Antallet af salmonellainfektioner er faldet yderligere fra 2014 til 2015 og dermed fortsætter flere års positive udvikling. Der blev i år 2015 for første gang i 30 år registreret færre end 1000 årlige tilfælde med salmonella. En stor del af forklaringen ligger i, at det er lykkedes at udrydde S. Enteritidis fra danskproducerede æg og spisekyllinger. Det skriver Statens Serum Institut 16. marts 2016 i et nyhedsbrev om zoonotiske infektioner, dvs. smitte med mave-tarm forgiftninger fra husdyr til mennesker.
Succesen rejser helt naturligt spørgsmålet, om ikke der kunne opnås samme positive resultater for folkesundheden, hvis man forsøgte at bekæmpe MRSA i husdyrbruget?
Antallet af registrerede infektioner med S. typhimurium, der traditionelt forbindes med svinekød, har også været faldende. Dette fald skal dog ses i sammenhæng med en øget forekomst af den monofasiske variant af S. typhimurium, der har spredt sig hurtigt blandt produktionsdyr og mennesker i den vestlige verden i det seneste årti. Det er således bemærkelsesværdigt, at den monofasiske variant både i 2014 og 2015 var mere almindelig end S. typhimurium selv. Den monofasiske variant gav endvidere anledning til en række sygdomsudbrud i 2014, mens 2015 var præget af usædvanligt få sygdomsudbrud med salmonella i det hele taget, hvilket også bidrog til det lave samlede antal af infektioner.
Antallet af campylobacter-infektioner ligger fortsat højt. Campylobacter har i en årrække været den hyppigste årsag til bakterielle mave-tarminfektioner; væsentligt mere hyppig end salmonella. Den samme situation ses i den øvrige vestlige verden, og der synes at være et generelt højt smittepres i de fleste lande i Europa. Langt de fleste infektioner opstår sporadisk, og estimeret 30-40 % af de danske patienter smittes i udlandet. Campylobacters epidemiologi er fortsat ikke fuldstændigt forstået, og der er ikke fuldt overblik over den relative betydning af de forskellige transmissionsveje.
Der imødeses at ville ske forandringer i det danske meldesystem for smitsomme sygdomme i de kommende år. Disse skyldes både ændringer i laboratoriepraksis med indførelsen af mere sensitive diagnostiske metoder, og den gradvise overgang til en større grad af elektronisk datafangst. Man må imødese, at dette vil påvirke sygdomsstatistikkerne – uagtet at der måske ikke sker reelle ændringer i sygdomstrykket. Campylobacteriose og yersiniose er blandt de første sygdomme, der er omfattet heraf og tjener dermed som eksempler på de ændringer, man kan vente også for andre sygdomme fremover.
