Murene i landbrugets hovedkvarter på Axelborg må have slået revner

Selve regeringsgrundlaget for den nye regering er en tynd kop te, men ministerlisten kan bedst karakteriseres som et jordskælv. Intet mindre

Af Kjeld Hansen, redaktør

Murene i landbrugets hovedkvarter på Axelborg må have slået revner, da det stod klart, at erhvervet ikke længere har sin egen minister. 130 års forskelsbehandling er nu slut; landbrug er reduceret til at være et erhverv som alle andre, og vi må antage, at det fremover vil blive håndteret af Erhvervsministeriet, som i øvrigt har den radikale Martin Lidegaard som minister.

Nok så jordrystende for mange i de jordbrugsorienterede kredse vil det være, at NGO-præsidenten Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening er udnævnt til miljøminister. Det betyder, at naturens interesser vil blive prioriteret helt anderledes fagligt og samfundsrelevant end hidtil, hvor naturbeskyttelsen igen og igen er blevet stedmoderligt behandlet af hensyn til landbruget.

Glem ikke, at Danmark har både den ringeste og den arealmæssigt mindste naturandel af alle EU-staterne.

“Ring the bells that still can ring / Forget your perfect offering / There is a crack, a crack in everything / That’s how the light gets in.”

Leonard Cohen from the 1992 song “Anthem”

Hvad angår Den Grønne Trepart, så er Jeppe Bruus (S) også fortid. Han skal være forsvarsminister. Treparten har heller ikke længere sit eget ministerium, men må formodes at skulle håndteres af Christian Rabjerg Madsen i ministeriet for natur og dyrevelfærd.

Men lad os se på regeringsgrundlaget, som de nye ministre skal handle ud fra.

Den nye regering vil sikre rent drikkevand, mere natur og en sund fødevareproduktion. Ja – hvad ellers? Kunne nogen i denne verden forestille sig en regering, der gik ind for det modsatte?

Men når fanfaren har lydt, og manualen for et grønnere Danmark ses efter i sømmene, så diskes der kun op med selvfølgeligheder og ligegyldige småting. At der skulle være tale om konkrete forslag, der alle er ”nytænkende”, er det ikke muligt at få øje på, selvom statsminister Mette Frederiksen påstod dette, da hun præsenterede det politiske grundlag 2. juni for den nye regering.

De helt store trusler, ødelæggelsen af havmiljøet, den kemiske forgiftning af vand og jord samt det rekordhøje antal danske kræftofre figurerer overhovedet ikke på dagsordenen.

Kravet om rent drikkevand har lydt i mere end 30 år, så selvom DANVA-direktør Carl-Emil Larsen nu klapper høfligt i hænderne for at salutere regeringsgrundlagets ord om endeligt at sikre renere drikkevand – så er det faktisk en anelse patetisk. ”Vi har kæmpet i over en generation for et forbud mod at sprøjte i de områder, hvor vores grundvand, som vi indvinder til drikkevand, dannes. Det er meget glædeligt, at politikerne nu endelig handler på det”, udtalte Carl-Emil Larsen høfligt, men også en anelse syrligt.

Svinestoppet kunne derimod se ud som et væsentligt fremskridt, men når teksten nærlæses, så er det nok en omgang ”hvis og hvis” og ”måske”. Hvad er der blevet af Moderaternes bombastiske krav om 15 millioner færre svin om året? Varm luft, der nu er erstattet af et midlertidigt stop for nye kødfabrikker og udvidelser af de eksisterende, mens en såkaldt Firepartsaftale forhandles.

Imidlertid har Danske Svineproducenter meddelt, at man vil klage til EU, hvis en ny regering strammer kravene til svineproduktionen. Det siger foreningens formand, Jeppe Bloch Nielsen, til Jyllands-Posten. ”Vi kommer til at undersøge, om det her er lovligt at gøre på EU-plan,” siger han.

Så skal der ifølge regeringsgrundlaget fremlægges en natur- og biodiversitetslov med det mål, at 30 pct. af Danmarks samlede areal skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet inden 2030. Loven udarbejdes under hensyntagen til den samlede arealanvendelse (læs = landbruget) i Danmark, og der fastsættes nye, fagligt funderede definitioner, står der. Man aner onde hensigter, når der åbenlyst skrives, at der skal opfindes nye definitioner på beskyttet og strengt beskyttet natur.

Hvad der ikke nævnes, er, at netop natur- og biodiversitetsloven har været et EU-krav siden 2020, men hidtil har ingen danske regeringer arbejdet på at realisere direktivet. Landbrug & Fødevarer meddelte allerede i 2023, at man ikke er enige i 30 pct.-målet og efterlyste samfundsmæssige og erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Allermest påfaldende er dog den udfordring, som regeringsgrundlaget overhovedet ikke forholder sig til: Ødelæggelsen af havet omkring Danmark. Ikke med et eneste ord nævnes fedtemøgets hærgen som har smadret erhvervsmulighederne for titusinder af små fiskerfamilier, men også forurenet strandene overalt i de indre farvande til stor skade for badelivet og turismen. For slet ikke at nævne de titusinder af frustrerede sportsfiskere, der aldrig fanger den mindste fisk mere.

Ret beset er ødelæggelsen af livet i havet omkring Danmark en af de groveste miljøforbrydelser, der er begået herhjemme i de seneste 25 år. Anderledes kan man ikke retvisende beskrive den bevidste og systematiske nedbrydning af det marine miljø i de danske farvande.

Ikke bare du og jeg er blevet frarøvet, hvad de fleste vel altid har betragtet som et umisteligt gode, men tabet skal også bæres af vores børn og børnebørn og deres børn og børnebørn langt ud i fremtiden.

Forbrydelsens omfang kan der ikke herske tvivl om. Fiskene er flygtet, ålegræsset rådner, og på havbunden breder iltsvindet sit hvide liglagen. Tilsmudsningen med fedtemøg af fjorde og kystnære havområder er sandsynligvis irreversibel – eller sagt på jævnt dansk, en forbrydelse, der aldrig kan gøres god igen.

Årsagen til fedtemøgets opkomst hersker der ingen tvivl om. Alt for store mængder næringsstoffer fra landbrugets handelsgødning og gylle (læs: urin og afføring fra mere end 200 mio. husdyr) forårsager den voldsomme opblomstring af slimede alger, som vi kalder fedtemøget. Det kvæler al naturlig vegetation i havet og jager fisk og bunddyr på flugt.

Indtil 2016 havde miljøet i de fleste fjorde og kystområder lige præcis magtet at neutralisere denne forurening, men så kom den politiske landbrugspakke, som daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen lagde ryg til. Den lovliggjorde en voldsom forøgelse med op mod 20 pct. mere gødning, og det blev strået, der knækkede kamelens ryg.

Regeringsgrundlaget adresserer overhovedet ikke denne irreversible ødelæggelse af vort moderlige hav. Hvert år i marts fastsætter regeringen årets gødningskvoter, og intet ville være nemmere og mere effektivt end at reducere den årlige tildeling med 20 pct. Ifølge fagpersoner ville det være en akuthjælp, der kunne registreres positivt allerede året efter.

Som Grøn Trepart-minister sagde Jeppe Bruus (S) nej til at yde denne håndsrækning til det døende hav. Måske vil hans efterfølger, som formodes at være Christian Rabjerg Madsen (S), gøre dette?

Men det står der intet om i regeringsgrundlaget.

Denne tekst har været bragt i dagbladet Politiken den 3. juni 2026

Bannerbillede: Tusinder af familier har fået ødelagt deres dagligdag af stank, støj og møg fra de store svinekødsfabrikker, som er skudt op overalt i landzonen de seneste 10 år. Dem vil den nye regering gøre op med. Foto: Greenpeace