Sådan slipper vi af med fedtemøget

Allerede den dag i morgen kan vi/kunne vi stoppe ødelæggelsen af havet omkring Danmark og indlede restaureringen af det marine liv. Læs her, hvordan det kan/kunne gøres…

Først en lille quiz. Hvis et hus brænder, hvad skal man så kaste ind i ilden?

1. Benzin
2. Vand

Når fedtemøget kvæler livet i havet, hvad skal man så gøre?

1. Udlede mere kvælstof og fosfor
2. Begrænse udledningerne

Det sidste foreslog fem professorer i Berlingske allerede for mere end et år siden (8/2-2025), men det kom der ikke noget godt ud af.

De fem fremtrædende forskere havde skrevet en kommentar, der mere havde karakter af et nødråb end et sædvanligt forskerbidrag. De påpegede, at ministeren for grøn trepart sidder med det nødvendige værktøj til at yde det døende havmiljø akut hjælp.

Vi bringer nogle uddrag af kommentaren, der var skrevet af professor Kaj Sand-Jensen, KU, lektor emeritus Jens Borum, KU, professor Stiig Markager, AU, professor Bo Barker Jørgensen, AU, og seniorforsker Peter Bondo Christensen, AU.

Først kom erkendelsen:

”Alle og enhver, fra Lars Løkke Rasmussen til landbrugets formand Søren Søndergaard, har erkendt, at livet i fjorde og havområder kun står til at redde, hvis landbrugets udledninger af gødning nedbringes markant. Det har de skrevet under på i aftalen om et grønt Danmark efter mere end et års drøftelser i den grønne trepart.”

Så langt så godt. De fem forskere fastslår, at alle relevante parter, politikere, lobbyorganisationer, naturfredningsfolk og den brede offentlighed har erkendt tragediens omfang og dens årsag. Alle ved, at landbrugets udledninger af kvælstof skal begrænses, hvis tragedien skal stoppe. Men tilsyneladende fedtspiller Jeppe Bruus uden om denne indlysende pligt. Han vil hellere vente end handle.

Forskerne skrev videre:

”Alligevel får tragedien lov til at fortsætte uhindret. Trepartens primære virkemiddel er udtagning af landbrugsjord. Det er en vigtig og effektiv indsats på langt sigt – men omstændelig og langsommelig. Der er behov for hurtig indsats. Det er som om, de ansvarlige politikere overser, at havmiljøet har brug for akut nødhjælp, hvis ikke fedtemøget og iltsvindet skal kvæle de sidste rester af livet på havbunden i de kommende år.”

Politikerne efterlyser ’værktøjer i værktøjskassen’, som om de står magtesløse. Det er ikke rigtigt. Folketinget har muligheden for at fastsætte hvor meget kvælstof landbruget må bruge. Det hedder gødningsnormer, og dem kan Folketinget fastsætte til 10-20-30 procent under økonomisk optimum. Det er enkelt, ubureaukratisk og erstatningsfrit, dvs. skatteyderne slipper og forureneren betaler.

Ansvaret hviler på trepartsminister Jeppe Bruus (S). Med overtagelsen af Landbrugsstyrelsen har Bruus fået fingeren på aftrækkeren, så hvad vælger han? At redde havmiljøet ved at skrue ned for landbrugets udslip af kvælstof den dag i morgen, eller fortsætter han bare ubekymret med at støvsuge, mens huset brænder ned til grunden om ørerne på os? Hvis vi skal vi vente på handling helt frem til 2033, som Bruus har annonceret, vil der kun være udbrændte ruiner tilbage.”

Stammedans og forurening af debatten

Se, det var klar besked. Men hvordan blev de kloge ord modtaget? Først kom svineproducent Søren Søndergaard med et uforskammet svar. Han er formand for landbrugets største lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer, der udelukkende arbejder for at mele egne medlemmers kage. Søndergaard kaldte det alvorstunge nødråb for en ”rituel stammedans”.

Også GTP-minister Jeppe Bruus tabte besindelsen og beskyldte forskerne for at “forurene debatten,”. Han afviste at redde havmiljøet ved at begrænse kvælstofkvoterne og krævede direkte, at forskerne skulle holde mund, hvis ikke de kunne bidrage med noget ”positivt”.

Redaktionen har faktatjekket påstanden om en mulig akuthjælp til havmiljøet og kan konstatere ved hjælp af Retsinfo, at der er korrekt, at ministeren siden 2016 har fastsat kvælstofkvoter for den kommende dyrkningssæson. Kvælstofkvoterne i landbruget fastsættes ud fra nationale og internationale miljømål, især for at forsøge at overholde EU-lovgivning som vandrammedirektivet og nitratdirektivet.

Kvælstofkvoterne er en del af den danske nitratpolitik, og de justeres altså løbende baseret på resultaterne af overvågning og forskning. For eksempel kan kvoterne ændres afhængigt af landets aktuelle status i forhold til miljømålene samt landbrugets faktiske kvælstofudledning og havmiljøets tilstand.

Fedtemøget breder sig som aldrig før

Men trods alle faglige advarsler står huset fortsat i flammer, og både landmænd og politikere pøser fortsat benzin på bålet. Det viser de første rapporter om fedtemøgets udbredelse i år.

Aldrig har der været så mange og så tidligere masseforekomster af de slimede alger som her i begyndelse af marts 2026. Det har DR Nyheder dokumenteret 11. marts i to DR-videoer. De kommer her:

Bannerbillede: I september 2024 bredte iltsvindet sit hvide liglagen ud over det hidtil største areal nogensinde. Det døde hav strakte sig over flere kvadratkilometer end Sjælland og Fyn tilsammen. I 2024 var mængden af planktonalger i fjordene den højeste siden 1994, og I Kattegat har vandet ikke været så grumset i 30 år, som det var i 2024. Foto: Peter Bondo Christensen.