Landmandsprotest mod rent drikkevand

glyphosat_sprøjtemaskine

Landbrug & Fødevarer vil ikke høre tale om sprøjteforbud, så længe der ikke er fundet sprøjtemidler i alvorlige koncentrationer i drikkevandet.

Som den første kommune i Danmark gør Egedal nu brug af en særlig paragraf for at beskytte drikkevandet i et nyt beskyttelsesområde. 33 grundejere og landmænd bliver varslet om et totalt forbud mod sprøjtemidler i et 67 hektar stort område, hvor der pumpes rent drikkevand op til 30.000 mennesker. Årsagen er fund af sprøjtemidler i grundvandet. Jordejerne får tilbudt erstatning, men Landbrug & Fødevarer kalder beslutningen for vildt overdrevet og varsler kamp mod forbuddet.

Torsdag den 26. maj 2016 var en historisk dag for beskyttelsen af det rene drikkevand i Danmark, da 26 boligejere og 7 landmænd ved landsbyen Søsum modtog et fem sider langt brev fra Egedal Kommune. I brevet stod der, at den nordsjællandske kommune påtænker at indføre et totalt forbud mod brug og opbevaring af pesticider i et stort vandindvindingsområde omkring Bjellekær Kildeplads på 67 hektar, hvor grundejerne har haver og landbrugsjord.

Alle kommuner får udpeget beskyttelsesområder, men Egedal Kommune er den første kommune i Danmark, der gør aktivt brug af miljøbeskyttelseslovens bekendtgørelse nr. 1317 (§ 24, stk. 1) for at etablere et beskyttelsesområde. Ifølge denne bestemmelse kan: “Kommunalbestyrelsen give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand”.

Egedal Byråd godkendte allerede den 28. august 2013, at der inden for det boringsnære beskyttelsesområde Bjellekær Kildeplads kan nedlægges forbud mod brug af sprøjtemidler.

– Bjellekær Kildeplads er en af vores største og vigtigste kildepladser, hvor 7 grundvandsboringer hvert år leverer 1,2 millioner kubikmeter rent drikkevand til 30.000 mennesker i København og omegn. Det skulle Bjellekær gerne blive ved, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Peter Hansen.

– Vi har imidlertid allerede fundet rester af sprøjtemidler under grænseværdierne, og der er fare for at det tynde lerlag og boringernes undertryk suger pesticider ned i grundvandet. Derfor er vi nødt til at oprette en sikkerhedszone, altså et decideret beskyttelsesområde, hvor pesticider er forbudt. Men jeg er helt med på, at det udfordrer landbruget, siger Peter Hansen.

Høring og tilbud om erstatning
Samtlige boligejere og landmænd, der har arealer inden for det nye beskyttelsesområde, får mulighed for at udtale sig, inden Egedal Kommune træffer en afgørelse og tilbyder en økonomisk erstatning.

3512070-redningsplan-for-drikkevand-truet-af-sprjtegift--

Selvom det er 30.000 borgeres drikkevand, der er på spil, er vandværkerne alligevel parat til at kompensere jordejerne for ikke at bruge sprøjtegifte, hvor vandet indvindes.

Egedal Kommune har udarbejdet individuelle erstatningsberegninger, der viser hvilket økonomisk tab og hvilken erstatning de enkelte grundejere får tilbudt som konsekvens af forbuddet. Boligerne får tilbudt 5.000 kroner, mens de fleste landbrugsejendomme får tilbudt mellem 30.000 og 250.000 kroner.

Boligejerne og landmændene får automatisk tilbudt en erstatning, når Egedal Kommune har truffet afgørelse i den enkelte sag, og forbuddet dermed træder i kraft. Herefter kan hver enkelt acceptere tilbuddet eller fremsende et erstatningskrav.

Hvis der er uenighed om erstatningens størrelse, er det Taksationsmyndigheden der træffer afgørelse. Man kan også efter miljøbeskyttelseslovens regler klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Det er Hovedstadsområdets Forsyningsselskab HOFOR A/S der udbetaler erstatningerne.

Vi er stolte af vores rene drikkevand
Peter Bang Vind er boligejer med hus og have i det nye beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads. Og han er overvejende positiv over for sprøjtemiddel-forbuddet.

– I Danmark er vi stolte af det rene drikkevand, og det har en pris at passe på det. Som almindelig haveejer, synes jeg faktisk, at det er et luksusproblem, at vi ikke må bruge kemikalier til at fjerne ukrudt mellem fliserne eller bekæmpelse af japansk pileurt. Men jeg kan sagtens se, at landmændene får endnu en udfordring. De har i hvert fald brug for tilstrækkelig økonomisk kompensation til at kunne omlægge deres landbrug til noget mere økologisk, siger Peter Bang Vind.

Egedal Kommune forventer forbuddet mod brug af sprøjtemidler i beskyttelsesområdet træder i kraft efter sommerferien. Frem til hver enkelt afgørelse kan både boligejere og landmænd fortsat anvende sprøjtemidler i området.

TorbenHansenGefion

Torben Hansen fra landboforeningen Gefion kræver flere sprøjtemidler i drikkevandet, før der kan blive tale om sprøjteforbud.

“Vildt overdrevent”

Ifølge gårdejer Torben Hansen fra Landbrug & Fødevarer  vil man “med alle til rådighed stående midler stille  sig bag de landmænd i Egedal Kommune, der har fået varsel om sprøjteforbud.” Det udtaler Torben Hansen til landbrugsavisen.dk.

”Vi arbejder tæt sammen med Seges og lokale landboforeninger på tre fronter, både når det gælder  Egedal Kommune og lignende sager i bl.a. Aarhus, Beder og Aalborg. Med det faglige, med det politiske, – og vi kommer med stor sikkerhed også til at arbejde med det juridiske,” siger Torben Hansen.

Han understreger, at sagen fra Egedal endnu ikke er så fremskredet, at, der er taget konkret stilling til en retssag.

”Nu skal vi først have analyseret påbudsskrivelserne  juridisk. Derefter skal vi have indstillet kanonen, så den skyder i den rigtige retning,” siger Torben Hansen.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.