KOMMENTAR Det er noget af en rejse, fra da vi drenge plukkede muslinger fra et stort kloakrør og indtil nu. Kloakrøret løb ud i fiskerihavnen i Nykøbing Mors. Vi brugte også indmaden fra muslinger til madding, når vi lå på maven på kajen og fangede ålekvabber. En herlig spise. Det er 70 år siden. Og, hvorfor så dette tilbageblik?
5000 kvadratkilometer med muslinger
Jo. I dag er der i forslaget til Danmarks første havplan udlagt 5000 kvadratkilometer til muslingeopdræt. Et område på størrelse med Fyn og Lolland Falster tilsammen. En stor del af arealet foreslås udlagt i den vestlige del af Limfjorden og altså også syd for Mors.
Det kan jo ikke undre nogen, at der nu – ifølge forslaget – virkelig skal dyrkes muslinger i de danske farvande. Det er nemlig rådgivningsfirmaet WSP, der har lavet dette første udkast til havplanen. Et firma, der selv har store interesser i muslingeopdræt.
Muslinge-lobbyen markedsfører luftkastel
WSP er også en del af det, vi her på Gylle.dk har benævnt som muslinge-lobbyen. Det er lykkedes denne lobby at trænge igennem helt ind i regeringskontorerne med påstanden om, at muslinge-opdræt kan rense vore farvande for al det kvælstof, som landbruget lukker ud i form af gylle.
Det er dog luftkasteller. I stedet koncentrerer de mange muslingefarme forureningen, så livet på havbunden under dem uddør. Alligevel har en række muslingefirmaer modtaget 150 mill. kr. i tilskud fra den danske stat. Mange af disse firmaer er dog også gået konkurs og har slet ikke kunnet opfylde de løfter om rensning af vandet, de har afgivet i deres ansøgninger.
Gylle-muslinge-trekanten
Biologerne Steen Ulnits og Flemming Højgaard Madsen beskriver det på denne måde:
”De store smartfarms – kilometerlange, sorte plastikrør i overfladen – skulle oprindelig have produceret muslingemel til svinefoder. Dette i den såkaldte “gylletrekant”, hvor lækkende gylle fra markerne bliver til flere alger i vandet, som kan brødføde flere nye muslinger, der siden kan blive til nyt muslingemel og nyt svinefoder. De skal skrabes med store ødelæggelser af havbunden. Og så videre. En ren evighedsmaskine, så længe der blot løbende hældes gylle i vandet.”
Muslingerne renser kun 1/3
Under optimale forhold – tilpas høj saltholdighed og tilstrækkeligt med føde – kan muslingerne optage en tredjedel af kvælstoffet i den frafiltrerede føde. En anden tredjedel passerer gennem muslingerne og returneres til vandet i delvis fordøjet stand – mere biotilgængeligt end før og klar til endnu flere nye alger. Den sidste tredjedel udskilles som ekskrementer og synker til bunds under eller nær muslingefarmen. Et studie fra 2011 påpeger, at kvælstoffjernelsen ved muslingeopdræt er yderst tvivlsomt.
Skive Fjord har aldrig haft det dårligere
I den lukkede Skive Fjord har man dyrket blåmuslinger siden årtusindskiftet. Med så mange milliarder muslinger i gang 24/7/365 burde vandet i Skive Fjord være landets reneste. Men det stik modsatte er desværre tilfældet.
I dag finder man i stedet et op til tre meter tykt iltslugende slamlag med tilhørende liglagen af hvide svovlbakterier i Skive Fjord, som aldrig har haft det dårligere.
150 mill. skattekroner til muslinger
Alligevel er muslingeopdræt blevet en storindustri. Siden årtusindskiftet er der givet mindst 150 mill. kr. fra staten til en række firmaer og selskaber. Mange af dem er gået konkurs eller blevet opløst efter at have fået millionbeløb i tilskud.
En af de personer, der går igen i mange af selskaberne, er ”skaldyrsprofessor” Jens Kjerulf Petersen, Dansk Skaldyrscenter i Nykøbing Mors. Han optræder i 12 selskaber ud af 27. Det er 27 selskaber, som revisor Sanne Hørup i Skive har blotlagt og opgjort, hvor meget de hver for sig har fået i tilskud.
Personer går igen
Blotlægningen viser også, at rådgivningsfirmaet WSP er med i et af firmaerne. Rådgivningsfirmaet, der som nævnt i indledningen har lavet det første forslag til den danske havplan.
Også Bent Vismann fra Københavns Universitet er med i et par af selskaberne. Han lavede i sin tid en undersøgelse af muslingernes rensende effekt, som han roste i høje toner. Han blev indklaget for uredeligt videnskabeligt arbejde. Klagen blev afvist af Københavns Universitet med den begrundelse, at man ikke kunne tage stilling til den.
Muslinger næste kampplads
Og hvorfor så denne artikel om muslingeopdræt? Fordi det bliver den næste kampplads i 2024.
Vi har her på Gylle.dk undersøgt og skrevet mange artikler om de ofte ulovlige havbrug og forureningen fra dem. Ikke mindst Hjarnø Havbrug ved Horsens Fjord. Havbruget blev efter en langstrakt retssag i slutningen af 2023 dømt for ulovligt fiskeopdræt og fik konfiskeret 125 mill. kr. og idømt en bøde på 20 mill. kr. Sagen startede i 2015 med en politianmeldelse.
Hjarnø Havbrug dømt: Fik rabat på 66 mio. kr. på grund af de 77 forsvundne ringbind
Havbrug kan ikke betale
Så skulle den sag jo være slut, MEN havbruget kan ikke betale. Havbruget har en negativ egenkapital på 15,2 mill. kr. Også selv om havbrugsejer Anders Østergaard Pedersen inden starten af retssagen hævdedes at være god for en kvart milliard kr.
Nyt krav om aktindsigt
Og, så er der jo lige de forsvundne 77 ringbind med bevismateriale fra Sydøstjyllands Politi i Horsens.
Hvordan, de er forsvundet, er stadig en gåde. Gylle.dk har to gange fået afvist et krav om aktindsigt af politiet og statsadvokaten i Viborg. Begrundelsen var, at vi ikke kunne få aktindsigt, så længe straffesagen kørte. Det gør den ikke mere, så vi gentager nu vores krav.
Hvor kommer muslingerne fra
Og så var der lige det med muslingerne fra kloakrøret, som jeg som dreng spiste med stor fornøjelse, som jeg skrev i indledningen af artiklen. Jeg har ikke spist muslinger i flere år, fordi jeg ikke ved, hvor de kommer fra. Er de af den naturlige slags, eller er de skabt på kunstig vis på plastrør og den deraf følgende alvorlige forurening?
ANBEFALING: Læs Steen Ulnits’ bog, ”HavMISbrug”, hvis du vi vide, hvad der foregår under havoverfladen. Læs anmeldelsen her.
Glem nu ikke hvad der foregår i musholm, og den efterfølgende desavouering af medarbejdere i miljøstyrelsen. Det har ganske vidst ikke noget med muslinger at gøre, og alligevel er det utroligt som den lobby fører sig frem. man nægter at følge indskærpelse, og hyrer derefter advokater til at tvinge miljøstyrelsen til at trække den tilbage.