Politichikane af MRSA-journalister kører på 4. år

I dag er det tre år siden, kontorchef Henrik L. Hansen fik overtalt direktionen i Sundhedsstyrelsen til at politianmelde journalisterne Nils Mulvad og Kjeld Hansen, fordi de havde offentliggjort navne og adresser på 11 stafylokok-inficerede MRSA-svinefabrikker.

Sidenhen er politianmeldelsen blevet udvidet  i oktober 2012 med en formel sigtelse . Den foretog politiet efter aftale med embedslægen for ikke at risikere, at sagen skulle blive forældet.

Men siden da er der ikke sket noget. Trods henvendelser til både forhenværende og nuværende sundhedsministre får politichikanen lov til at fortsætte.

En gennemgang af sagens akter har afsløret, at ingen af de 11 MRSA-svinefabrikker har følt sig krænket af omtalen. Trods flere skriftlige forespørgsler fra Sundhedsstyrelsens kontorchef Henrik L. Hansen om dette har ingen af dem reageret, men alligevel opretholder Sundhedsstyrelsen anklagerne.

Politiet hævder, at man stadig arbejder med at sammenstykke et anklageskrift – nu på fjerde år. Sundhedsminister Astrid Krag kender indholdet af det hemmelige anklageskrift i modsætning til de to sigtede og deres advokat.

I foråret 2013 skrev fhv. sundhedsminister Bertel Haarder (V) til den nuværende sundhedsminister Astrid Krag (SF) og rykkede for en afgørelse i den farceagtige sag. Haarder var selv sundhedsminister dengang i 2010, da  politianmeldelsen blev foretaget og som sådan den øverste ansvarlige, men han hævder i dag, at anmeldelsen blev indgivet uden hans vidende.

Derimod er Astrid Krag ikke uvidende om, at hun er den ansvarlige i dag. Som minister for Sundhedsstyrelsen har Krag haft alle muligheder for at stoppe styrelsens helt igennem uacceptable trækken sagen i langdrag.

I sin henvendelse har Haarder gjort det klart, at der bør ske noget. “Enten må sagen føres, eller også må den frafaldes!” Så præcist formulerede den fhv. minister sig.

Astrid Krag besvarede Haarders mail efter halvanden måned, og i svaret røbede ministeren et indgående kendskab til de anklagepunkter, som politiet angiveligt arbejder med – på 1000. døgn – uden at de to anklagede journalister overhovedet har modtaget nogen form for underretning, endsige set et anklageskrift. Krag skriver bla.:

“I den konkrete politisag vurderes det, om straffelovens § 152 d, stk. 2 overtrædes. Af straffelovens § 152, d. stk. 2. fremgår det at:” med samme straf straffes den, der uden at have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, som er fremkommet ved overtrædelse af §§ 152-152 c.”

Det er alene op til anklagemyndighederne at vurdere, om straffeloven er overtrådt, samt at behandle sagen. Jeg kan som sundhedsminister ikke kræve øjeblikkelig behandling af sådanne sager. Som sundhedsminister er jeg blandt andet ansvarlig for, at vi har et velfungerende sundhedsvæsen, hvor privatpersoner kan have tillid til, at de oplysninger der udveksles med sundhedspersoner bliver behandlet fortroligt – også når de er underlagt meldepligt til sundhedsmyndighederne.”

Med disse bemærkninger afslører sundhedsministeren, at hun har et indgående kendskab til politiets arbejde med anklageskriftet, men også, at hun støtter den opfattelse, at identiteten – navne og adresser – på de MRSA-inficerede svineproduktioner skal behandles fortroligt. De skal betragtes som private forhold, påstår ministeren.

Sagen har antaget groteske proportioner, fordi politi og anklagemyndighed helt bevidst trækker den i langdrag. Efter tre år har man endnu ikke præsenteret de sigtede for et anklageskrift, omend sundhedsministeren helt åbenlyst citerer fra et sådan.

Læs en samlet fremstilling “Journalister anklaget på tredje år” af hele forløbet med direkte kildedokumentation.