havdambrugendelave

Modstanden mod tre nye havdambrug ved Djurslands kyster er stor. Ved høringsfristens udløb den 28. november var der indkommet 10 svar til Natur- og Erhvervsstyrelsen fra bl.a. de to kommuner på Djursland, Danmarks Naturfredningsforening, Foreningen Levende Hav og en række borgere.

Denne høring gælder kun den fysiske placering af havdambrug i Hjelm Bugt, ved Glatved  og Rugaard Strand og sydvest for Anholt. Den efterfølgende miljøafgørelse kan først ventes en gang i 2018, oplyser overfiskerikontrollør Stig Prüssing, Natur- og Erhvervsstyrelsen. Det skriver journalist Flemming Seiersen, Ørsted, 30. november 2016 i denne artikel til gylle.dk.

flemming
Flemming Seiersen.

Det er firmaet Snaptun Fisk Export og Hjarnø Havbrug, der har søgt om at anlægge havdambrugene – med regnbueørreder – på op til 3,4 kvadratkilometer i Kattegat.

Modstandernes argumenter er mange og omfattende med hovedvægten på miljøbelastningen fra havdambrugene:

·         udledning af medicin- , nærings- og  andre miljøbelastende stoffer

·         affald fra havbrug som plastic, tovværk, bøjer m.m.

·         udslip af store mængder fisk fra havbrugene, viser erfaringerne

·         undslupne fisk har en væsentlig negativ betydning for den eksisterende fiskebestand

·         de landskabelige og det naturmæssige forhold som den uforstyrrede udsigt over kysten og havet

·         forstyrrelse af fuglelivet, bl.a. de mange rastende vandfugle

·         bekymring for hele økosystemet

·         strøm- og vindforhold vil føre medicinrester og affald nord om Djursland til de lavvandede badestrande ved Bønnerup og Fjellerup

·         trussel mod kystturismen.

StiigMarkager
Professor Stiig Markager advarer om øget forurening.

Professor ved Århus Universitet, Stiig Markager, advarer mod de økologiske konsekvenser af havdambrug ved  Djursland: – Merudledning af næringsstoffer fra havbrug kan forstærke problemerne for ålegræs med hensyn til fiskedød. Udledningen af kvælstoffer i den lyse tid om sommeren har langt større skadevirkning end udledningen fra  landbruget, der hovedsagelig sker i den mørke tid fra november til februar. Det betyder, at udledningen fra havdambrug i juni-juli har tre gange så stor en effekt som næringsstoffer, der kommer ud gennem åerne. Det vil modvirke EU’s Vandrammedirektiv, der kræver en nedbringning af kvælstof fra 60.000 til 42.000 tons.

Stiig Markager tilføjer, at det er klart, at ejerne af havbrug  ser deres fordel i flydende havnet. Det er en billigere løsning at nedsænke net i havet. De skal og kan ikke rense spildevandet, som de skal fra dambrug på land.

Et hav af protester

Udover de officielle høringsparter er der debat i de lokale medier på Djursland. Folketingskandidater, enkelt-politikere  og borgere har gennem læserbreve protesteret:

Sofie De Magos, Skovgaarde: Det giver ingen mening, at man laver nationalpark og  naturområder med den ene hånd og laver store, forurenende havbrug med den anden.

kim-lykke-jensen-a
Kim Lykke Jensen.

Byrådsmedlem Kim Lykke Jensen, SF, Syddjurs Kommune: Opdræt af laksefisk bør foregå på land, hvor rensningen af spildevand kan foregå på betryggende vis.

Byrådsmedlem og medlem af teknik- og miljøudvalget, Mads Nicolajsen, SF, Norddjurs Kommune: Anholt-placeringen giver stor risiko for påsejling af de mange lystbåde ud og ind af Anholt Havn. Hvis et af de enorme havbassiner påsejles, slipper fiskene fri. Både Horsens og Samsø kommuner har sagt nej til havdambrug. (har indsendt sit eget høringsvar til Natur- og  Erhvervsstyrelsen).

carstenbech
Carsten Bech.

Folketingskandidat Carsten Bech, Radikale, Djurskredsen: En kommune har kun kompetencen ud til en sømile grænse. Det er ikke rimeligt over for kommunerne. De bør have vetoret, da forureningen fra havbrug rammer kommunens borgere og turisterne.

Folketingskandidat Paw Amdisen, SF, Østjyllands Storkreds:  I 2014 forkastede Natur- og Miljøklagenævnet Miljøstyrelsens tilladelse til et nyt havdambrug ud for Endelave med udgangspunkt i miljøbelastningen. Håber, det samme vil ske for de planlagte havbrug ved Djursland.

Tidligere formand for foreningen Levende Hav, Knud Andersen, der bor tæt ved Bønnerup Strand: Det er jo ikke for sjov, at vi har investeret milliarder  i vandmiljøet i Danmark. Det giver derfor ingen mening, at man bagefter giver havbrug lov til at udnytte de forbedringer, der er opnået. (dette argument går igen i høringssvarene fra både Nord- og Syddjurs Kommuner).

Havdambrug2
Det giver ingen mening, at man laver nationalpark og naturområder med den ene hånd og laver store, forurenende havbrug med den anden. Sådan lyder det fra Djurslands beboere.

Comments are closed.