Landbobørn med hjernekræft, unge landmænd med prostatakræft, kvinder med brystkræft og infertilitet samt ældre medborgere med Parkinsons Sygdom vil fremover kunne søge erstatning fra den nyoprettede ”Ofre for Pesticider”-fond, som lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer har oprettet
Med et opsigtsvækkende initiativ er Landbrug & Fødevarer nu parat med økonomisk kompensation til medborgere, der rammes af landbrugets kemiske forureninger. Eneste betingelse for at kunne søge om erstatning fra ”Ofre for Pesticider”-fonden er, at man selv eller ens forældre har arbejdet erhvervsmæssigt med sprøjtegifte som landmand, blomsterhandler eller gartner, eller man har haft en barndom i et landbrugsområde med hyppig sprøjtning af markerne.
Det sagde formanden for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F) svineproducent Søren Søndergaard, da han præsenterede den nyoprettede erstatningsfond ”Ofre For Pesticider” (OFP fonden) ved et pressemøde tirsdag på Axelborg i hjertet af København.
Søren Søndergaard sagde blandt andet:
”Vi erkender vores ansvar for den udbredte forurening med pesticider overalt i Danmark, og vi vil gerne undskylde af et ærligt hjerte overfor danskerne og især de, der er ramt af sygdomme, som kan skyldes vores pesticider. Vi erkender, at det ikke er uden grund, at DK har verdensrekord i kræfttillfælde, og at vi bærer det største ansvar for denne sørgelige rekord. Jeg skal være den første til at beklage, at vi har afvist ansvaret for så mange menneskers ulykkelige skæbner i så mange år, men nu forsøger vi altså at gøre det godt igen.”
Søren Søndergaard har selv tidligere sprøjtet med et bredt udvalg af pesticider, der kan volde kræft og skade det ufødte foster (se listen), men nu stopper han. Han begrunder sit valg med en personlig erkendelse:
”Jeg har fire dejlige unger, og de skal altså ikke vokse op i et miljø, der er præget af pesticider, når vi nu ved, hvor mange ulykkelige skæbner vi har skabt. Økolog bliver jeg nok aldrig, men pesticiderne vil jeg ikke længere bruge.”
Landbrug & Fødevarer vil ikke afvise, at fondens arbejdsområder kan tænkes udvidet, så der også kan søges økonomisk erstatning for sprøjteskader på private haver og på biodiversiteten i naturfredede områder. Lokale pesticidramte vandværker, der tvinges til at lukke eller indføre kostbare renseforanstaltninger for at sikre nogenlunde rent drikkevand til borgerne, vil formentlig også kunne søge.
Hvem betaler ofrene?
Forbilledet for den nye fond er den franske statsstøttede ”Pesticide Victims’ Compensation Fund” (FIVP), der blev oprettet i 2020. Fonden har bl.a. ydet erstatning til ofre for forurenede blomsterbuketter og for glyfosat-midler, og pengene kommer fra den franske stat.
Herhjemme har Landbrug & Fødevarer foreslået miljøminister Magnus Heunicke (S) at finansiere fonden med en 50 pct. afgift på alle pesticider, men Heunicke har henvist forslaget til Miljøstyrelsen, der indtil videre afviser ideen. Fødevareminister og gårdejer Jacob Jensen (V) siger også nej til forslaget, og han begrunder sin afvisning med, at det ikke er bevist, hvilke landmænd der er skyld i de påståede sygdomsforløb, og i øvrigt er det slet ikke sikkert, at kræft kan skyldes pesticider, siger Jacob Jensen.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har derimod udtalt, at det er på tide, at landbruget tager ansvar for den enorme byrde på samfundets sundhedsvæsen, som pesticiderne er skyld i. Som sundhedsminister hilser Løhde derfor initiativet velkommen. Hun afviser dog, at staten skal gå ind med økonomisk støtte. ”Skadevolderen bør selv betale”, udtaler Løhde.
Til gengæld har flere store kemikoncerner sagt ja til at bidrage. Både Bayer, BASF og Syngenta har givet tilsagn om at støtte hver med engangsbeløb i størrelsesordenen 50 mio. € (373 mio. kr.) og samtidigt acceptere en afgiftsforhøjelse på 50 pct. på salget af alle pesticider til fordel for fonden. Selv danske CropLife (tidligere Dansk Planteværn og endnu tidligere Dansk Agrokemisk Forening) er parat med en skilling.
Svineproducent Søren Søndergaard er glad for den positive interesse, men han lægger ikke skjul på, at selvom det er betragtelige beløb, der indskydes fra kemiproducenterne, så viser erfaringerne fra de mange amerikanske retssager mod producenten af RoundUp-gifte, at det kan vise sig at være småpenge. Der kan blive tale om svimlende bødebeløb, når kræftramte pesticidofre begynder at sagsøge producenterne i Europa, siger Søndergaard og uddyber:
”Kemiproducenterne har samme interesse som os i at undgå langvarige og kostbare retssager. Så hellere betale lidt aflad her og nu, så at sige på forkant, hvis det kan forhindre de helt store bødestraffe. Værst tænkelige scenario er jo, at naboer begynder at sagsøge vores medlemmer, fordi de sprøjter med kræftfremkaldende midler, ligesom jeg selv har gjort tidligere.”
Den tyske katastrofe
Den tyske Bayer-koncern er et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå, når man producerer og sælger pesticider uden tanke på deres giftighed.
Bayer købte den amerikanske Roundup-producent Monsanto i 2018, men lige siden da har det tyske firma stået over for juridiske tvister om, hvorvidt Roundup forårsager kræft. De mange sager skyldes blandt andet, at Roundup er et af de mest brugte ukrudtsmidler i USA.
Siden overtagelsen af Monsanto for 63 mia. USD (451 mia. kroner), har Bayer været involveret i en bølge af retssager. Omkring 113.000 af de 160.000 retssager er afsluttet, og koncernen har afsat i alt 16 mia. USD (115 mia. kroner) til erstatninger. I 2020 indvilligede Bayer i et forlig på op til 9,6 mia. USD (69 mia. kroner) for de fleste af de på det tidspunkt verserende Roundup-sager, men var ikke i stand til at opnå forlig for fremtidige sager. Knap 50.000 retssager verserer stadig.
De mange retssager og ekstremt høje erstatninger og bøder har sendt Bayer-koncernen ned i en dyb krise. Inden den første negative glyfosat-dom i sommeren 2018 – kort efter Monsanto-købet som blev presset igennem trods modstand fra mange investorer – var Bayer stadig næsten 92 mia. euro (686 mia. kroner) værd på aktiemarkedet. I april 2015 var Bayer endda den mest værdifulde virksomhed i det tyske aktieindex DAX med en markedsværdi på svimlende 120 mia. euro (895 mia. kroner).
I dag har koncernen tabt enormt i værdi.
Alene i 2024 er markedsværdien faldet med omkring 36 pct. til godt 21 mia. euro (157 mia. kroner). I procent er Bayer nu den største DAX-taber i 2024, ifølge Manager Magazin. For hvert retsligt nederlag i glyfosat-striden har aktiekursen taget et nyt styrtdyk, og i horisonten ulmer flere nye forgiftningsanklager. Det tyske netmedie Manager Magazin skriver, at Bayer forventes at skulle betale endnu flere milliarder, men denne gang til PCB-forgiftede amerikanere.
Bannerfoto: Der sprøjtes. Foto: Unsplash
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Flot og gennemført aprilsnar!
Kære Henrik Jørgensen. Det er skam den rene skinbarlige sandhed! Gylle.dk ville gerne, men havde vist nok ikke mere spalteplads til at fortælle, at Søren Søndergaard også har tigget Gylle.dk, om at komme i lære i Gylle.dk, og i øvrigt lovet på spejderære, at han er enig i alt, hvad Gylle.dk siger og skriver.
Tak, Lisbeth Ogstrup. Det hører med til denne historie, at det har vist sig, at Søren Søndergaard aldrig har været spejder, hvilket desværre passer udmærket med hans ryggesløse optræden. Derimod har han altid været med i 4H og Landboungdom, hvor børn og unge lærer at elske sprøjtegiftene. Det forklarer jo hans hidtidige opførsel frem til i dag, hvor han erklærer sig parat til at tage ansvar for landbrugets ødelæggelse af biodiversiteten og det danske drikkevand.
Er dette en fed aprilsnar?
Dorthe Fink