NB! NB! Læs tilføjelse 15.11. 2022 om sidste nyt i Danbred-sagen i bunden af artiklen...

Af Kjeld Hansen, journalist

ANALYSE   Sexchikane-sagen i den landbrugsejede DanBred-virksomhed kostede dyrt på Axelborg i sensommeren 2021. Landbrug & Fødevarers image blev eroderet ned til grundfjeldet, mens en stribe krænkede kvinder skulle kompenseres økonomisk, før det ene landbrugspolitiske koryfæ efter det næste måtte forsvinde ud i syndefaldets glemsel. #MeToo-skandalen fik jorden til at ryste under DanBred-virksomheden, der ellers var kendt som et forgyldt kort hos ejerne med Landbrug & Fødevarer i spidsen. Skandalen kostede jobbet for både direktøren og den ni mand store bestyrelse, og prisen for hele affæren løb op i 12 mio. kr.

Påfaldende er det imidlertid, at den største hanelefant slap uskadt gennem de kritiske måneder. Trods insiderviden samt lod og del i den elendige håndtering af #MeToo-sagen sidder svineproducent Søren Søndergaard stadig på toppen af dansk  landbrug.

Formanden for Landbrug & Fødevarer havde været tæt på sexkrænkeren siden 2017, hvor Søndergaard indtrådte som medlem af bestyrelsen i DanBred. Direktørens uacceptable adfærd overfor virksomhedens kvindelige ansatte var noget, alle talte om, og Søndergaard har næppe været uvidende om direktørens aggressive kvindejagt. Alt taler også for, at Søndergaard var til stede den skæbnesvangre nat under årets svinekongres i Herning, hvor DanBred-direktør Thomas Muurmann Henriksen forsøgte at trænge ind i en kvindelig ansats aflåste hotelværelse.

Imidlertid afviser Søren Søndergaard at dele sin viden om skandalesagen. ”Det ønsker vi ikke at deltage i”, lod han sin pressechef melde tilbage, da vi i februar i år bad om svar på en række konkrete spørgsmål. Heller ikke den tidligere L&F-formand minkavler Martin Merrild ønsker at svare på spørgsmål om den pinagtige affære, selvom overgrebene fandt sted på hans vagt som formand fra 2011 til 2020.

De spørgsmål kommer vi tilbage til. Lad os først se nærmere på forudsætningerne for sexkrænkerens uantastede opførsel helt frem til sommeren 2021. Det vil vi gøre ved at beskrive det miljø, som har været fremherskende i toppen af dansk landbrugs organisationer i mere end en menneskealder. Vi sætter projektørlyset på de gode gamle dage og skruer tiden 50 år tilbage til den seksuelle frigørelses årti.

Mazurka på sengekanten

Som det først land i verden lovliggjorde Danmark i 1969 billedpornografien. Frigivelsen gjorde Danmark internationalt kendt for sit frisind, og landbrugstoppen holdt sig ikke tilbage.

Helt bogstaveligt lagde en frisk godsejer både herregård og seng til optagelserne af datidens mest populære ”sengekants”-film med folkekære skuespillere som f.eks. Ole Søltoft, Birthe Tove, Karl Stegger, Annie Birgit Garde, Axel Strøbye, Paul Hagen, Arthur Jensen og Bjørn Puggaard-Müller og mange flere. Genremæssigt var der tale om en blanding af lystspil, folkekomedie og pornofilm, men baseret på helt traditionelle kønsroller og hvor især kvinderne måtte lægge krop til talrige nøgenscener.

Hvad de færreste nok ved, så blev de to første pornografiske sengekantsfilm indspillet hos en af datidens toneangivende landmænd, godsejer Niels greve Brockenhuus-Schack på hans midtsjællandske Giesegård gods. Filmene havde titler som Mazurka på sengekanten (1970) og Rektor på sengekanten (1972).

Umiddelbart foreligger der ingen vidneudsagn om godsejerens motiver til at lægge lokaler til de lumre lystspil. Vi ved heller ikke, om han selv deltog i løjerne eller bare så på, men det var i denne atmosfære, sønnen Michael voksede op. Michael greve Brockenhuus-Schack blev uddannet agronom og HA og senere både kammerherre og hofjægermester, og det var ham, der skabte Landbrug & Fødevarer ved den store fusion i 2009 af Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion, Dansk Landbrug og visse mindre organisationer.

Supermodel i mælkebad

Op gennem 1990’erne voksede de danske agroindustrier sig stadig større gennem opkøb og fusioner, og mejeribranchen var blandt de førende. Mejeriselskabet Danmark (MD) førte an og opnåede efterhånden noget nær monopol på mejeriprodukter. I 1988 skiftede virksomheden navn til MD Foods for at signalere et internationalt udsyn.

Med den megalomane vækst fulgte nye veje i markedsføringen. Et markant bud på at øge salget af mælkeprodukter kom i 1990’erne, hvor MD hyrede topmodellen Helena Christensen til at reklamere for mælk ved at lade sig fotografere nedsænket i et badekar fyldt med mælk. Modellen var ganske upåklædt bortset fra røde handsker og en bredskygget rød hat.

MD blev fusioneret med Arla i 2000, men satsede stadig på sex i markedsføringen af sine mælkeprodukter. I 2002 blev de purunge Arla-piger ”Vanille”, ”Naturel” og ”Kakao” hyret ind som blikfang for de nye minimælk-produkter. Iført meget små shorts og stumpet top poserede de tre modeller i forskellige akavede stillinger, der intet har at gøre med mælk, men nok så meget med svedig sex. Den ansvarlige marketingdirektør, divisionsdirektør og i dag koncerndirektør hed den gang som nu Peder Tuborgh, mens mejerigigantens executive vice president hed Jais Valeur. I dag er Jais Valeur CEO i kødkoncernen Danish Crown. Den har heller ikke holdt sig tilbage fra at bruge sexistiske reklamer i kapløbet om kundernes gunst.

Verdens største eksportør af svinekød hyrede i sommeren 2012 to kendte konkurrencesvømmere, Jeanette Ottesen og Rikke Møller Petersen, til at reklamere for dansk svinekød, mens de to svømmere deltog i sommer olympiaden i London. Hjemme i Danmark blev der hos udvalgte slagtere og i Superbest-butikker udleveret inspirationshæfter fra Danish Crown med opskrifter på svinekød, hvor svømmepigerne poserede i deres kropsnære badedragter, mens de lod sig overpjaske med kaskader af vand. ”Spis som Jeanette Ottesen til aften” lød budskabet, og opskriften var på svinemørbrad med grov coleslaw.

Et mere nutidigt eksempel på tankegangen i landbrugstoppen leverede den daværende L&F-formand, minkavler Martin Merrild så sent som i efteråret 2014. Efter fyringen af Venstre-politikeren Søren Gade overraskede L&F-direktør Merrild alle – og ikke mindst den daværende socialdemokratiske regering – ved at hyre daværende justitsminister Karen Hækkerup som den første kvindelige direktør i lobbyorganisationen. Ansættelsen blev betragtet som en scoop, eller som landbrugsavisen.dk udtrykte det 17. oktober 2014: ”Martin Merrild scorede justitsministeren”.

Uanfægtet af #MeToo-debatten og den udbredte kritik af strukturel sexisme i større virksomheder og organisationer leverede Landbrug & Fødevarer et sidste ubekymret eksempel så sent som i juni 2021, blot en måned før lobbyorganisationen ramlede ind i århundredets skandale.

Landbrug & Fødevarer udgiver hvert år en omfattende svinestatistik med et væld af tal og kurver om alt vedrørende svineproduktionen i Danmark. Redaktøren havde i sommeren 2021 valgt en ganske usædvanlig forside på denne faglige publikation, der ellers altid har været prydet af farvefotos af et eller flere svin. Da årets rapport udkom i juni, havde redaktøren anbragt en blondine på forsiden. Værsgo – årets svinestatistik præsenteres af en blond, goodlooking kvinde, der tilbyder en gulerod til et frilandsvin. Relevansen var ikke til at få øje på, men det var blikfanget til gengæld.

En måned senere eksploderede #MeToo-sagen mellem hænderne på toppen i dansk landbrug.

Fortidens synder

Det er nærliggende at mene, at der går en lige linje fra disse eksempler på hverdagssexisme til sexkrænker-sagen i DanBred-virksomheden i sommeren 2021.

DanBred-virksomheden er Landbrug & Fødevarers guldfugl, der sædvanligvis leverer et millionoverskud til sine ejere, som udover Landbrug og Fødevarer omfatter Danish Agro og Holdingselskabet DBI A/S. Virksomheden er specialiseret i svinegenetik og sælger avlsdyr og sæd over hele verden, men havde aldrig tidligere været i offentlighedens søgelys, før det blev kendt, at direktøren Thomas Muurmann Henriksen gennem flere år havde udsat kvindelige ansatte for særdeles grove seksuelle krænkelser.

En af de mest brugte undskyldninger for magtfulde mænds overgreb på kvinder lyder, at ”det var en anden tid”. Skal den søforklaring overhovedet tages alvorligt, kræver det et betydeligt åremål mellem fortidens synder og nutidens adfærd. Afsløringen af den systematiske sexkrænkers opførsel i den L&F-kontrollerede virksomhed i sommeren 2021, kunne da heller ikke fejes ind under gulvtæppet med den forklaring.

Forskningen viser, at sexchikane typisk opstår som følge af en vedvarende sexistisk kultur på arbejdspladsen. Sexisme bekæmpes altså ikke ved at snakke om fortiden eller fyre en enkelt direktør eller to, men ved at sætte fokus på selve arbejdspladsens kultur og struktur. Det er den, der skal ændres. Og det er ledelsen, der skal vise vejen.

Hen over sommeren 2021 forlod tre ledende medarbejdere DanBred. HR-direktør Andrea Ziegenhahn Winther, juridisk chef Morten Schroll og finansdirektør og medlem af direktionen, Jesper Vikelsø Jensen, fratrådte deres stillinger – og ganske bemærkelsesværdigt uden at have et andet job i vente. Med de tre fratrædelser stod direktionen tilbage med kun adm. direktør Thomas Muurmann Henriksen i spidsen.

Bestyrelsesformanden Christian Junker manede dog til besindighed i landbrugsavisen 14/8: ”Vi må erkende, at der på øverste ledelsesniveau har været nogle uenigheder, og det har ført til de her opsigelser og fratrædelser. Vi har haft en personalesag, og den er blevet håndteret. Men der har været nogle syn på nogle ting, der har medført, at tre har valgt at fratræde”, forklarede han. Mere ville han ikke ud med.

Men ”personalesagen” var ikke løst. Problemet var direktøren, og han var ikke blevet ”håndteret”.

De konkrete overgreb, som fik sagen til at eksplodere, havde fundet sted ved en konference for DanBred-medarbejderne på Sørup Herregård ved Ringsted i sommeren 2021. Denne aften overskred direktør Thomas Muurmann Henriksen den hårdtpressede grænse for, hvad hans kvindelige medarbejdere ville finde sig i.  Hans interesse for yngre, kvindelige kollegaer ved personalefesterne havde været et omdiskuteret tema i DanBred i flere år, men frustrationerne flød over den aften i juni, hvor direktøren ifølge øjenvidner optrådte nærgående over for hele tre kvinder. Den ene skældte højlydt direktøren ud og tog derefter grædende en taxa hjem.

Efterfølgende sendte en gruppe på 18 mellemledere et fælles brev til DanBred-bestyrelsen, hvor de slog fast, at de ikke længere ville »stå model til Thomas’ opførsel overfor vores medarbejdere«. I brevet hed det: »Vi kan ikke ansvarsfuldt se til længere, at de unge piger i firmaet bliver forulempet og befamlet.«

Virksomhedens bestyrelse har ifølge et dokument, som Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans er i besiddelse af, erkendt, at tre kvinder havde været udsat for »uacceptabel og krænkende adfærd« fra direktørens side. En kvinde blev efterfølgende tilbudt en godtgørelse på 50.000 kroner. Yderligere to krænkede kvinder, hvis identiteter også er Finans bekendt, blev tilbudt 25.000 kroner, og så skulle den sag være ude af verden. Direktøren og bestyrelsen kunne blive siddende, og nu skulle der ses fremad.

I frustration skrev tre af de forulempede kvinder direkte til Landbrug & Fødevarer, som ejer 51 pct. af DanBred. I brevet stod der bl.a.: »Vi har oplevet – som et minimum – at blive berørt og befamlet af direktøren til trods for, at vi ikke ønskede dette. Nogle af os har oplevet det, der er værre; og en anden tidligere ansat, der ikke ønsker at stå frem, har oplevet det, der er betydeligt værre”.

Svaret fra Landbrug & Fødevarer lød, at man ikke ville ændre på DanBred-bestyrelsens beslutning.

Balladen på Hotel Eyde i Herning

Undervejs kom det imidlertid frem, at direktøren tidligere havde forfulgt en fjerde kvinde så ihærdigt, at hun selv havde sagt op, men med en kompensation på 700.000 kr. for direktørens uønskede opmærksomhed. Det fik sagen til at eksplodere.

Den krænkede kvinde arbejdede flere år i DanBred, og hun blev ifølge en række kilder udsat for grov seksuel chikane. Øjenvidner beskriver bl.a., at Thomas Muurmann Henriksen jagtede hende gennem flere år, og det var ikke kun til fester, at øjenvidnerne oplevede direktøren opføre sig grænseoverskridende over for kvinden. De oplevede bl.a. også, at han på kontoret højlydt kommenterede hendes krop. De beskriver desuden flere episoder, hvor direktøren havde gjort seksuelle tilnærmelser til kvinden.

Det gjaldt bl.a. en episode fra Landbrug & Fødevarers Svinekongres i efteråret 2019. Grisekongressen – som arrangementet siden er omdøbt til – er årets største faglige begivenhed i dansk svineproduktion, og den strækker sig over to dage med faglige indlæg, netværk med kolleger, årsmøde og festmiddag, og det var efter festen i 2019, at DanBred-medarbejdere oplevede, at deres direktør opsøgte kvindens hotelværelse på Hotel Eyde i Herning midt om natten. Ude på gangen stod han og råbte hendes navn, mens han bankede på hendes dør.

DanBred-bestyrelsen deltog i svinekongressen og har sandsynligvis også boet på Hotel Eyde, og i bestyrelsen sad svineavler Søren Søndergaard. I dag er han formand for Landbrug & Fødevarer, men han ønsker ikke at be- eller afkræfte, om han var til stede på samme hotel samme nat, hvor direktøren forsøgte at trænge ind til den kvindelige medarbejder.

Direktør Thomas Muurmann Henriksen måtte offentlig undskylde sine overgreb for derefter at opsige sin stilling. Til landbrugsavisen.dk udtalte han 22/9: ”Med den store opmærksomhed, der er på min person lige nu, har jeg vurderet, at det ikke er til gavn for selskabet, at jeg fortsætter som direktør, og derfor trækker jeg mig”. Bestyrelsesformanden i DanBred, Christian Junker bifaldt beslutningen: ”At Thomas i dag har ønsket at trække sig fra sin post er en rigtig disposition”.

Få dage senere blev opsigelsen dog ændret til en fyring, så direktøren kunne få sin fratrædelsesgodtgørelse, som han ville have ret til ifølge sin kontrakt. DanBred har ikke ønsket at fortælle om godtgørelsens størrelse.

Men direktørens afgang var ikke nok til at lægge låg på uroen over bestyrelsens elendige håndtering af sagen. Også DanBreds ni mand store bestyrelse måtte gå af, og en måned senere kostede affæren jobbet for Landbrug & Fødevarers adm. direktør, Anne Arhnung. Som konsekvens af uenigheder i L&F-toppen om dens håndtering af DanBred-sagen sagde hun selv op og  forlod organisationen med dags varsel.

Arhnung henviste til, at hun fra starten ville have håndteret DanBred-sagen ganske anderledes, men at den politiske ledelse i Landbrug & Fødevarer ikke lyttede til hende. Den udlægning har både Søren Søndergaard og Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarers svineproduktion, afvist. De hævder, at det var Arhnung selv, der stod i spidsen for den kritiserede håndtering.

I et interview i Berlingske med Søren Søndergaard i anledning af hans et-års jubilæum som formand udtalte han i november 2021, at dét, der gik galt, var at Landbrug & Fødevarer ikke havde haft blik for ansvaret i sagen.

»Vi havde stirret os blinde på, at det var DanBreds bestyrelse, der bestemte over DanBred – vi skulle have grebet ind tidligere og brugt vores muskler,« sagde Søren Søndergaard. »Man må bare konstatere, at vi ikke har ageret ordentligt eller rettidigt. Det er vigtigt for mig, at min undskyldning på vegne af den samlede ledelse står tilbage. Og at vi fastholder fokus på sagens kerne og de mennesker, vi har undskyldt til.«

I interviewet kom det frem, at han selv havde et indgående kendskab til forholdene i DanBred. I november 2017 trådte Søren Søndergaard ind i DanBreds bestyrelse, samtidig med at Thomas Muurmann Henriksen blev topchef, så de to har altså kendt hinanden særdeles godt. Søren Søndergaard forlod bestyrelsen igen i november 2020, fordi han blev valgt til formand for Landbrug & Fødevarer – altså før sexismesagen kom op på bestyrelsesniveau hos L&F, men Berlingske-journalisterne undlod at bore i Søndergaards viden om sexkrænkeren.

Derimod fik Søndergaard lov at sige undskyld og love oprydning og ny åbenhed. Han havde sat gang i en advokatundersøgelse af tips fra medarbejderne, så det kunne fastslås, om der var mere at komme efter, forklarede han. Det var der.

Blot syv uger senere, den 1. december, meddelte Landbrug & Fødevarer officielt, at finansdirektør Lars Daugaard var blevet fyret med øjeblikkeligt varsel som konsekvens af undersøgelsen. Daugaard var også blevet fyret fra DanBred-bestyrelsen, men var fortsat i stillingen på Axelborg. Det var nu slut.

Trods alle løfter om ny åbenhed blev advokatundersøgelsen aldrig lagt frem i offentligheden. Søren Søndergaard udsendte en skriftlig meddelelse, hvor han beskrev årsagerne til fyringen af Lars Daugaard med disse ord: »Da der er tale om en personalesag, kan jeg ikke gå i detaljer. Jeg vil dog gerne understrege, at undersøgelsen ikke omtaler grove overgreb, men formandskabet har efter nøje overvejelser konkluderet, at tilliden har lidt skade, og at samarbejdet hermed ophører.«

Det er ikke lykkedes at få oplyst mere konkret om Daugaards brøde eller størrelsen på hans fratrædelsesgodtgørelse. Søren Søndergaards pressechef afviser alle spørgsmålene med det lakoniske svar: ”Det ønsker vi ikke at deltage i”.

Velfortjente tæsk med en høj pris

I begyndelsen af 2022 kom der en markant kritik af kulturen i toppen af landbruget og atter fra egne rækker. Den blev leveret af Christina Ahlefeldt-Laurvig som formand for Sektionen for Større Jordbrug, der er en del af Landbrug & Fødevarer. På sektionens årsmøde i januar 2022 sagde hun, at DanBred-sagen havde leveret nogle ”velfortjente tæsk”, men beklagede den uklare udgang: “Sagen viser, at der er brug for, at tingene gøres anderledes i L&F”.

Kritikken handlede blandt andet om at fremtidssikre og gøre bestyrelsesarbejdet i L&F til en attraktiv opgave, som kan lede til andre spændende hverv og poster i fremtiden. En opgave, som kan tiltrække “unge dynamiske og veluddannede mennesker af begge køn”, sammenfattede Christina Ahlefeldt-Laurvig. “Vi skal igennem en proces, hvor vi blandt andet skal se kulturen hos de folkevalgte i L&F i et nyt lys”.

Men mere konkret blev det ikke. Vi har kontaktet Christina Ahlefeldt-Laurvig for en uddybende forklaring på, hvad der stadig er galt med kulturen i toppen efter hendes mening. Hun har ikke ønsket at uddybe sin kritik.

De ”velfortjente tæsk” har ramt hårdt hos DanBred, der ellers var kendt som en guldfugl hos majoritetsejerne Landbrug & Fødevarer. Da 2021-regnskabet blev gjort op, havde #MeToo-skandalen kostet den nette sum af 12 millioner kroner i godtgørelser og konsulentbistand og advokathjælp. Udover erstatningerne til de krænkede kvinder havde det ikke været gratis at fyre den tidligere direktør Thomas Muurmann Henriksen og siden hen hele den 9-mand store bestyrelse.

Årets resultat landede på 304.000 kroner. Året før lød overskuddet på 49.341.000 kroner.

Ny kvinde på kommandobroen

Hvad lærte de så på Axelborg af det mest turbulente år i mænds minde? Ikke meget af dømme efter landbrugets egne medier, hvor #MeToo-skandalen hurtigt blev gemt af vejen.

På årets sidste dag den 31. december opsummerede landbrugsavisen.dk de 10 mest læste nyheder i 2021 under overskriften ”En tragisk ulykke, hverdagssexisme og store ejendomme, der skifter hænder”. Men nej, ikke et ord om sexkrænkeren fra DanBred. Artiklen om hverdagssexisme var ganske vist den næstmest læste, men den handlede ikke om DanBred-sagen. Den handlede om en maskinstation, der kom for skade at spørge efter “manden i huset”, da der skulle indgås en aftale på et landbrug. Det provokerede den kvindelige landmand så meget, at maskinstationen mistede en kunde.

Efter måneders overvejelser offentliggjorde Landbrug & Fødevarer 31. marts navnet på sin nye direktør efter Anne Ahrnung. Det blev atter en kvinde, den tredje siden 2014, men denne gang hentet fra udenrigstjenesten. Den 49-årige ambassadør i Libanon, Merete Juhl, tiltræder 1. august topstillingen på Axelborg. Merete Juhl er ud af landmandsslægt og ejer selv det økologiske gods Store Flinterup på Vestsjælland.

Søren Søndergaard glædede sig over at kunne byde Merete Juhl velkommen i lobbyorganisationen: “Merete Juhl har internationalt udsyn og erfaring. Det har vi brug for som et lille land, der producerer mad til hele verden og handler og samarbejder langt ud over Danmarks grænser. Hun har stærke personlige kompetencer og er vant til at navigere i komplekse og ofte politiske sammenhænge. Samtidig er hun en erfaren og resultatorienteret leder, der sætter teamwork og samarbejde højt. Og så er hun født og opvokset med fødderne i mulden og forstår tankesættet fra jord til bord. Ansættelsen af Merete Juhl er en stor gevinst for hele den danske fødevareklynge, og Merete er den helt rette til sammen med den valgte ledelse at stå i spidsen for en af Danmarks største erhvervsorganisationer.”

Tilsyneladende havde topledelsen også lagt #MeToo-udfordringerne bag sig, men der kan næppe herske tvivl om, at den nye direktør vil blive udfordret, hvis hun forsøger at ændre kulturen hos de folkevalgte mænd i toppen af dansk landbrug. Sexismen har dybe rødder i erhvervet, og der får den tidligere ambassadør brug for alle sine evner og måske lidt til, hvis organisationen og dens virksomheder skal moderniseres til en attraktiv og sikker arbejdsplads for dynamiske unge af begge køn.

En kortere version af denne artikel er publiceret af POV International – læs den her.

NB! Læs tilføjelse af 15. 11. 2022, hvor Finans skriver:

DanBred-direktør blev fyret efter seksuelle krænkelser: Alligevel fik han en fratrædelsespakke til 6,8 mio. kr. med sig

Thomas Muurmann Henriksen, der blev fyret fra landbrugsvirksomheden DanBred efter flere sager om seksuelt krænkende adfærd, fik bonus og to års løn med, da han forlod selskabet. Det fremgår af interne dokumenter, som Finans er i besiddelse af.

Bannerfoto: Mohammad Gh/Unsplash