Myterne om svinekødets uundværlighed bliver aldrig sande

Danske svinekødsproducenter har aldrig fattet de mest basale fakta om markedsmekanismen, så de knokler bare på dag og nat for at producere verdens billigste kød. Det koster dyrt for miljøet i det yndige land, for dyrenes velfærd og for respekten for landbruget. Vi ser nærmere på en håndfuld hårrejsende svinekødsmyter i en helt aktuel udgave

Blandt landbrugsbosserne cirkulerer der eventyrlige fortællinger om dele af erhvervets uundværlighed, og ikke mindst om kødet fra de 41 mio. svin, der årlig fødes i verdens mest ekstreme svineland.

Myterne markedsføres af mediefolk hos Landbrug & Fødevarer og bakkes op af frivillige på de sociale medier, men organisationsfolkene ude i landet kan også levere.

Vi har set nærmere på det seneste eksempel på myten om de uundværlige millioner af svin. Grundsubstansen er en pressemeddelelse fra formanden for den sydjyske landboforening Spiras, Poul B. Christensen, som selv er planteavler, men som villigt leverer en lovsang om svinerigets lyksaligheder. Pressemeddelelsen har været bragt som debatindlæg i Landbrugsavisen, der udgives af Landbrug & Fødevarer.

Læseren får her en kommenteret udgave af formandens påstande. Redaktionen har indsat alle kommentarer i rødt og diverse figurer og tabeller. God fornøjelse!

Halvering af griseproduktion vil koste Danmark dyrt

Hvor findes der dokumentation for den vidtløftige påstand? En halvering af svineproduktionen vil også betyde en halvering af foderforbruget, og det vil f.eks. frigøre 30-40% af landbrugsarealet til dyrkning af højværdiafgrøder som erstatning for det prisbillige foderkorn, der fremstilles i dag. Alene den fordel vil kunne udnyttes til øget indtjening i fremtiden, både for planteavlerne og for Danmark.

Af Poul B. Christensen, formand for Spiras, frueholt@profibermail.dk

Debatten om dansk svineproduktion er igen blevet skærpet – denne gang med Moderaternes idé om nærmest at halvere produktionen. Argumenterne er velkendte: influenza, antibiotika, dyrevelfærd, pandemirisiko.

Allerede her er det galt – Poul, du glemmer at nævne MRSA og de multiresistente colibakterier (ESBL, CPE og MCR-1).

Problemet er bare, at de bygger på en forenklet og i nogle tilfælde direkte misvisende fortælling, som ignorerer både fakta, konsekvenser og de landdistrikter, der betaler regningen.

At reducere svineproduktionen til det antal grise, vi kan slagte i Danmark, lyder måske umiddelbart besnærende. Men det er ikke en løsning – det er en afvikling forklædt som ansvarlighed.

Ikke nogen afvikling, men en mulighed for udvikling for første gang i mere end 60 år, hvor svineproduktionen har domineret det danske landskab og det danske landbrug.

Danmark er førende

Svineinfluenza er ikke et dansk fænomen. Den findes i hele verden, og den bekæmpes bedst gennem overvågning og veterinær faglighed – og her er Danmark førende.

Hvis man vil reducere trafikulykker, hjælper det ikke at forbyde halvdelen af bilerne. Det reducerer trafikken, men løser ikke årsagen.

Paradokset er åbenlyst: Hvis Danmark producerer færre grise, forsvinder efterspørgslen ikke. Den flytter blot til lande med lavere dyrevelfærd, mindre kontrol og ringere sundhedsberedskab. Det gavner hverken folkesundheden, dyrene eller klimaet.

Påstanden er forkert. EU har i de seneste mange år kæmpet med en voldsom overproduktion af svinekød, og det gælder ikke mindst Danish Crown i Danmark. Selvforsyningen med svinekød i de 27 EU-lande ligger og svinger omkring 125-116 % – altså produceres der hele tiden for meget kød, som på en eller anden måde skal afsættes, ofte som superbillige flæskestege. Så for hver en million færre svin, der sendes ud på markedet, vil balancen forbedres, og i takt med at udbuddet nærmer sig efterspørgslen, vil priserne ændre sig til fordel for producenterne. Det er simpel markedslogik, men ikke for Poul…

Det er simpelthen forkert, når det hævdes – direkte eller indirekte – at færre grise i sig selv giver bedre dyrevelfærd. Dyrevelfærd afhænger af krav, kontrol og kompetencer, ikke af nationale produktionslofter.

Danske landmænd arbejder under nogle af verdens skrappeste regler og har investeret massivt i stalde, teknologi og avlsarbejde, der netop har forbedret sundhed og overlevelse hos dyrene. Det er dokumenteret – også selvom det sjældent fylder i den politiske debat.

Poul, det er langt fra det indtryk der dokumenteres af TV2-programmerne ”Hvem passer på grisene?”, politianmeldelserne af landbrugstoppen for vanrøgt eller de 11 bøder for seriemishandling til landets største svinekødsproducent. Prøv lige at forklare, Poul, hvordan det skulle være dokumentation for ”forbedret sundhed og overlevelse” blandt de 31 mio. svin, der overlever efter de første ugers 25.000 døde småsvin om dagen?

Trækker tæppet væk

Forslaget skal også ses i lyset af den Grønne Trepart, hvor landbruget allerede leverer massive arealer til natur, klima og miljø.

Der er ikke leveret massive arealer, men masser af varm luft og fugle på taget. Tjekker du MARS-databasen, så kan du se, at indtil nu er der kun realiseret 80 projekter – resten (960 ”projekter”) handler om løse tilsagn, hvilket ikke er det samme som realiseret. Så der er lang vej op til 390.000 hektar.

Lægger man nu også politisk bestemte produktionslofter oveni, så trækker man tæppet væk under hele egne af landet.

I Sønderjylland – og i mange andre landdistrikter – er svineproduktionen ikke bare en erhvervsgren. Den er rygraden i lokale arbejdspladser,

Sludder – intet steds er svineproduktion rygraden i den lokale beskæftigelse. Tværtimod er svinekødsproduktionen den gren af landbruget, hvor mere end halvdelen af alle jobs er besat af udlændinge, i modsætning til planteavl, som helt anderledes er befolket af lokale medarbejdere – det burde du vide, som planteavler selv. En udfasning af svinekødsproduktionen vil formentlig blive erstattet af planteavl med menneske mad, når 85% af landbrugets arealer ikke længere skal levere foder til millioner af svin – og det vil give øget dansk beskæftigelse. Faktisk har svinekødsbranchen siden 1999 sendt millioner af slagtesvin og titusinder af jobs ud af landet. Nedlukningen af svineslagterier i Danmark står for det største dræn af arbejdspladser fra landbruget. Ringsted-slagteriet i 2024 var #29 i rækken af svineslagterier eller forædlingsvirksomheder, som er lukket i løbet af de seneste 25 år. Lukningerne har i alt givet omkring 9.700 mennesker en fyreseddel. Det viser en opgørelse fra Fødevareforbundet NNF.

følgeerhverv, håndværk, transport, slagterier og bosætning. Halverer man produktionen, reducerer man også grundlaget for liv uden for de store byer.

Vi har set det før. Minkskandalen står stadig som et åbent sår. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at man igen taler om “worst case scenarier” og masseaflivninger – uden proportionalitet og uden respekt for, at Danmark faktisk har et velfungerende veterinært beredskab.

At drive politik på frygt er let. At drive politik på fakta er sværere, men nødvendigt.

Jep, Poul – der er vi enige. Lad os få fakta på bordet. Du kunne jo begynde…

Vi skal tage globalt ansvar og producere fødevarer dér, hvor det gøres bedst. Og det kan vi i Danmark. Med høj dyrevelfærd, lavt antibiotikaforbrug, stærk kontrol og åbenhed.

Jep, Poul – vi skal tage globalt ansvar for verdens sultne mennesker og producere fødevarer, der kan mætte dem, men prøv at forstå, at svinekød ikke er en fødevare, men en luksus i de få lande, hvor man overhovedet spiser den slags kød.

Udtalelserne fra Henrik Frandsen i Moderaterne rummer mere valgflæsk end rigtigt flæsk. Forslaget løser ingenting, men giver stilhed i staldene og tomhed i landdistrikterne.

Til slut – og med al respekt: Henrik Frandsen er gammel svinekødsproducent, så han ved nok, hvad han snakker om – i modsætning til dig, der er planteavler og bare lirer myterne af, som du har hentet i Landbrug & Fødevarers kommunikationsafdeling.

Godt ord igen.

Bannerbillede: Grise på friland er fremtiden – ikke 31 mio. bursvin… Foto: Økologisk Landsforening