Udbyttet af fasaner er også faldende. Privatfoto

Aldrig har så mange jagttegnsløsere skudt så få fugle og dyr, men hvilke forklaringer er der? Kendt jagtskribent peger på landbrugets oppløjning af brakarealerne som den mest sandsynlige forklaring

I løbet af de seneste 45 år er det samlede jagtudbytte mere end halveret fra omkring 4 mio. nedlagte dyr og fugle i slutningen af 1960’erne til færre end 2 mio. i 2023. I alt er der foreløbig indberettet 1.601.358 stykker nedlagt i 2023/24.

Baseret på en sammenligning af resultater for vildtudbyttet for sæsonen 2023/24 med de foreløbige resultater for jagtsæsonen 2022/23 når DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet frem til, at det samlede udbytte i 2023/24 er faldet markant med i alt 172.116 stykker vildt sammenlignet med det foreløbige udbytte fra 2022/23. Det svarer til et fald på 9,7 %.

Antallet af jagttegnsløsere i 2023/24 var 172.433. Antallet af aktive jægere er dermed stort set uændret i forhold til 2022/23, hvor 172.814 jægere indløste jagttegn. Så færre jægere er ikke forklaringen på den dramatiske tilbagegang, og det er værd at bemærke: Nedturen har stået på i nogle årtier. Så hvad er forklaringen?

Det samlede jagtudbytte siden 1941. Kilde: DCA

Landbruget har skylden
Den kendte jagtskribent og forfatter Michael Sand, der redigerer jagtmediet Netnatur.dk, peger i flere artikler på ophævelsen i 2008-09 af den obligatoriske brak for landbrug. Med et slag fjernede de daværende Venstre-regeringer 148.130 hektar udyrkede brakarealer først med Anders Fogh Rasmussen og dernæst Lars Løkke Rasmussen som statsministre.
Opdyrkningen var angiveligt nødvendig af hensyn til at skaffe mad til verdens sultne masser, hævdede landbrugslobbyisterne. Fødevareminister Eva Kjær Hansen (V) sang med på den melodi, men lovede højtideligt, at de 148.130 hektar brak ville blive erstattet 1 til 1 med 100.000 ny natur.

Det kom bare aldrig til at ske.

Her er de rå tal for Venstre-regeringens store naturmassakre. Kilde: Aktuel Naturvidenskab.

Forrygende udvikling
Efter Anden Verdenskrig var rådyret et sjældent jagtobjekt for danske jægere. I de første efterkrigsår skød man ikke mere end cirka 20.000 rådyr årligt, og første gang udbyttet kom over 40.000 var i 1976. Siden da voksede bestanden, indtil den toppede i 2008/09 med 132.372 nedlagte dyr. Derefter er udbyttet bare faldet og faldet til lavpunktet 68.380 dyr i 2023/24.
Jagtskribent Michael Sand har denne forklaring:

”I 2008 sker der dog noget, som måske viser sig at få afgørende betydning for bestandens udvikling. Frem til 2007 udgjorde braklægningen nemlig op til ni procent af det danske landbrugsareal. I 2008 blev pligten til at lægge landbrugsjord brak afskaffet og siden er andelen af braklagte arealer faldet voldsomt.

Det samme er bestanden af råvildt … Udbyttet er nu på niveau med det jægerne indrapporterede midt i firserne og udbyttestatistikken viser, at der nu “kun” nedlægges ca. 68.000 rådyr. Det kan ikke udelukkes, at de de to kurver blot tilfældigvis starter udviklingen samtidig, men fakta er, at råvildtbestanden begynder at falde i årene efter den nye ordning for brak trådte i kraft.”

Det samlede jagtudbytte af rådyr 1941-2023. Kilde: DCE

Hvor er alle hønsene?

En anden art med nær tilknytning til landmandens brakarealer er agerhønen. Dens tilbagegang er helt ekstrem og startede i slutningen af 1970’erne, formentlig i takt med sprøjtegiftenes fremmarch og indskrænkningen af arealerne med roer. En kort opblomstring i begyndelsen af 1990’erne er sammenfaldende med EU-beslutningen om indførsel af tvungen brakpligt på 4-9 pct. af dyrkningsarealerne, men siden da er nedturen bare fortsat.

Umiddelbart efter Anden Verdenskrig toppede jagtudbyttet angiveligt med næsten en halv million skudte høns (446.064 i 1949). I 1977 var det mere end halveret med 219.331 fugle, og i dag skydes der mindre en tre pct. af topudbyttet (11.655 i 2023). Årsagerne er for længst klarlagt. Intensiveringen af planteavlen med kemisk gødning og sprøjtegifte samt omlægning fra foderroer til majs og korn har givet arten dødsstødet. Oppløjningen af brakarealerne i 2008-09 har været det sidste strå, der knækkede kamelens ryg.

Det samlede jagtudbytte af agerhøns 1941-2023. Kilde: DCE

Fasandyret er også for nedadgående
Fasaner fylder meget i den danske vildtudbytte-statistik med årlige udbytter på over 800.000 skudte fugle. Men siden 2010 har vildtudbyttet tegnet en nedadgående tendens.

Man skal tilbage til først i tresserne (1962 med 456.568 skudte fasaner) for at finde sæsonudbytte, der var lavere end det, som de danske jægere har indberettet til vildtudbytte-statistikken i det seneste år, hvor der blev skudt 555.102 fugle i 2023.

Det danske vildtudbytte består af både udsatte og vilde fasaner, og antallet af udsatte fasaner er stigende, men som nævnt blev pligten til at lægge landbrugsjord brak afskaffet i 2008, og siden er andelen af braklagte arealer nærmest forsvundet. I 2009 oplevede jægerne det højeste fasanudbytte i dette årtusinde (801.883 skudte fasaner). Herefter der begyndte at falde.

Hvorvidt der er en sammenhæng mellem brak og fasanbestanden størrelse, kan der kun gisnes om. Men at brakmarker spiller en rolle som “vuggestue” for vildtyngel kan der næppe herske tvivl om. Det skriver jagtredaktøren Michael Sand.

Antallet af nedlagte fasaner går desuden samme vej som ornitologernes optællinger af levende fasaner i felten. Her viser det sig, at vilde fasaner har det vanskeligt i det danske landskab. Faktisk er antallet af sommerfasaner halveret siden 1980, konkluderer DOF og på deres hjemmeside skrives der:
“Bestanden herhjemme har været ret stabil fra midten af 1970’erne til midten af 1990’erne for derefter at falde markant siden midt i 1990’erne.”

Det samlede jagtudbytte af fasan 1941-2023. Kilde: DCE

Nedturen for “vilde” fasaner var altså begyndt før de ændrede brakregler ændrede det danske landskab radikalt.
I almindelighed antages at der yngler omkring 100.000 – 200.000 fasaner i Danmark. Hver år suppleres bestanden med udsætninger, men den samlede bestand har haft en tilbagegang på 30% siden midten af 1990’erne.

Michael Sand mener, at ”forklaringen på, at det går ned ad bakke med fasanudbyttet kan der naturligvis være andre årsager til end ændring i landbrugspolitikken. Nedgangen vil i høj grad sløres af udsætningerne. I 2018 løsnede man rent faktisk stramningerne og gjorde det – betinget af visse naturskabende tiltag – muligt at udsætte lidt flere fasaner. Måske har det tiltag løfter kurven en smule i 2021 og 2022 målt i forhold til året lige op mod det nye tiltag.”

Samlet set står det dog klart, at det danske fasanudbytte – målt i forhold til de gode år i 1990’erne, hvor udsætningen var ureguleret i forhold til antal udsatte fugle pr. arealenhed, nu er halveret. I 2022 blev der ifølge Miljøstyrelsens oplysninger udsat 966.814 fasaner. Dette er det højeste antal registrerede nogensinde. I 2018 blev der til sammenligning udsat 804.861 fasaner. Alligevel er det samlede danske udbytte de seneste tre år historisk lavt.

Læs om den forrykte oppløjningen af brakjorden i 2008-2009. Kilde: Aktuel Naturvidenskab.

Bannerbillede: Trods mange nye jagttegnsløsere skydes der stadig færre dyr og fugle. Privatfoto.

Visited 549 times, 547 visit(s) today

Kommentarer

  1. John Christensen

    I forbindelse med det faldende udbytte af især råvildtet, bør det også nævnes, at i lyset af nedgangen, har mange jægere også skånet råvildtet. Og dette hensyn til råvildtet har jo en forstærkende effekt på den nedadgående udbytte statistik på denne vildtart. Og derfor kan billedet se værre ud i disse statistikker end i den virkelige verden. Så udbytte statistikker skal man passe lidt på med at bruge FOR entydigt til at definere tilstanden for de enkelte vildtarter.

    John Christensen

  2. Det danske industrilandbrug spreder hvert år i tusindvis af tons sprøjtegift på deres marker og afgrøder, der bliver f.eks. sprøjtet intensivt, lige i den periode, hvor de nyfødte harekillinger ligger ude i markerne, og sprøjtegiftene dræber alle de insekter, som agerhøns og fasaner normalt lever af, så det er den intensive landbrugsproduktion, og brugen af sprøjtegifte, har helt klart medført en forringelse af biodiversiteten.

  3. Claus Buhl Sørensen

    Det altoverskyggende problem er markernes størrelse. I takt med at landbruget er samlet på stadig færre hænder, er arealet på den enkelte mark også steget. Det betyder at der er en stadig mindre rand for vildtet at leve på. Der er ingent vildt midt på en stor mark med majs, korn eller nogen anden afgrøde. Alt vildt er koncentrrert til kanter og rande. Istedet for at binde EU-tilskud til det dyrkede areal, kunne tilskudet tildeles på detmatrikulerede areal, og med krav om f.eks. 10% af jorden udenfor omdrifte.

  4. Aage Gørup Christiansen

    Jeg takker for alle de de indsigtsfulde kommentarer på denne hjemmeside. Lad os håbe det vigtige budskab breder sig.
    Med risiko for at blive upopulær i jægerkredse, skal det nævnes at et overset problem er den genetiske forurening fra udsætningsfugle med henblik på afskydning. Den naturlige selektion er sat ud af spil, og evnen til at lave en masse æg der klækkes i rugerier og under varmelamper bliver prioriteret på bekostning evnen til overlevelse i de første kritiske uger under udrugning, klækning og de første leveuger.
    Jeg har selv et økologisk landbrug, og der er brak og andre områder nok med biotoper som er store nok til at bære deres egen bestand af både fasaner og agerhøns. Vore læhegn er 5-8 rækkede med en afstand på under 100m. Selv om vi har fredet dem de sidste mange år er bestanden dalene og vi har i dag kun nogle få fasaner i et lille område, som vi værner om.
    Ovenstående er selvfølgelig ikke et bevis, og det vil selvfølgelig hjælpe med større biodiversitet uanset andre tiltag.

  5. Jes Andersen

    Der er mange vikarierende årsager til det faldende jagt udbytte. Vel spiller fravær af braklægning en rolle, men det værste er alligevel landbrugets strukturudvikling og effektivisering. Kæmpe marker med monokulturer hvor intet kan leve, oppløjning af markveje og markskel, rørlægning af åbne vandløb, sløjfning af mergelgrave og læhegn af hensyn til rationel drift med de store maskiner. Og hver hang går der mikro habitater og lede linjer tabt.
    Et andet forhold er den demografiske udvikling indenfor jæger skaren. Tidligere tiders mesterlære, hvor en knejt kom med en onkel eller sin far på jagt og blev lært op fra bunden, er om ikke forsvundet, så dog på kraftig retur. Til gengæld er der en stor tilgang af salgschefer, marketing chefer og HR managers der synes det er smart at gå på jagt, og som derfor tager jagttegn på et week-end kursus. Tidligere var det noget de unge aspiranter gik på aftenskole for en hel vinter, og blev grundigt introduceret i jagten. Sådan et pa4 knejste kunne so sidde det meste af en fridag ude i et læhegn eller kragehytte og var lykkelige fo4 at skyde et par krager eller skader. Det får man altså ikke en HR-manager til, han vil hellere ud på en klapjagt og skyde nogle udsatte fasaner og gråænder. Der er også kommet flere konsortier, i takt med jagtlejernes himmelflugt. Steder hvor der er ret begrænsede ,uligheder for selv at sætte sig ud en aften der trækket op til ruskvejr og vildænder i luften. Der kan kun gås på jagt de 8-10 gange på en sæson, der er planlagt fællesjagter.
    Så har det heller ikke hjulpet at antallet af jagtbare arter hele tiden svinder ind. Det er jo selvforstærkende. Hvorfor kunne en jæger ikke skyde en skovskade eller en sølvmåge, hvis der tilfældigvis kom en for? Ingen af dem er fredede fordi bestanden ikke kan bære et jagttryk.
    Og endelig er jægerne ved at blive lidt grå i toppen, og det kniber med rekruttering af nye unge. Idag hvor ungdommen ikk3 bare har adgang til uendeligt mange spillekonsoller der afholder dem fra at komme ud og få noget frisk luft, sker de også en stigende individualisering, og der skal helst være noget så fucking spécial alle sammen. Der er ikke mange de4 gide stå og træde græs ned i nogle år, for at komme til at stå og trykke lerduer ud på en flugtskydningsbane.
    Sidst men ikke mindst er balancen i Vildtforvaltningsrådet forskubbet, så jægerne selv ikke med gode alliancer kan sætte sig til modværge overfor en konstant strøm af restriktioner og indskrænkninger. Der skæres af pølsen hele tiden.
    Jeg vil godt vove den påstand at det bliver i min levetid at jagt stort set ophører med at eksistere i Danmark. Alt trækker I den retning. Vi ender som i Holland.

Skriv en kommentar