Baggrund: Det er folkelige bevægelser på Djursland, der stopper nye havbrug

Fra et af de folkelige protestmøder mod de forurenende havbrug – her på Kattegatcenteret i Grenå den 2. maj 2019, hvor 300 borgere var mødt op.

Det er takket være en flere-årig og indædt modstand fra folkelige bevægelser på Djursland, at oprettelsen af nye havbrug nu stoppes.  Der kommer ingen nye havbrug, og de nuværende 19 bliver måske helt lukket eller flyttes på land. Det oplyser miljøminister Lea Wermelin.

Men det hele startede med miljøbevægelsen BLAK (opkaldt efter en sort sten på øen Hjelm ud for Djursland). Det blev fulgt op af en ny bevægelse, ”Nej til havbrug”, der har indsamlet 16.000 underskrifter mod nye havbrug

Kommunerne kom med på protest-vognen

Efterhånden kom Syd- og Norddjurs kommuner med sammen med Samsø Kommune. Hvis der var blevet lavet nye havbrug, ville det have koster Djursland dyrt med arbejdspladser – ikke mindst i turistindustrien. Her er der 2000 arbejdspladser på Djursland.

Og nu er resultatet der: Ingen nye havbrug, som den tidligere borgerlige regering ellers havde lagt op til med lov nr. 111. Den bliver nu ophævet af miljøministeren hurtigst muligt.

En kolossal sejr for demokratiet og de folkelige bevægelser

Stud. theol. Nina Bjarup Vetter

”Det er en kolossal sejr for demokratiet, selv om det tager tid og kræver mange kræfter at gå op mod en regering og en lov, som med nye og store havbrug ville have forringet havmiljøet – ikke kun ved Djurslands kyster, men også ved Samsø og Nordsjælland.” Det siger Nina Bjarup Vetter, primus motor i både BLAK og ”Nej til havbrug”.

Glade for ministerens initiativ, men bør går videre

”Det er en stor dag for de mange mennesker, som længe har kæmpet mod flere havbrug. De har vundet i dag,” siger Søren Egge Rasmussen – en af de ihærdige forkæmpere mod havbrug.

”Vi er glade for regeringens initiativ, men mener, at regeringen nu bør tage videre skridt for at rydde op på de skadelige virkninger af Venstre-regeringens landbrugspakke.”

Her filmer DR de indbudte gæster til miljøministerens “hemmelige” pressemøde ved Jernhatten med udsigt over Kattegat. Hundehalens ejerhund kendes ikke, men ellers er det fra venstre Verner W. Hansen, Danmarks Sportsfiskerforbund, Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naurfredninsforening og i centrum for mediestuntet ses miljøminister Lea Wermelin (S).

Kommentar fra journalist Flemming Seiersen, gylle.dk:

Det er billigt, at den nye miljøminister Lea Wermelin nu prøver at slå sig op på det som miljøforkæmper.

Journalist Flemming Seiersen

Sagen er, at www.gylle.dk allerede den 29. juli og Enhedslistens  Landbrugs- og Fiskeriordfører, Søren Egge Rasmussen, igen den 2. august spurgte ministeren om, hvorvidt hun ville ophæve den omstridte lov om havbrug. Trods utallige rykkere til ministeriet fra www.gylle.dk i næsten en måned kunne vi ikke få svar.

Tilfældighed, vi får at vide, at ministeren nu vil svare

Ved en tilfældighed erfarer så Søren Egge Rasmussen mandag den 26. august, at der var indkaldt til et pressemøde/pressestunt samme dag kl. 16 eller 16.30 på Jernhatten på Djursland – omtrent ud for det sted, hvor der af den tidligere regering var afsat plads til nye havbrug. Men kun DR var indbudt.

MF Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten har ydet en stor indsats i kampen mod de forurenende havbrug – her ombord på Greenpeace-gummibåden, der sejlede i en af de mange protestaktioner.

Selv om www.gylle.dk i løbet af samme dag flere gange igen havde rykket ministeriet for et svar på spørgsmålene fra den 29. juli, fortalte pressemedarbejder Ming Ou Lü, ikke noget om, at ministeren kom til Jernhatten en time efter. Heller ikke, at ministeriet havde indbudt præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding eller formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Verner W. Hansen til seancen. Pressemedarbejderen sagde kun, at der ville komme en pressemeddelelse fra ministeriet kl. 18 eller 18.30, som vi kunne bruge.

Ja, hvad er en pressemeddelelse ellers til?

Hvorfor denne kommentar?

Problemet med dette forløb er, at den statslige administration bliver mere og mere lukket. Jo flere journalister eller særlige rådgivere, ministerierne ansætter, desto sværere bliver det for os journalister at få oplysninger direkte fra kilden. I det her tilfælde ministeren. Endnu sværere bliver det så, når Miljø-og Fødevareministeriets presse- og kommunikationschef, Mette Thorn, hverken svarer på SMS eller mails. Først på den allersidste dag i forløbet.

Var det ikke en ide, at tage ministeriets strategi – hvis I ellers har en sådan – op til revision. Det her beskrevne forløb tjener ikke til jeres ære.

PS: Ovenstående er også sendt til Miljø- og Fødevareministeriet.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.