominerende industrizone midt i Danmarks største sammenhængende naturområde.
Der etableres 70 meter dybe betonfundamenter til tårnene på 450 meter. Fundamenterne skal placeres i platforme af stål og beton af flere meters tykkelse. Hver platform får et areal på 4 ha.
Klitheden smadres i beton, kontrolstationer og vejanlæg. Skoven fjernes for at optimere vindens kraft og give plads til anlægsarbejdet, der vil indebære massiv og årelang tung transport på nyanlagte veje i området.
Selv om Østerild ikke har fået stemplet verdensnaturarv, er planerne en katastrofe for området, for naturen, for det vandrende vildt og for det rige fugleliv. – herunder store rovfugle og traner.
For lokalsamfundet bliver testcentret dødsstødet. Testcentret indebærer minimalt behov for lokal arbejdskraft. Boliger skal fraflyttes, og små landsbysamfund lægges øde. De borgere, der lever uden for erstatningszonen, vil sidde tilbage med usælgelige ejendomme i et inferno af vedvarende støj døgnet rundt og røde blink fra møllerne.
Man får let associationer til steder i verden, vi normalt ikke sammenligner os med. Når (oftest) vestlig storindustri vil udnytte naturrigdomme, må naturen, dyrelivet og de lokale vige. At udnyttelsen altid sker med de fineste proklamationer og hensigter (her “klima” og “grøn omstilling”) ændrer intet.
Før blev Vest- og Nordjyllands mægtige naturarealer og de, der boede der, hånligt omtalt som “den rådne banan” af de bestemmende og meningsdannere. Nu er “bananen” er blevet til guld for kapitalen og dens politiske støtter.
Der var ikke tale om et testcenter, men en fungerende havvindpark som er blevet skrinlagt. Der er altså ingen sammenhæng med planerne om udbygning af testcentret i Østerild Plantage .
Først tak til Ulla Gottliebsen for hendes fine input. Dernæst synes jeg, at det vel snart må være tiden. hvor vi stiller os selv nogle spørgsmål omkring vores elproduktion.
Hvor meget strøm har vi reelt brug for? Og hvorfor?
Hvor meget strøm skal der reelt til for Danmark kan fungere incl hårtørrere og løvopsamlere?
Det er forhåbentligt ikke sådan, at behovet for flere og flere vindmøller og el paneler dikteres af elselskabernes åbenlyse interesse for at skabe milliardindtjening til en lille kreds (Andel eller ej).
Jeg ved godt, at vi får den uendelige endeløse sang om behov for anlæg, investeringer og konsolidering. Måske skulle klagesangen gås efter af uvildige eksperter.
Og så til det nærmest voldtagne begreb “GRØN OMSTILLING”, som enhver politiker elsker at bruge, når der skal skaffes penge til alt muligt andet – lige fra granater, tanks og skolemad.
Hvad er grøn omstilling reelt. og hvad kan det bruges det, ud over ovennævnte.
Lige nu frigiver vi 400 gange mere CO2 end der optages. Kig udenfor dit vindue. Det pisser ned. Det er sort omstilling. Det kan godt, at vi redder en dykand ved at skrinlægge et vindmølle projekt. Men hvad med alle de millioner andre dyr, som dør, fordi vi ikke laver den vindmøllepark. Det kan være den drukner ligesom os andre. Man har talt om, hvor meget vækst, der sker i vandet omkring vindmøllerne, fordi fiskene der kan leve i fred uden overfiskning. På Møn har man et projekt, hvor man tester dyrkning af tang omkring møllerne ved Møn Klint. Se nu, hvis vi erstattede bare lidt af vores svinekød, hvor mange mikroorganismer ville så ikke overleve, hvis vi ikke tog livet af åer og vandløb med kvælstof? Vi skal passe på med, at dykanden ikke bare dør af sult, fordi vi bl.a. fordi vi ikke laver nok vindmøller. Det kan godt være, at der dør nogle fugle i karambolage med en vindmøllevinge. Men dem, som med tiden finder ud af at flyve udenom, tænker jeg får muligheden for et bedre liv. Ligesom dig og mig. Blandt andet fordi jeg ikke skal varme mit hus med Putins naturgas (I mit tilfælde strøm, som skal drive min luft til vandpumpe og natoplade min bil!!! Hvis vi alle bidrog lidt, med det vi nu kan, til en bedre verden, så ku’ det gå hen og blive helt godt igen!!!)
Kjeld Hansen Tak for optagelsen alligevel.