Med lov skal land og vand beskyttes

Kolindsunds Venner var inviteret til at udstille på Rønde højskoles og Radikale Venstres grundlovsmøde i dag den 5. juni og til at tale hos SF her i Lyngby. Det er aldrig sket før og viser mere end nogensinde tidligere, at Jyllands største ‘sø’ er højt på dagsordenen. Stadig flere tænker nu naturen ind i folkestyret, her på fødselsdagen

Her kommer Grundlovstalen 2025, som den blev holdt af Mads Nikolajsen, Kolindsunds Venner:

“Mine to budskaber er:  

1/ Vi skal skrive naturen ind i grundloven. Så der står: Naturen er ukrænkelig. Ligesom ejendomsretten og ret til bolig, til forenings-, forsamlings- og ytringsfrihed.

2/ Overfortolkning af grundlovens § 73 om ejendomsretten skal slutte. Den paragraf skal kapsles ind – den bliver nogle gange misbrugt. ” Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”

Den ret skal naturen også have!   Vi skylder børn, børnebørn og kommende generationer at sikre naturen.  Vi skylder naturen det. Naturen i egen ret.

Og ejendomsrettens ”ukrænkelighed” er ikke en ret til at krænke – ejere må hverken krænke mennesker eller naturen. Et vandløb, dets fisk, dyr og planter kan krænkes af en ejendoms udledninger, ligeså kan grundvandet og luften.

Forestil jer denne nyhed: Havet Kattegat har anlagt sag mod staten for hærværk og for at misligholde havmiljøet. Manglende indgreb over for landbrugets kvælstofudledning har givet iltsvind i Kattegat, fiskedød og næsten udryddet torskebestanden. Kattegats grundlovssikrede ret er krænket.

Med dokumentation fra Djursland eller oplandet til Limfjorden, Vejle, Horsens eller Roskilde Fjord, hvor udledningerne belaster havet mere end herfra.

Havet kan jo ikke selv rejse sagen. Torsk, rødspætter, ålegræs eller havfruer kan heller ikke. Det er en advokat eller en aktivist, der må føre sagen. Men tænk om naturfredningsforening, fiskeriforening, Kolindsunds Venner, Samsø kommune eller borgere nær havet kunne gå i retten for Kattegat med afsæt i ”Naturens ukrænkelighed”.

Her er jeg inspireret af den tyske filosof Tilo Wesche, hvis bæredygtigheds tænkning blev omtalt af Iris Rittenhover, Kolding i Politikens kronik 25/7-2024. Der er nu i en lang række lande rejst sager for overgreb eller forsømmelse af naturen. Især i latinamerikanske retssystemer har økosystemer en særlig ret. 

Selv er jeg mere til konkrete eksempler end stærke filosofiske overvejelser.

Så videre med eksemplet: ”Thi kendes for Ret: Sigtede, Staten, kendes skyldig i uagtsom administration af landbrugsdrift med ødelæggelse af Kattegat til følge og pålægges straks at sikre omlægning af driften.”

Mit bud er, at retten til beskyttet natur og økosystemers ret må grundlovssikres.

Tilbage til ejendomsretten:  Hvor langt ned i jorden gælder den? Hvor højt op i luften? Hvem må passere ejendom? – vi har jo ikke allemandsret i Danmark.

Har jordejer ret til at sende kvælstof og fosfor ned i jorden, i dræn, i bæk, i å? Har beboere og virksomheder ret til at støje og har fabrikken ret til at sende affald op i luften? Nej, mange af disse krænkelser er reguleret ved lov, men nogle er ikke

Der er nogle milepæle i dansk naturlovgivning:  naturfredningslov i 1917, miljøbeskyttelseslov i 1973 og klimalov i 2020. Og nu hele den Grønne Treparts aftalesæt, som i en kombination af frivillighed, incitamenter og krav omdanner arealer fra landbrug til natur.

Når man har vigtige love for naturen allerede, er det så ikke overflødigt at skrive natur ind i grundloven? Svaret er NEJ!

Når almenvellet kræver indgreb overfor ejere sker det typisk i en anlægslov og med erstatning. Et stærkt redskab, der ledsager indgrebet med krav og omkostninger. Det privilegium fortjener naturen og økosystemerne – og kommende generationers bæredygtige fremtid også. Så lad os lige tilføje:

” Naturens økosystemer er ukrænkelige. De kan kun påvirkes, hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig og bæredygtig erstatning til naturen.”

Så hvis et samfundsindgreb belaster havet, så skal havet samtidig kompenseres. Hvis vandsalamanderens habitat forsvinder et sted på Amager Fælled, må den sikres i et andet økosystem. Den som bygger i det åbne land, må betale tårnhøjt og understøtte den, der bygger i allerede bebygget område.

Hvad med domstolene? Da naturen ikke er med i grundloven er naturen ikke beskyttet i den. Kun ved overtrædelse af f.eks. fredningslov, miljølov. Jeg fandt et par domme, hvor naturen blev tilgodeses med henvisning til nødret. Men det er undtagelser: En miljøaktivist 2022 på Amager Fælled over for bulldozing af en særlig biotop, og Greenpeace, der i 90-erne stoppede en ulovlig udledning.

Budskab 3: Hvis det bliver muligt at opdatere grundloven og at skrive økosystemer ind, er det klogt også at forny den m.h.t. internationalt samarbejde. Verden en ganske anden end da grundloven kom i 1953.

Danmark skal ifølge FN´s Kunming-Montreal biodiversitets traktat sikre 30 % beskyttet natur og 10 % særligt beskyttet natur. Vi er en del af EU, og suverænitet er ikke bare noget et land har ved at holde andre ude. Suverænitet kan lande opnå i et samarbejde med andre. Men så er vi inde på et meget bredere spor.

Danmark, Færøerne og Grønland må nok ændre rigsfællesskabet snart, og så skal grundloven ændres. Og skal den åbnes, gør vi klogt i at tage mere med! Men det er helt anden sag, og langt fra Kolindsund og Djursland.

Det er nok lettere at vedtage at gendanne Kolindsø end det er, at skrive naturen ind i grundloven.

Grundlovsændring eller ej: Vi der vil genskabe økosystemer på Djursland og gøre Kattegat lidt renere glæder os over, at folkemøder kan forny demokratiet. Kolindsunds Venner var til naturmødet i Hirtshals i maj og er snart på Bornholm.

På naturmødet satte vi borgmester Stegger og fagfolk og naturfolk sammen i en fin dialog. Vi mødte også ”Ålandets Venner”, en ny forening for det samlede Skjern Å økosystem. Vi traf folk, der knokler for mere natur i Grøn Trepart indsatser fra hele landet og på alle niveauer. Det giver også optimisme på naturens vegne.

God grundlovsdag!”

Bannerbillede: Det udtørrede Kolindsund var engang Jyllands strøste sø. Det kan den blive igen. Kort: Videnskabernes Selskab.