Hvis du er en yngre landbruger eller gartner, kan du faktisk få op til 745.000 kr. i etableringsstøtte fra Fødevareministeriet. Det er ret unikt for lige præcis den erhvervsgruppe. Men her kommer det sjove: du kan faktisk søge indtil 4 år efter, du har købt en ejendom, så ordet “etableringsstøtte” er lidt misvisende. Desuden kalder de det for støtte til “unge landbrugere”, men du kan være helt op til 40 år og stadig søge. Og hvis du har en virksomhed sammen med andre, som for eksempel din partner, så skal bare én af jer være under 41 år
Er du nyuddannet elektriker, snedker eller murer og vil gerne starte din egen selvstændige virksomhed med værksted eller servicebil, så må du spare op, gå i banken eller tigge om økonomiske lån fra venner og familie.
Samme situation står du i, hvis du som ung frisør vil starte op med egen salon, eller som arkitekt drømmer om at oprette egen tegnestue, eller – ja, eller stort set hvilken som helst anden erhvervsfremtid du drømmer om. Sådan er det jo i et liberalt samfund, der klarer man sig selv.
Blot ikke hvis du vil være landmænd eller gartner. Så er der hjælp at hente hos fødevareminister Jacob Jensen (V).
Hele 234 mio. kroner står den gavmilde minister fra Danmarks liberale parti parat med som støtte til virksomhedsejere under 41 år, der gerne vil have lidt ekstra at gøre godt med.
Fødevareminister Jacob Jensen, der selv er gårdejer, er ”positivt overrasket” over årets mange ansøgere, fremgår det 4. juli af ministerens pressemeddelelse. Ministeren mener, at tallene viser, at ”langt flere unge end forventet vil etablere sig som landmænd”, selvom støtten kan søges i helt op til 4 år efter etableringen.
Skaffer ekstra millioner
Jacob Jensen har angiveligt som mærkesag at få flere unge til at vælge landbruget som levevej, og han har besluttet at finde ekstra 41 mio. kr. for at kunne imødekomme alle årets ansøgere, da der ’kun’ var afsat 193 mio. kr. til ordningen. Ifølge pressemeddelelsen er fødevareministeren så glad, at han har besluttet at fremrykke midler fra 2026, så alle kan få deres bid af kagen.
Sidste år besluttede ministeren at lempe for etableringsstøtteordningens krav om, at ansøgere skal have relevant uddannelse. Dermed kan praksiserfaring – og ikke kun uddannelse – benyttes i unge landmænds ansøgning til etableringsstøtte. Det kan være en del af forklaringen på den markante stigning i antallet af ansøgere.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) siger selv:
- Det er utroligt positivt, at så mange unge kræfter har lyst til at træde til og udvikle dansk landbrug, så vi også i fremtiden har et stolt erhverv. Det har været en rigtig beslutning at lempe kravene til at søge støtteordningen for at etablere sig. For selvfølgelig skal vi skabe de bedste rammer for, at det bliver nemmere og mere attraktivt som ung landmand at overtage stafetten fra tidligere generationer.
Støtte til både mænd og kvinder
Ejendommeligt nok nævner Jacob Jensen (V) ikke antallet af ansøgere i sin pressemeddelelse, kun det samlede millionbeløb der er ansøgt.
Landbrugsstyrelsen oplyser, at det drejer sig om 374 ansøgere, hvoraf de 322 ejer en heltidsbedrift og 52 en deltidsbedrift. Som det fremgår af tabellen over modtagne ansøgninger, så er der langt flere jyske bedrifter med 287 eller 77% af samtlige. Især Sønderjylland falder i øjnene med 108 eller 29% af samtlige ansøgere.
Landbrugsstyrelsens presserådgiver oplyser, at der ikke har været kørt særskilte kampagner i nogen områder i Danmark, men Spiras, der er den sønderjyske rådgivningsforening for landbrug, reklamerer direkte for ordningen. Spiras skriver på sin hjemmeside:
”Landbrugsstyrelsen tilbyder en hjælpende hånd i form af etableringsstøtte, hvor unge landbrugere og gartnere kan få et tilskud på ca. 745.000 kroner, når de etablerer sig med en heltidsbedrift. Ordningen er gældende fra 2023 – 2027, dog kan der kun ansøges én gang pr. ansøger. Kontakt os, hvis du vil høre mere om dine muligheder for etableringsstøtte.”
Etableringsstøtte eller Driftsstøtte?
Selve ordningen benævnes ”Etableringsstøtte til unge landbrugere” af Retsinformation, som i § 1 under overskriften ”Anvendelsesområde” skriver:
”Landbrugsstyrelsen kan give tilskud til, at unge landbrugere eller unge gartnere etablerer sig med en landbrugsbedrift eller et gartneri.”
Denne definition synes at være en anelse uklar, da støtte først kan søges, når man har etableret sig som virksomhedsejer. Det fremgår direkte af de efterfølgende paragraffer, at der skal fremlægges endeligt skøde eller en endelig købsaftale, når der søges om støtte, dvs. man kan først søge støtte, når man har etableret sig.
Til gengæld kan støtten søges i op til 4 år efter købet af en ejendom, så selve overskriften på ordningen må siges at være ganske vildledende. Korrekt ville det nok være at kalde den ekstra ”Driftsstøtte til unge landbrugere.” Dertil kommer, at hvis virksomheden er ejet af flere personer f.eks. et ægtepar, så er det nok, at bare en af dem ikke er fyldt 41 år.
Mand eller kvinde – ung eller voksen
Selve ordningen er som nævnt målrettet unge landbrugere, men i Jacob Nielsens pressemeddelelse tales der konsekvent om unge ”landmænd”.
Dog er det ikke sådan, at de 241 mio. kr. er forbeholdt mænd, men reelt er det hankønnet, der scorer kassen. Landbrugsstyrelsen oplyser, at kun 35 af de 374 ansøgere er kvinder, dvs. 91% er mænd, så ministerens sprogvalg er ikke helt ved siden af.
Endelig er der det med de ”unge” landbrugere. Det fremgår, at støtten kan søges frem til det fyldte 41. år, men så længe er man jo ikke ung. Vil man f.eks. købe en ungdomsbillet hos SAS, så skriver flyselskabet, at ”Du skal være mellem 12 og 25 år for at blive anset som ung. Når du fylder 26 år, anses du for at være voksen og kan ikke længere booke ungdomsbilletter.”
En faglig definition blev præsenteret af sociologerne Peter Gundelach og Esther Nørregård-Nielsen allerede i 2002, som i en artikel i tidsskriftet Dansk Sociologi fastslog, at man kun er ung i perioden 18-30 år. Her hjælper det hverken landbrugere eller gartnere at være under 41 år, undtagen når der søges støtte i Fødevareministeriet.
Hvor sjov en obstruktion fra landbrugets minister imod folketingets hensigt med treparten.
Netop nu, hvor jordbruget endelig tegner til at skulle blive godt betalt for at redde vores døde hav, vores gyllekvalte natur og klimaet, hælder Venstre for for 234 millioner kroner ny diesel på bålet.
Tillader EU virkelig denne statsbetalte konkurrencefordel for alene Danmarks egne producenter?
Læs også om støtteudbetalingerne sidste år, hvor Jacob Jensen også fandt en pæn stak millioner ekstra at uddele: https://gylle.dk/de-mest-forkaelede/
Pengene kommer fra EU og er beregnet på udvikling af landdistrikterne. Det kan man så diskutere, om Jacob Jensens gavebod er den mest effektive metode til at skabe udvikling?
Noget andet er, at ministeren har fremrykket millioner fra både 2027 og 2026, så kassen vil være lænset til den tid. Er det en bevidst strategi ud fra den antagelse, at så finder regeringen nok nogle nye millioner at forære til de yngre landbrugere. Venlig hilsen Redaktøren
Det er utroligt hvad Venstre sammen med Landbrug og Fødevarer kan slippe afsted med.
De øvrige partier tier og samtykker. Vi skal have flere og rigere landmænd som i forvejen koster skatteborgerne milliarder i tilskud, afgift fritagelser og skattenedsættelser.
Vi har kun 274 svin pr. 100 indbyggere. Det tal må op på mindst 350.
Og godt vi ikke mangler ingeniører – det kunne blive kostbart hvis de også skulle have “etableringsstøtte”.
Tak til GYLLE.dk og alle jer andre for at fastholde kritikken mod en afsporet sektor i vores samfund
Pingback: Øget svindel i dansk landbrug for millioner af EU-kroner men stadig ingen politisager | Gylle.dk
Gårdejer Jacob Jensen (V) fremturer: https://avisendanmark.dk/debat/minister-et-groennere-dansk-landbrug-kraever-investeringer-i-de-unge-landmaend?teaser-referral=b98dd711-effc-4156-bc6d-4a26210e98b5-18