Gråanden kan være en rask smittebærer for fugleinfluenza. Jægerne indberettede, at der blev udsat cirka 50-60.000 gråænder i hvert af årene 2018 og 2019, hvilket ikke er troværdigt. DCE, Århus Universitet skønner, at det reelle tal for de årlige udsætninger måske var op til 386.000. Foto Søren Wium-Andersen

Hvorfor har Vildtforvaltningsrådet forlangt, at Miljøstyrelsen skulle oprette et register med nogle af de samme oplysninger om udsætningerne af skydefugle, som der allerede var notatpligt på set i relation til Fødevarestyrelsen?

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Der er mange grunde til at stoppe udsætningen i naturen af opdrættede fugle til hobbyjægernes fornøjelse.

En af dem er fugleinfluenzaen, der nu er konstateret hos en skydefugleproducent ved Viborg. Ejeren havde en besætning på cirka 4000 ænder og 5000 fasaner samt lidt gæs og høns.

I 2016 var der også fugleinfluenza her i landet. Den gang estimerede Fødevarestyrelsen, at influenza udbruddet kostede godt og vel 100 millioner kroner. For fjerkræeksporten til en række markeder blev lukket ned i en længere periode. Desuden skulle staten udbetale erstatninger til ejerne af de besætninger, der blev slået ned.

“Det undrer mig, at VFR ikke blot anmodede opdrætterne om at indberette de notater om udsætning af fuglevildt, som de allerede var pålagt af Fødevarestyrelsen at gemme i to år. I stedet fandt VFR, at Miljøstyrelsen skulle oprette et register med nogle af de samme oplysninger om udsætningerne, som der allerede var notatpligt på set i relation til Fødevarestyrelsen”

På den baggrund skulle man forvente, at skydefugleindustrien og jægerne viste ansvar. Men det har mange af dem ikke gjort. Det viser Ellen Ø. Andersens artikel “Anonyme opdrættede ænder sættes ud i naturen” i Politiken den 16.01.2021. Jægerne skal have styr på deres data, erkender jægernes formand Claus Lind Christensen. Det havde de ikke. Mange af de jægere, der har udsat fugle på deres jagtterræner, har ikke indberettet troværdige data om deres udsætninger til Miljøstyrelsen.

Jægerne har udsat 5-6 gange flere gråænder end de har oplyst til Miljøstyrelsen. DCE, Århus Universitet, skønner derfor, at antallet af udsatte gråænder kan have ligget på mellem 334.000 og 386.000 om året i 2018 og 2019. Antallet af udsatte agerhøns og fasaner skal derfor nu også kontrolleres, oplyses det i artiklen.

Jægernes formand Claus Lind Christensen erkender, at jægerne har udsat 5-6 gange flere gråænder end de har oplyst til Miljøstyrelsen. Pressefoto

Sagen viser desuden et myndighedsproblem. For hvorfor ønskede Vildtforvaltningsrådet (VFR) i 2017, at der skulle oprettes et register i Miljøstyrelsen, der skulle indeholde stort set de samme oplysninger, som Fødevarestyrelsen tidligere havde pålagt opdrætterne af skydefugle som en notat forpligtelse set i relation til det Centrale Husdyrbrugsregister?

Antallet af udsatte agerhøns og fasaner skal også kontrolleres, oplyses det i Politiken.

Det undrer mig, at VFR ikke blot anmodede opdrætterne om at indberette de notater om udsætning af fuglevildt, som de allerede var pålagt af Fødevarestyrelsen at gemme i to år. I stedet fandt VFR, at Miljøstyrelsen skulle oprette et register med nogle af de samme oplysninger om udsætningerne, som der allerede var notatpligt på set i relation til Fødevarestyrelsen. Herved blev der indført noget, der ligner dobbelt administration i udsætningen af fjervildt. Det tyder ikke på, at de to repræsentanter fra lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer og Miljøstyrelsens repræsentanter i VFR har haft overblik over området. Hverken Miljøministeriets Fødevare- eller Miljøstyrelse havde opdaget, at indberetningerne var ukorrekte for 2018 og 2019.

En regelforenkling på området må anses for at være et såvel nødvendigt som et rimeligt tiltag. Vedr. bekendtgørelserne om indberetningssystemerne i de to styrelser se nedenfor.

Udsætningen af gråænder er særligt kontroversiel. For ænder kan fungere som raske smittebærere for fugleinfluenza, hvorfor det er betænkeligt at udsætte mange hundrede tusinder af industrielt opdrættede ællinger i småsøer og damme spredt over det ganske land. Bør politikerne ikke forsøge at overbevise jægerne om, at udsætningen af 1.2 millioner fugle intet har med naturpleje at gøre, og at det mange steder skader naturen, hvorfor udsætninger af skydefugle skal stoppes.

___________________________________________________________
Biolog Søren Wium-Andersen spørger, hvorfor Vildtforvaltningsrådet har forlangt, at Miljøstyrelsen skulle oprette et register med nogle af de samme oplysninger om udsætningerne af skydefugle, som der allerede var notatpligt på set i relation til Fødevarestyrelsen. Herved blev der indført noget, der ligner dobbelt administration i udsætningen af fjervildt. Privatfoto
Nedenstående klip fra to bekendtgørelser viser, at der er en notatforpligtelse set i relation til Fødevarestyrelsen og en indberetningsforpligtigelse set i relation til Miljøstyrelsen for de opdrættede og udsatte skydefugle. En regelforenkling på området må anses for at være et såvel nødvendigt som et rimeligt tiltag.

Hvad står der i loven om udsætning af skydefugle?

BEK nr 1496 af 10/12/2015 (GÆLDENDE ) Miljø- og Fødevareministeriet

Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt

§ 32. Personer, der sætter fjervildt ud i naturen, skal foretage optegnelser over udsætningen, herunder dato, sted samt antal og art af de udsatte fugle.

Stk. 2. Optegnelserne skal opbevares i mindst 2 år fra optegnelsestidspunktet og skal på forlangende forevises repræsentanter for Fødevarestyrelsen.

BEK nr 1652 af 19/12/2017 (Gældende), Miljø- og Fødevareministeriet

Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber

Kapitel 6, Udsætning af vildt:

§ 14. Vildt må ikke udsættes i naturen uden Miljøstyrelsens tilladelse.

Stk. 6. : Udsætning af fasaner, agerhøns og gråænder skal senest 1 uge efter udsætningen indberettes i Miljøstyrelsens digitale indberetningssystem.

Kommentarer

  1. Pingback: Udsætning af skydefugle bør stoppe | Gylle.dk

  2. Pingback: Vildtforvaltningsrådet svarer på kritik | Gylle.dk

Skriv en kommentar