Dyreværn er ikke det samme som dyrevelfærd, Om sundhed er lige med trivsel for danske svin, bør diskuteres. Privatfoto

Det er ikke nok at beskytte dyr mod sygdom og død, hvis vi vil argumentere for at have en høj dyrevelfærd. Det er ikke nok at have en høj sundhedsstatus og en lav dødelighed, hvis vi vil være i verdenseliten for dyrevelfærd

Af Hanne Kongsted, lektor, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet

Hanne Kongsted, lektor.

Ordet er frit, fik jeg at vide. Wauw! Det er noget af en sjældenhed, så jeg vil udnytte muligheden og tale om netop det – Ord. Ord betyder nemlig noget, og hvordan vi vælger at bruge dem, gør en forskel.

Tag bare ordet ‘svin’. Vi blev for år tilbage indprentet, at vi burde bruge ordet ‘gris’ i stedet, fordi ‘svin’ skulle lyde utiltalende – især for den yngre generation.

Så for at fastholde befolkningens lyst til at spise svinekød, var det vigtigt at bruge et andet ord. Ikke at bruge ordet ‘svin’ er i den grad noget, man har taget til sig rundt omkring i landet.

Det har ført til mange pudseløjerlige – og for mig at se lidt barnagtige ord – og sågar til, at jeg har mødt unge mennesker, der rent faktisk tror, det er forbudt at sige ordet ‘svin’.

Men det var egentlig ikke det ord, jeg ville bruge så meget krudt på. Der er andre ord, der betyder mere og hvor til- eller fravalg af brugen har betydning for, hvordan vi taler sammen og forstår hinanden.

Når sproget forskønner virkeligheden

Når ‘farebøjle’ bliver til ‘beskyttelsesbøjle’ og ‘sprøjtemidler’ bliver til ‘planteværn’, så er vi ude i en betydeligt værre fordrejning af ord – en fordrejning, som hverken gavner samtalen om, hvad der er god dyrevelfærd, eller hvad der er bæredygtighed.

Både metalbøjler og kemikalier har et forklarligt formål. De er ikke sat i verden for at forringe forholdene for dyr og miljø. Men faktum er, at de hver på deres måde er problematiske i forhold til et ønske om et fremtidssikret landbrug med øje for søers velfærd og biodiversitetens udvikling.

Hvis man forsøger at skjule dette bag smarte omskrivninger, så arbejder man ikke med resten af samfundet mod en bæredygtig fremtid. Står man derimod ved at betegne foranstaltningerne som det, de er, står man også ved, at der er udfordringer, der skal løses.

Det var med afsæt i denne analyse, at Landbrug & Fødevarer i 2017 besluttede at erstatte ordet ‘svin’ med det mere folkelige ‘gris’. Læs analysen her.

Dyreværn eller dyrevelfærd?

Jeg har længe gjort mig tanker om de ord, vi bruger, når vi snakker om, hvordan dyr har det i landbruget. Det er højaktuelt med den nylige udtalelse fra Det Dyreetiske Råd om dyrevelfærd og normer for hold af dyr i svineproduktionen.

Siden 2021 har vi i Danmark haft en ‘Dyrevelfærdslov’. Før det havde vi en ‘Dyreværnslov’ – og det gør en forskel. Dyreværn handler om at beskytte dyr mod ‘angreb, fare eller overlast’, som der står i Den Danske Ordbog.

I både ‘Dyreværnsloven’ og ‘Dyrevelfærdsloven’ står der da også, at dyr skal ‘behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe’.

Men det er ikke det samme som at fremme god dyrevelfærd. Dyrevelfærd handler nemlig også om, at dyr skal have et liv, der er værd at leve, og det handler om etik.

Høj sundhedsstatus er ikke nok

Det er ikke nok at beskytte dyr mod sygdom og død, hvis vi vil argumentere for at have en høj dyrevelfærd. Det er ikke nok at have en høj sundhedsstatus og en lav dødelighed, hvis vi vil være i verdenseliten for dyrevelfærd.

For ret nyligt er det gået op for mig, at ordet ‘dyrevelfærd’ tilsyneladende slet ikke er blevet integreret i tænkningen, der er omkring den måde, vi holder landbrugsdyr på.

Mit indtryk er, at ændringen i ordlyden ikke har bundfældet sig i landbruget og at de fleste landbrugsprofessionelle faktisk tænker på dyreværn, når der diskuteres dyrevelfærd såvel på staldgangen som i den offentlige debat.

Hermed en opfordring til at starte den samtale et andet sted: At snakke om, hvad der gør livet værd at leve for søer, og hvad der gør livet værd at leve for smågrise og slagtesvin.

Artiklen har været bragt i Landbrugsavisen.dk den 12. september 2025. Vi bringer den her med forfatterens tilladelse.

Bannerbillede: Er det et helstegt svin eller en helstegt gris? Hvilket ord får den sprøde svær til at glide ned? Privatfoto

Visited 555 times, 12 visit(s) today

Discover more from Gylle.dk

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Kommentarer

  1. Jens Frydendal

    Da jeg var barn på landet i 1950-60’erne hed det “husdyr”, men nu hedder det landbrugsdyr. Den sidste betegnelse er sikkert mest korrekt, men alligevel tankevækkende, at dyrene har fået dette erhvervsprædikat.
    “Grise” er betegnelsen for de unger svinene får. Det er en forvrængning at kalde voksne svin for grise, men måske når grisen i dag aldrig en alder, hvor de faktisk bliver til svin.

  2. Personligt kan jeg bedre lide at man omtaler grise/svin som grise. Måske er det fordi ordet “svin” er blevet til et meget negativt ord i det danske sprog, da det bliver brugt i flæng om et menneske, der opfører sig som et “dumt svin”. Når man så omtaler svin i “dyreproduktionen” (som også er et forfærdeligt ord og sted), mener jeg at den negative og nedsættende klang og værdisætning i ordet, bliver overført til grisene, så de bliver mindre betydelige og grisene mister deres værdi, som en dyr, man ikke har høje tanker om og skal tage hensyn til.

    • Tankevækkende er det, at Landbrug & Fødevarer siden 2017 har fået os allesammen, inklusive detailbranchen og slagtermestrene, til at kalde svin for grise. Det eneste sted, hvor man stædigt fastholder den oprindelige sprogbrug, er hos dem, der producerer dyrene – Danske Svineproducenter! Se her: https://danskesvineproducenter.dk/

  3. Jørn Kolbeck

    “Sundhed gir trivsel” mistrivsel giver penge!

Skriv en kommentar