Ord skaber virkelighed: Derfor betyder sproget alt for debatten om dyrevelfærd

Det er ikke nok at beskytte dyr mod sygdom og død, hvis vi vil argumentere for at have en høj dyrevelfærd. Det er ikke nok at have en høj sundhedsstatus og en lav dødelighed, hvis vi vil være i verdenseliten for dyrevelfærd

Af Hanne Kongsted, lektor, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet

Ordet er frit, fik jeg at vide. Wauw! Det er noget af en sjældenhed, så jeg vil udnytte muligheden og tale om netop det – Ord. Ord betyder nemlig noget, og hvordan vi vælger at bruge dem, gør en forskel.

Tag bare ordet ‘svin’. Vi blev for år tilbage indprentet, at vi burde bruge ordet ‘gris’ i stedet, fordi ‘svin’ skulle lyde utiltalende – især for den yngre generation.

Så for at fastholde befolkningens lyst til at spise svinekød, var det vigtigt at bruge et andet ord. Ikke at bruge ordet ‘svin’ er i den grad noget, man har taget til sig rundt omkring i landet.

Det har ført til mange pudseløjerlige – og for mig at se lidt barnagtige ord – og sågar til, at jeg har mødt unge mennesker, der rent faktisk tror, det er forbudt at sige ordet ‘svin’.

Men det var egentlig ikke det ord, jeg ville bruge så meget krudt på. Der er andre ord, der betyder mere og hvor til- eller fravalg af brugen har betydning for, hvordan vi taler sammen og forstår hinanden.

Når sproget forskønner virkeligheden

Når ‘farebøjle’ bliver til ‘beskyttelsesbøjle’ og ‘sprøjtemidler’ bliver til ‘planteværn’, så er vi ude i en betydeligt værre fordrejning af ord – en fordrejning, som hverken gavner samtalen om, hvad der er god dyrevelfærd, eller hvad der er bæredygtighed.

Både metalbøjler og kemikalier har et forklarligt formål. De er ikke sat i verden for at forringe forholdene for dyr og miljø. Men faktum er, at de hver på deres måde er problematiske i forhold til et ønske om et fremtidssikret landbrug med øje for søers velfærd og biodiversitetens udvikling.

Hvis man forsøger at skjule dette bag smarte omskrivninger, så arbejder man ikke med resten af samfundet mod en bæredygtig fremtid. Står man derimod ved at betegne foranstaltningerne som det, de er, står man også ved, at der er udfordringer, der skal løses.

Dyreværn eller dyrevelfærd?

Jeg har længe gjort mig tanker om de ord, vi bruger, når vi snakker om, hvordan dyr har det i landbruget. Det er højaktuelt med den nylige udtalelse fra Det Dyreetiske Råd om dyrevelfærd og normer for hold af dyr i svineproduktionen.

Siden 2021 har vi i Danmark haft en ‘Dyrevelfærdslov’. Før det havde vi en ‘Dyreværnslov’ – og det gør en forskel. Dyreværn handler om at beskytte dyr mod ‘angreb, fare eller overlast’, som der står i Den Danske Ordbog.

I både ‘Dyreværnsloven’ og ‘Dyrevelfærdsloven’ står der da også, at dyr skal ‘behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe’.

Men det er ikke det samme som at fremme god dyrevelfærd. Dyrevelfærd handler nemlig også om, at dyr skal have et liv, der er værd at leve, og det handler om etik.

Høj sundhedsstatus er ikke nok

Det er ikke nok at beskytte dyr mod sygdom og død, hvis vi vil argumentere for at have en høj dyrevelfærd. Det er ikke nok at have en høj sundhedsstatus og en lav dødelighed, hvis vi vil være i verdenseliten for dyrevelfærd.

For ret nyligt er det gået op for mig, at ordet ‘dyrevelfærd’ tilsyneladende slet ikke er blevet integreret i tænkningen, der er omkring den måde, vi holder landbrugsdyr på.

Mit indtryk er, at ændringen i ordlyden ikke har bundfældet sig i landbruget og at de fleste landbrugsprofessionelle faktisk tænker på dyreværn, når der diskuteres dyrevelfærd såvel på staldgangen som i den offentlige debat.

Hermed en opfordring til at starte den samtale et andet sted: At snakke om, hvad der gør livet værd at leve for søer, og hvad der gør livet værd at leve for smågrise og slagtesvin.

Artiklen har været bragt i Landbrugsavisen.dk den 12. september 2025. Vi bringer den her med forfatterens tilladelse.

Bannerbillede: Er det et helstegt svin eller en helstegt gris? Hvilket ord får den sprøde svær til at glide ned? Privatfoto