Dansk landbrug står over for massive udfordringer med den grønne omstilling, og i oktober 2021 smækkede direktøren med døren efter håndteringen af en sag om sexisme. Det var den virkelighed, der mødte Merete Juhl, da hun 1. august 2022 blev ny administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer. Opgaven var klar: De grønne målsætninger skal forenes med landmændenes rammevilkår, og kulturen skal have en overhaling internt i landbrugets erhvervsorganisation. 49-årige Merete Juhl kommer selv ud af en landbrugsfamilie og er vokset op som hestepige på slægtsgården Vældegård ved Spørring i Østjylland. Drømmen om selv at eje og bo på et landbrug, fik hende sidste år til at købe herregården Store Flinterup på Vestsjælland, der driver økologisk planteavl. Prisen var mere end 50 millioner kroner. Læs hele portrættet af den tavse direktør PR-foto

Hvor mange millioner fik den fyrede mandlige finansdirektør med fra Axelborg – og hvor få millioner fik den kvindelige direktør, da hun sagde op i protest? Svarene blæser i vinden…

Sagen kort: Stor opmærksomhed vakte det i efteråret 2021, da direktør Thomas Muurmann Henriksen fra den L&F-ejede Danbred-virksomhed blev fyret for sexkrænkelser, og mindre blev forargelsen næppe, da den daværende L&F-direktør Anne Ahrnung Lawaetz sagde sin stilling op i protest mod den lempelige håndtering af sexkrænkeren. Sagen skabte dønninger, som nogle måneder senere kostede L&F-finansdirektør Lars Daugaard en fyring på grund af uoplyste “overgreb”. Og et år senere blev det så afsløret, at sexkrænkeren fra Danbred fik en afsked med et gyldnet håndtryk til en værdi af 6,8 mio. kr., men hvad med kompensationen til de to andre fyrede topfolk?

Når det kommer til åbenhed om sexchikane og andre former for magtmisbrug i den store lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer er den nye direktør Merete Juhl ikke et hak bedre end de mænd, der trækker i trådene i kulisserne. Trods dydsirede erklæringer om åbenhed og omsorg for udsatte medarbejdere så fortsætter hemmelighedskræmmeriet om de lig i lasten, som dansk landbrug sejler videre med. Og med den nye direktør ved roret vælger man tavshedens diplomati.

Meget at undskylde

Efter den katastrofalt ringe håndtering af sexkrænkersagen i efteråret 2021 beklagede formanden for L&F, svineproducent Søren Søndergaard, at man havde reageret så uhensigtsmæssigt:

– Jeg vil gerne sige rent ud, at vi har meget at undskylde over for de krænkede kvinder, resten af DanBreds medarbejdere, vores medlemmer og vores omverden. Det samme gælder medarbejderne i Landbrug & Fødevarer. Vi har hverken ageret ordentligt eller rettidigt som hovedejer af DanBred, siden vi blev bekendt med de første sager i sommer.

– Vores CEO Anne Arhnung er i væsentlig grad blevet personificeret med sagen og dens håndtering, hvilket er unfair, da håndteringen er hele ledelsens ansvar. Vi har alle lært meget af denne sag og kommer nu med flere initiativer, som vil få stor betydning.

Det står hen i det uvisse, hvorfor Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard (tv.), gik med til den milliondyre afsked med sexkrænkeren. En nærliggende forklaring er dog, at Søndergaard har været personligt involveret, dels som bestyrelsesmedlem i flere år i den virksomhed, hvor Thomas Muurmann Henriksen jagtede de unge kvinder, dels som medvidende om direktørens upassende adfærd uden at gribe ind. Søndergaard var til stede på Hotel Eyde i Herning den nat i oktober 2019, hvor Thomas Muurmann Henriksen forsøgte at trænge ind til en af sine kvindelige ansatte på hendes hotelværelse. Episoden foregik under den årlige svinekongres. Læs alt om det gyldne håndtryk til sexkrænkeren. Billedet er fra Merete Juhls (th.) første præsentation på Axelborg. PR-foto

Med flere initiativer mente Søndergaard en whistleblowerordning og en advokatundersøgelse af forholdene generelt for de omkring 1100 ansatte i lobbyorganisationen. Den gav pote. Der var mere at komme efter.

Med omgående virkning afskedigede Landbrug & Fødevarer sin finansdirektør Lars Daugaard den 1. december 2021. Det er sket i forlængelse af medarbejderhenvendelser til både HR, formanden og til den etablerede whistleblowerordning. På baggrund af henvendelserne er der foretaget en advokatundersøgelse. Denne undersøgelse har vist, at der har været eksempler på adfærd, der er i strid med Landbrug & Fødevarers værdier og forventninger til ledende medarbejdere, skrev L&F i en pressemeddelelse. Men mere fik offentligheden ikke at vide.

 “Da der er tale om en personalesag, kan jeg ikke gå i detaljer. Jeg vil dog gerne understrege, at undersøgelsen ikke omtaler grove overgreb, men formandskabet har efter nøje overvejelser konkluderet, at tilliden har lidt skade, og at samarbejdet hermed ophører”, sagde Søren Søndergaard.

Lars Daugaard havde været ansat som CFO siden 2013. Han sad også i Danbreds bestyrelse inden hele bestyrelsen trak sig som følge af sexchikanesagen med direktøren. Lars Daugaard fratrådte desuden som bestyrelsesformand i LandbrugsMedierne.

Sexismen har dybe rødder i dansk landbrugs top

Millionerne ruller

Men hvad kostede den fyring medlemmerne? Det kom aldrig frem. Netop det har redaktionen derfor spurgt den nye direktør om med henvisning til hendes tiltrædelseserklæring om ny åbenhed i organisationen og nultolerance overfor sexchikane.

Vi har opfordret direktøren til at fremlægge fratrædelsesaftalen for finansdirektør Lars Daugaard og herunder også afgive konkrete oplysninger om årsagen til den bratte afsked med den mangeårige direktør.

Merete Juhl har ikke svaret. Vi har høfligt rykket for at svar, men direktøren dukker sig og holde fast i tavshedens diplomati.

Årsagen til spørgsmålet er den foruroligende meddelelse, der er sluppet ud om de økonomiske konsekvenser af fyringen af sexkrænkeren fra Danbred. Ganske vist skulle hans fratrædelsesaftale holdes hemmelig, men med et års forsinkelse er det lykkedes Jyllands-Postens medie Finans at kunne afsløre, at sexkrænkeren fik 6,8 mio. kr. med ud ad døren.

Så vi gentager spørgsmålene til Merete Juhl:

  • Hvor mange millioner gav mændene i Landbrug & Fødevarers primærbestyrelse til den fyrede finansdirektør?
  • Og hvad var det for overgreb, der var alvorlige nok til den bratte afsked?
  • Og hvor mange millioner fik den tidligere direktør Anne Ahrnung Lawaetz med sig, da hun forlod L&F i protest mod håndteringen af sex-krænkersagen?

Bannerbillede: Tavsheden hersker. Foto: Engin Akyurt/Unsplash

Visited 7 times, 1 visit(s) today

Kommentarer

  1. Jan Stampe Nielsen

    der er åbenbart flere svin i landbruget end ved sidste opgørelse…..

  2. De pampere holder hånden under hinanden, tror aldrig der kommer svar – det er jo ikke mennesker det handler om men penge 🤷‍♀️…..

Skriv en kommentar