Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.
Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?
Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.
Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.
Tidligere tilbud til landbruget om frivillig konvertering af dårlig lavbundsjord til CO2-opsamlende naturområder har ikke virket. Jordejerne kræver skyhøje priser for jorden, som myndighederne ikke vil betale. Alligevel vælger man at spilde tiden med endnu en frivillig ordning. Privatfoto
Alene i år er der afsat 375 millioner kroner til lavbundsprojekter, som kan bidrage til den grønne omstilling ved at udtage kulstofrige lavbundsjorder.
Nu bliver det igen muligt for kommuner og lokale afdelinger i Naturstyrelsen at trække i ét af de helt store håndtag i den grønne omstilling af landbruget. Siden i fredags har de nemlig kunne søge om pengene fra efterårets landbrugsaftale til udtagning af lavbundsjord.
– Vi har arbejdet på at lave en mere fleksibel støtteordning, så endnu flere projekter kan komme i gang. Det betyder blandt andet, at vi i højere grad vurderer, om projekterne i sin helhed giver den rigtige klima-effekt for pengene, siger enhedschef i Landbrugsstyrelsen Mette Hyldebrandt-Larsen.
Derfor er det ikke længere et krav, at 75 procent af den jord, som indgår i projekterne skal have et kulstofindhold over 6 procent. Selvom en enkelt mark i et projekt har et lavere kulstofindhold, kan det nemlig i nogle tilfælde give god mening at gennemføre projektet alligevel, hvis resten af projektet leverer høje reduktioner.
– Det centrale er, at vi gør det lettere at udtage flere kulstofrige lavbundsjorde, og samtidig holder omkostningerne nede, for hvert ton CO2 der spares, siger enhedschef Mette Hyldebrandt-Larsen.
Det er oppløjningen af lavbundsjorder, der sætter gang i CO2-afgasningen, især på mosearealer hvor der benyttes flere traktorer som trækkraft for at undgå fastkørsel. Foto: Holger Øster Mortensen
Våd jord bremser udledning af CO2
Når kulstofrige lavbundsjorde udtages, betyder det i praksis, at de bliver gjort vådere, og at landmanden stopper med at dyrke dem. Det reducerer tilførslen af ilt til jorden. Og uden ilt fra luften sker nedbrydningen af jordens kulstofindhold langsommere eller ophører helt. På den måde udledes der færre drivhusgasser.
– Jo mere kulstof der er i jorden, desto større er potentialet for at reducere udledningen af drivhusgasser. Derfor vil det variere fra mark til mark, hvor stor CO2-besparelsen bliver. De 375 millioner kroner, som kan søges i år, kan give en potentiel reduktion på op til cirka 42.000 ton CO2 årligt, siger Mette Hyldebrandt-Larsen.
De 375 millioner kan søges på to ansøgningsrunder nu, eller når 2. ansøgningsrunde åbner til sommer. Pengene går både til forundersøgelser, der skal afklare, om projekterne kan lade sig gøre i praksis, kompensation til landmændene og til selve etableringen af lavbundsprojekterne.
Der i alt afsat cirka 1,2 milliarder kroner til lavbundsprojekter gennem Landbrugsstyrelsens støtteordning frem til 2027. Det afsatte beløb er EU-medfinansieret. Udover at bidrage med CO2-reduktion bidrager projekterne også med at reducere kvælstof og forbedre naturen.
I år kan pengene kan søges fra den 4. marts til den 10. maj og igen fra den 10. juni til den 30. august. Landets kommuner og Naturstyrelsen er ansøgere på ordningen, men projekterne kan laves på private landmænds jord.
Der findes flere forskellige ordninger til udtagning af lavbundsjorde. Det er ambitionen i ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug”, at der skal udtages 100.000 hektar lavbundsjorde inklusiv randarealer.
Aftalen blev vedtaget i oktober 2021 af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
Selvom det kan lyde beroligende at pengene til dels kommer fra EU, så er det en falsk tryghed. Danmark bidrager til EU-kassen med væsentlig flere milliarder, end der kommer retur, så det er de danske skatteydere, der endnu en gang skal til lommerne for at stoppe fortsat dyrkning af lavbundsjord.
Det er spændende forsøg, der gøres med lavbundsjorde og alle taler om dem, måske ligesom vejret: Ingen gør noget ved det?
I artiklen er en af forklaringerne, nemlig at det er for dyrt, landbruget forlange for mange penge for jorden.
Jeg har også hørt andre forklaringer, hvordan går det med dem? Fx at landmanden ofte tjener så lidt på lavbundsjorde, at de lige så godt kan lægges brak.
At alle landmænd kan udtage op til 8 % uden det får betydning for EU’s arealstøtte.
At regler og love er så besværlige, at mange landmænd giver op, selv om de gerne vil omlægge jorden. Sagt af mangeårig konsulent og biolog ved landbruget, jeg husker desværre ikke hendes navn eller hvilken udsendelse det var.
At landmanden kan tjene ret godt på naturområder, hvis de afgræsses? Hvis der er støtteordninger til særligt beskyttede jorder?
Og findes der et kort over de områder, som allerede er omlagte?
Søborg Sø i Nordsjælland skal genskabes. I runde tal: 500 Ha. Pris 100 mio. Varighed fra start til slut : 6 år (mindst).
De 375 afsatte mio = 2.000 Ha. Dvs de ønskede 100.000 Ha vil være en realitet i 2075.
Alt i runde tal. Men den ‘synkende Søborg Sø-jord’ var ikke billigt til salg, og erstatningsjorden var vistnok i den dyre ende. Er sikker på, at de 2000 Ha er både svære at finde og prismæssigt bliver det hårde forhandlinger. Jordejerne har fat i den lange ende.
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig
Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål.Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
Det er spændende forsøg, der gøres med lavbundsjorde og alle taler om dem, måske ligesom vejret: Ingen gør noget ved det?
I artiklen er en af forklaringerne, nemlig at det er for dyrt, landbruget forlange for mange penge for jorden.
Jeg har også hørt andre forklaringer, hvordan går det med dem? Fx at landmanden ofte tjener så lidt på lavbundsjorde, at de lige så godt kan lægges brak.
At alle landmænd kan udtage op til 8 % uden det får betydning for EU’s arealstøtte.
At regler og love er så besværlige, at mange landmænd giver op, selv om de gerne vil omlægge jorden. Sagt af mangeårig konsulent og biolog ved landbruget, jeg husker desværre ikke hendes navn eller hvilken udsendelse det var.
At landmanden kan tjene ret godt på naturområder, hvis de afgræsses? Hvis der er støtteordninger til særligt beskyttede jorder?
Og findes der et kort over de områder, som allerede er omlagte?
Prøv at kontakte Landbrugsstyrelsen med det sidste spørgsmål – får du svar, så hører redaktionen gerne nærmere.
Søborg Sø i Nordsjælland skal genskabes. I runde tal: 500 Ha. Pris 100 mio. Varighed fra start til slut : 6 år (mindst).
De 375 afsatte mio = 2.000 Ha. Dvs de ønskede 100.000 Ha vil være en realitet i 2075.
Alt i runde tal. Men den ‘synkende Søborg Sø-jord’ var ikke billigt til salg, og erstatningsjorden var vistnok i den dyre ende. Er sikker på, at de 2000 Ha er både svære at finde og prismæssigt bliver det hårde forhandlinger. Jordejerne har fat i den lange ende.
Giv det tilbage til frøerne :)