Landbruget påberåber sig hensynet til dyrevelfærd som etisk påskud for at bruge antibiotika mod problemer, dets egne produktionsmetoder skaber. Politikerne bør gribe ind nu, mener artiklens forfatter Astrid Ruegaard Hansen, der er dyrlæge
DET ETISKE RÅD har netop udgivet en rapport om antibiotikaforbruget i Danmark og de deraf følgende resistensproblemer, som er en voksende trussel mod os alle. Hver gang man bruger antibiotika, dannes resistente bakterier, og resistente bakterier kan gøre helt banale infektioner fatale.
Rådet anbefaler, at Danmark går foran med en grundlæggende omlægning af den intensive animalske produktion, fordi den i sig selv skaber et unødvendigt behov for antibiotikabehandling af dyrene med stor risiko for spredning af resistente bakterier til mennesker, hvilket allerede forekommer. Det er derfor sygehusene ved indlæggelse af nye patienter spørger, om man har haft kontakt til svineproduktion.
I Danmark findes der mange millioner dyr, som vi kalder produktionsdyr. Dyr, som vi holder for at udnytte det, de hver især kan producere: kød, mælk, æg, huder m.m.
Disse dyr rammes i stor udstrækning af såkaldte produktionssygdomme, det vil sige sygdomme, der ikke eller meget sjældent optræder i naturen eller under naturlige forhold, men er sygdomme, som vi mennesker de seneste årtier har fremprovokeret på grund af den måde, vi avler og holder disse dyr på.
Er det acceptabelt?
”Alle danske landbrugsdyr er unge dyr, der burde være sunde og raske. Alligevel er der udbredt sygdom og høj dødelighed i de danske stalde. F.eks. dør 16 procent af søerne, altså godt hver sjette so, inden de ellers ville blive slagtet kun få år gamle. Og der er en daglig pattegrisedødelighed på ca. 27.000 småsvin.”
PRODUKTIONSSYGDOMSBEGREBET opstod i 1980’erne, hvor industrialiseringen af landbruget for alvor havde fået fart på. Avlen blev intensiveret, og staldsystemer i stål og beton blev udviklet af landbruget selv.
Landbrugets mantra var og er: Så mange dyr på så lidt plads som muligt og med så lavt foderforbrug og hurtig vækst/stor ydelse som muligt.
Tidligere blev dyrlæger uddannet i at håndtere sygdomme opstået hos enkeltdyr som følge af f.eks. ulykker, forgiftninger, simple infektioner, utilstrækkelig fodring og fødselskomplikationer. I dag lærer de dyrlægestuderende, at produktionssygdomme er helt normale og hyppigt forekommende, og at de udgør størsteparten af de sygdomme, som dyrlægen skal behandle.
Produktionssygdommenes frekvens og alvorlighed har direkte sammenhæng med: avl, staldsystemer, management, fodring, ydelse og dyrets alder.
Alle danske landbrugsdyr er unge dyr, der burde være sunde og raske. Alligevel er der udbredt sygdom og høj dødelighed i de danske stalde. F.eks. dør 16 procent af søerne, altså godt hver sjette so, inden de ellers ville blive slagtet kun få år gamle. Og der er en daglig pattegrisedødelighed på ca. 27.000 småsvin.
”Eksempler på produktionssygdomme er: Yverbetændelser, fødselskomplikationer, livmoderbetændelser, ben- og klovlidelser, mavetarmlidelser, vomsygdomme, mavesår, blodforgiftninger, organdrejninger, stofskiftesygdomme, leverbylder, sygelig stressbetinget adfærd m.m.”
Dyrene er blevet avlet til at producere så ekstremt meget, at deres kroppe balancerer på en knivsæg for at kunne klare presset i bare få år. Så snart de får en sygdom eller bliver bare få år gamle, vil deres produktion falde. Lav ydelse er der ikke penge nok i, så de aflives, dør eller slagtes.
En højtydende malkekos krop præsterer hver dag, hvad der svarer til 1,5-2 marathon, fordi den er avlet til at yde ekstremt meget mælk, samtidig med at den næsten konstant er drægtig.
En so får 2,3 store kuld grise om året, hvilket betyder, at den kun har ganske få uger om året, hvor den ikke enten er drægtig eller har diende unger. Og kuldene er større, end hun har patter til, og det medfører fødselskomplikationer med infektioner og mange døde smågrise. Men det kan betale sig.
I staldene går dyrene meget tæt, kun omgivet af beton og stål, og da der er tale om unge, immunsvage og stressede dyr, er smittepresset højt. Det kender alle forældre til småbørn i institutioner alt for godt.
MANAGEMENT ER måden, landmændene passer og håndterer dyrene på, og den medfører også sygdomme. Det, at man fjerner kalven fra sin mor inden for det første døgn og fjerner smågrisene brat fra soen efter 21-28 dage (det som landbruget kalder fravænning), betyder at de umodne tarmsystemer udvikler diarre, som behandles med antibiotika og bakteriedræbende tungmetaller. Kalvene placeres i små enkeltdyrsbokse, og de slås også med lungebetændelser.
Den ekstreme ydelse kræver meget energirigt foder, kraftfoder, som dyrenes maver og fordøjelse ikke er skabt til at fordøje i store mængder. Alle dyr har brug for fiber i deres foder, men fiber kræver lang tyggetid, tager plads fra det energiholdige foder, og er langsomt omsætteligt i tarmsystemet. Derfor fodres dyrene i høj grad med ufysiologisk, hurtigt omsætteligt foder, som afstedkommer mange typer af alvorlige produktionssygdomme, bla. mavesår.
Eksempler på produktionssygdomme er: Yverbetændelser, fødselskomplikationer, livmoderbetændelser, ben- og klovlidelser, mavetarmlidelser, vomsygdomme, mavesår, blodforgiftninger, organdrejninger, stofskiftesygdomme, leverbylder, sygelig stressbetinget adfærd m.m.
Mange af disse sygdomme kræver antibiotikabehandling.
Det Etiske Råd kommer enstemmigt med denne klare og logiske konklusion:
»Vi bør ikke etisk acceptere, at fødevaresektoren med den ene hånd selv skaber et kunstigt stort behov for at bruge antibiotika – for så med den anden hånd at påberåbe sig hensynet til dyrevelfærd som etisk påskud for at bruge antibiotika som et middel til at løse et problem, man selv har skabt«.
Talen er klar. Nu venter vi på politisk handling.
Denne artikel har været bragt i dagbladet Politiken den 21. november 2025.
Bannerbillede: Svin. Foto: Piqsels.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Hej på Gylle.dk ..
Tak for fokus på og info om dyrevelfærd, og mangel på samme.
Jeg kunne godt tænke mig mere viden om, hvilke livsvilkår dyr, som lever økologisk har.
Venligst Susanne Holgaard Svendsen.
Naivt at tro, at der kan blive politisk flertal for at lægge sig ud med landbruget!
Tag som forbruger sagen i egen hånd og boykot varer fra det konventionelle landbrug!!!!
Stadigvæk simpelt, kære Watson!
Måske ikke helt så enkelt, Sherlock! Dansk landbrug er et eksporterhverv, der sender stort set hele sin produktion af svinekød ud af landet (1.793.810 tons i 2024), men hvor vi samtidig importerer hele 84% af danskernes forbrug af svinekød (163.328 tons i 2024). Hvorfor er det sådan – udenlandsk flæsk er lige så godt som det danske, men billigere… Derfor rammer du ikke de danske producenter med en boykott i butikkerne. Der skal lovgivning til. Venlig hilsen Redaktøren
Det er så forfærdeligt at se på , og samtidig vi at det samme måske sker i de svinestalde som vi daglig
kører for på vej til arbejde . Og måske er det svinebaronen med det flotte nybyggede hus / slot
der er en af dem som lever højt på de stakkels mishandlede grise som vi ser på de billeder.
Der skal sættes en stopper for den form for svineproduktion i Danmark.
Men måske slutter det ikke før at en af de baroner bliver konfronteret med livet i tremmefængsel
som soen lever i med et stor sår på benet , og den kan ikke vende sig og evt. slikke såret rent.
FØJ FOR FANDEN AT NOGEN LANDMAND KAN SE SINE BØRN I ØJNENE OG FORTÆLLE DEM
AT DE GRISE SOM LIDER DERUDE I STALDEN HAR BETALT DEN RIGDOM SOM I LEVER I . FØJ.
Med venlig hilsen
??
Aksel Thomsen
Alb??kvej 6
Voers??
9300 S??by
??
Mobil?? 2166 5861
Email?? atv50@live.dkatv50@live.dk
Det handler jo i bund og grund om at overgå til konsum af økologiske varer og dem ka vi selv med stor erfaring selv producere samt støtte ligesindede fra udlandet ved at udveksle varer.
Det ved en hobby økobonde som dig vel alt om!
Unge land m/k står på nakken af hinanden for at komme til af dyrke på bæredygtig vis, men det konventionelle landbrug er den største hindring herfor ifh at erhverve jord dertil!
Har du eksenpler på, at dansk konventionelt landbrug på nogen måder, nogensinde er blevet tæmmet????
Åh, jo – hvad siger du til udfasningen af 33 PFAS-baserede sprøjtegifte? Heriblandt de to mest populære gifte = mest anvendte… Det er da tæmning, der vil noget? Men ellers kan jeg ikke liiige komme på flere eksempler, men måske er der læsere, som vil supplere? Venlig hilsen Redaktøren
“…tæmning der vil noget…” hmm!
“Kartoffel- og planteproducenterne har tilladelse til fortsat at forurene med PFAS stoffer i hele 2026…
…Men selvom udfasningen af PFAS-giftene nu omfatter hovedparten af PFAS-pesticiderne, er der stadig en lang række PFAS-pesticider, der ikke er omfattet af regulering, da deres aktivstoffer endnu ikke er blevet endelig undersøgt for TFA-udvaskning.
Det gælder blandt andet pesticider, der indeholder PFAS-aktivstoffet lambda-cyhalothrin, og som ellers er nogle af de mest miljøskadelige gifte, landbruget kan anvende. De bruges blandt andet til at bekæmpe insekter i vinterraps- og kornmarker og i juletræsproduktionen.
– At regeringen ikke har valgt at medtage supergiften lambda-cyhalothrin i den planlagte udfasning, er vi meget bekymret over. Det her pesticid er super skadeligt for vandmiljøet, og frygten er selvfølgelig, at forbruget her vil stige i takt med at de øvrige pesticider bliver udfaset…”
(citeret fra DN)