Redningskransen til Esben Lunde Larsen (V) kommer til at koste skatteyderne et tocifret millionbeløb.

Regningen for at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) valgte at flytte fiskeriministeriet til Udenrigsministeriet koster millioner af skattekroner, det skriver Ekstrabladet 20. oktober 2017 med DR som kilde.

Samarbejdet mellem daværende fiskeriminister, Esben Lunde Larsen (V), og oppositionen var brændt sammen. Møgsager om kvotekonger og løgne for Folketinget havde umuliggjort et samarbejde med DF og regeringen.

I et sidste desperat forsøg lagde Esben Lunde Larsen sig ned og sagde undskyld, undskyld, undskyld i et brev.

Men lige lidt hjalp det. DF krævede ministerens afgang, og den fik de, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på et pressemøde fortalte om en omrokering i regeringen. Dermed fik både regeringens og især Lunde Larsens troværdighed endnu et knæk.

Stor regning
Nu viser det sig, at flytningen af fiskeriområdet fra Miljø- og Fødevareministeriet over til Karens Ellemann i Udenrigsministeriet indtil videre har kostet 27,9 millioner kroner, og den den fulde regning er ikke betalt endnu.

 – Selv en blind kan se, at Esben Lunde Larsen hang i en meget tynd tråd. Men selv om du havde skiftet en minister ud, så havde det ikke ændret ved, at det var nødvendigt at flytte det her område til et andet sted, siger Jakob Ellemann-Jensen til  DR.

Flytningen største udgifts post er indkøb af nye it-licenser. Her har Udenrigsministeriet skulle erhverve nye licenser til it-systemerne for at få det hele op at køre i de nye lokaler.

Den post bliver ikke mindre, og ifølge DR vil det koste yderligere 7,3 millioner kroner årligt, at købe licenser til systemerne.

Lige til højrebenet
Hos Venstre mener man, at det var en logisk beslutning, da der ikke var andre udveje for at rede fiskeriområdet.

– Jeg synes, det er en god investering, at vi får tilliden genskabt på fiskeriområdet, siger Venstres politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

Det var Lunde Larsens håndtering af sagerne om de såkaldte kvotekonger, der fremkaldte rokaden. Her er det dog statsminister Lars Løkke Rasmussen, der er til torskegilde hos en af de rigeste fiskere.

SAGEN KORT

Den 7. august splittede statsminister Lars Løkke Rasmussen Landbrugsstyrelsen op og flyttede fiskeriområdet over i Ministeriet for Ligestilling og Nordisk Samarbejde, hvor minister Karen Ellemann (V) har fået til opgave at genopbygge en ny Fiskeristyrelse.

Statsministeren gav to grunde til flytningen:

  1. at ‘omsættelige fiskekvoter igennem en årrække ikke har været tilfredsstillende, og
  2. at ’fiskeribranchen er stærkt udfordret’ af Brexit.

Løkke henviste også til samarbejdet mellem miljø og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og Folketingets fiskeriordførere, der ikke havde været ’tillidsfuldt’.

En række dårlige sager har klæbet til fiskeriområdet i år, hvor sagen om kvotekonger – velhavende fiskere, der sidder på en stor del af fiskekvoterne og på den måde skaber monopollignende tilstande – har fyldt godt i medierne.

Flytningen af Esben Lunde Larsens fiskeriområde skete få dage før en beretning fra Rigsrevisionen om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af fiskekvoter. Beretningen konkluderede, at forvaltningen i en årrække har været “meget kritisabel”.

Fiskeriområdet har ligget i Landbrugsstyrelsen siden 2011.

Visited 41 times, 11 visit(s) today

Comments are closed.