I Norge tager man MRSA-epidemien alvorligt. Foto: Mattilsynet.

Spørgsmålet er ikke, om vi kan lære noget af de norske erfaringer med sanering af MRSA, men hvad vi kan lære.

Sådan begyndte dyrlæge Øystein Angen, Statens Serum Institut, sit foredrag om Norges MRSA-saneringsprogram på Dyrlægernes Dag i oktober 2016. Indledningen var en velanbragt stikpille til de dyrlæger og landbrugslobbyister, der sjældent forsømmer en lejlighed til at tale nedsættende om det norske MRSACC398-program.

Øystein Angen, SSI.

Øystein Angen var sektionsleder i Sektion for Bakteriologi på det norske veterinærinstitut i årene 2013-2015, hvor MRSA-saneringsprogrammet blev sat i gang. I dag forsker han på det danske Statens Serum Institut.

MRSA i Norge
I modsætning til Danmark blev der ikke i 2008 MRSA i norske svin, men i 2011 fandt man seks positive prøver på et slagteri. Norges screeningsprogram for MRSA blev indledt i 2012, og man fandt en positiv prøve ud af 175 prøver i alt.

De første humane tilfælde af MRSA CC398 så nordmændene i 2013, hvor der også var udbrud i to besætninger. I 2015 var der en stigning i antal positive prøver, da det var første gang, man testede slagtesvin. I 2016 har man endnu ikke haft positive prøver i sobesætninger, og der er endnu ikke fundet MRSA CC398 i mennesker, som ikke har haft direkte kontakt med levende svin.

Nordmændene mener, at den største smittevej mellem besætninger findes ved handel med dyr, og dermed understøttes de anbefalinger om smittefrie handelsveje, som danske forskere gentagne gange har rettet til fødevaremyndighederne og svineindustrien, men hidtil forgæves.

Det formodes, at MRSA oprindeligt blev introduceret til Norge med personer fra andre europæiske lande, som smittede svinene. Dette baseres på, at Norge, i ca. 10 år før de første positive prøver blev fundet, ikke importerede svin.

De danske svineproducenters indsats mod MRSACC398 har hidtil haft karakter af varm luft.

Køb rene svin

Ved hjælp af helgenom-sekventering af CC398-isolaterne er der fundet tre hovedtyper af CC398. De afslører, hvor 89 procent af alle norske udbrud stammer fra. Det viser sig, at smittekilden er mere flytning af grise inden for de områder, hvor hver stamme befinder sig, end på tværs af områderne. Derfor er det vigtigt, at MRSA-negative besætninger kun indkøber negative dyr.

Af de 26 positive MRSA CC398-besætninger, der er fundet siden 2011 i Norge, er det lykkedes at udrydde CC398 i 25 af dem uden re-introduktion til besætningerne. Den sidste besætning er mislykket saneret to gange, og det menes at være pga. dårlig »compliance« og fejl i saneringsprocedurer.

Øystein Angen anslår, at over en 10-årig periode vil det koste 337 mio. kroner at fortsætte det norske saneringsprogram. Beløbet skal holdes op imod en formodet udgift på 1 mia. kroner i sundhedssektoren, hvis MRSACC398 breder sig til befolkningen, som det formodes at gøre, hvis ikke saneringsprogrammet kører. Hertil kommer de menneskelige lidelser, stigmatisering, afsavn, tabt arbejdsfortjeneste og dødsfald.

Sanering af MRSA CC398 i Norge
• Totalsanering af alle svinebesætninger med påvist MRSA
• Screener skiftevis søer og slagtesvin på årsbasis
• Alle personer testes inden adgang til svinebesætninger.

Visited 8 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.