Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.
Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?
Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.
Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.
En læser har sendt os dette lille sommereventyr fra et besøg på Fejø i Smålandshavet nord for Lolland.
Halløjsa – se lige det dollargrin, der holder der bag hækken. Malet i pigeglade pastelfarver og smagfuldt udsmykket med sikker hånd af lokale kunstnere…
Den blonde pige kommer forbi og indfanges straks af den eventyrlige stemning omkring “svinet” bag det blomstrende hegn. Og så er der bare tyve meter til stranden…Uhm!
“Eja, eja”, udbryder den blonde pige, “sikke en sygt lækker bus og de farver, altså…. den hopper jeg på, selvom interiøret dufter en anelse krydret”, udbryder hun afslutningsvis, før hun smider sig i førersædet…
Og som sagt, så gjort. Nøglen sad i tændingen, og “svinet” var tanket op. Den blonde pige kørte bort mod horisonten, hvor solen netop gik ned, men hun nåede lige netop den sidste færge, og hverken hende eller “suttesoen” blev nogensinde set igen på Fejø.
