Anne Ahrnung

Tyskerne har fået nok af svineindustrien – skærer ned på både produktion og forbrug

Største svinenation i EU beskærer forbruget af svinekød med 2,6 % på et år

Hvert år i januar går titusinder af tyskere på gaden i Berlin for at demonstrere mod husdyrindustrien. Foto: Bund

Flere og flere tyskere har fået nok af den moderne landbrugsindustri, og ikke mindst svineproducenterne står for skud. Det er den sandsynlige forklaring på, at stik modsat hvad mange lobbyister påstår, så medfører de rekordhøje svinekødspriser IKKE, at der bliver flere svin i EU. Tværtimod er både produktion og forbrug faldende. Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor en af landets største svinefabrikker netop er sat til salg.

Der er tilbagegang over hele linjen i de store svinenationer. Kilde: Eurostat

Pestepidemien i Kina har udraderet op mod 65 % af alle svin i verdens største svineproduktion, og manglen på svinekød i det kinesiske rige har sat gang i importen fra ikke mindst EU til stadig stigende priser. Men alligevel falder både produktion og forbrug i EU af det forkætrede svinekød.

Det går op og ned med slagtningerne, men bundlinjen siger en samlet tilbagegang i EU på 1,7 %. Kilde: Eurostat

Tilbagegangen i slagtninger i 2018/2019 var på 1,7 %, men med store forskelle fra land til land. I de to store svinenationer Danmark og Polen blev der slagtet 7,6 % og 6,1 % færre svin, men også Tyskland, der har den største svineindustri af samtlige EU-lande, noterede et fald i produktionen på 2,2 % fra 2018 til 2019. Imidlertid er faldet i tyskernes eget forbrug af svinekød på 2,6 %, altså større end produktionsnedgangen.

Læs resten

Something is rotten – i landbrugets mondæne lobbycenter på Axelborg

Minkavler Martin Merrild har tilsyneladende ikke længere styr på hæren af lobbyister på Axelborg. Den ene efter den anden forlader skuden, hvor den koleriske formand for landbrugets største lobbyorganisation står stadig mere isoleret tilbage. Foto: L&F

Først forlod direktør Karen Hækkerup pludselig sin stilling i oktober 2018, og fjorten dage senere sagde næstformand gennem seks år Lars Hvidtfeldt farvel. Siden da har flugten fra lobbycenter Axelborg kun taget yderligere fart.

Det skriver politisk redaktør på Politiken Anders Bæksgaard i en analyse i avisen den 26. januar 2020. ”Det er, som om der sker noget underligt henne i landbrugets lobbycenter på Axelborg i København,” mener Bæksgaard.

Karen Hækkerup. Foto: L&F

Men hvad? Det har den politiske redaktør også en klar mening om. Bæksgaard peger på den nye direktør Anne Lawaetz Arhnung som årsagen, men lad os først se på de mange flygtninge.

Efter Karen Hækkerup og Lars Hvidtfeldts exit (og den mindre kendte gårdejer Klaus Høeg, der som den tredje i toppen af Landbrug & Fødevarer valgte at sige farvel til bestyrelsen i oktober 2018) har direktør for politik og kommunikation Morten Høyer (med tætte kontakter til Statsministeriet) forladt Axelborg i november 2019 for at blive ny direktør i kapitalfondenes interesseorganisation.

Morten Høyer vil hellere arbejde for kapitalfondene end for landbruget. Foto: L&F

“Jeg kan simpelthen ikke genkende, at min arbejdsplads skulle være i krise,” skrev Landbrug & Fødevarers direktør for politik og kommunikation, Morten Høyer, i en replik på Altinget.dk i oktober 2018. Tolv måneder senere dementerede han sig selv med faneflugten over til kapitalfondenes maskinrum.

Dernæst opsagde kommunikationsdirektør Christian Hüttemeier (med tætte kontakter til Venstres ledelse) sin stilling, for netop at blive udpeget som ny partisekretær i selv samme parti. Og public affairs-chef Martin Arnoldus (med tætte kontakter til DF-formand Kristian Thulesen Dahl) flyttede tilbage til Dansk Folkeparti på Christiansborg.

Så smuttede public affairs-rådgiver Rune Slot for at agere som ny rådgiver for Sophie Løhde. Læg dertil, at presseenheden allerede skrumpede i sommeren 2019, da pressechef Søren Andersen blev hentet ind som særlig rådgiver for den nye miljø- og fødevareminister Mogens Jensen.

Lobbyisternes flugt fra Axelborg

Læs resten

Radio4-vært kræver fyring af nyhedschef på TV-avisen

Vil du se hele TV avisen? Så klik her.

Utilfredshed med TV-avisens dækning af det store naturtopmøde på Marienborg mandag den 4. november 2019 har udløst rasende protester fra biologer og naturdebattører på de sociale medier. Flere opfordrer til at klage over udsendelsen, mens den nyslåede Radio4-vært på naturprogrammet ”Vildspor” ligefrem kræver DR-nyhedsredaktøren fyret.

De rasende protester går på vinklingen i det 7:10 minutter lange indslag i 21.30-nyhederne mandag aften. Nyhedschef Eva Schulsinger havde valgt at fokusere på landbrugets krav om økonomisk kompensation for at opgive dyrkningen af lavbundsjorde, som forudsætning for at dæmpe klimapåvirkningen og samtidig frigøre arealer til mere natur. Denne prioritering fandt mange biologer helt forfejlet.

Direktør Anne Ahrnung fra den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer fyldte stort set hele sendefladen.

Kritikken blev f.eks. udtrykt af biolog Anders Horsten fra Mariagerfjord Kommune på facebook kl. 21:46 samme aften:

”Statsministeren havde i dag indkaldt til et topmøde forud for arbejdet med at lave en biodiversitetspakke, der skal beskrive, hvordan vi redder resterne af den danske natur.

Så jeg sad spændt foran fjerneren klokken 21.30 for at høre, hvordan DR’s skarpe journalister ville rapportere fra dagens møde.

Men ak ja, det gik, som det plejer: det hele endte i klima, lavbundsjorder og landbrug, og der var ikke ét ord om, hvordan vi skal håndtere den truede og sårbare natur.

Bare ikke godt nok at end ikke DR har forstået, at natur- og klimakrisen ikke er det samme, og at gode klimatiltag ikke nødvendigvis hjælper den truede natur.

Øv!”

Frustrationen over det manglende fokus på den truede natur fik flere andre biologer og naturvenner til at rase mod DR og bl.a. true med at klage over nyhedsredaktøren. Det mest rabiate krav blev dog fremsat af Radio4-værten Rasmus Ejrnæs, der har naturprogrammet ”Vildspor”. I en kommentar på facebook skriver Ejrnæs:

”De skal bare fyre redaktionschefen for manglende evner.”

Redaktionen har forsøgt at indhente en kommentar fra Radio4-ledelsen til den markante udtalelse, men først 6. november kl. 15:02 lykkedes det af få kontakt til programchef Rikke Hedman. I en mail skriver programchefen, at hun ikke bekymrer sig om, hvad Radio4-værterne udtaler sig om: “Kommentaren er Rasmus Ejnæs’ private. Den har ikke noget med hans virke på Radio4 at gøre og sker helt for egen regning, så det blander jeg mig ikke i.”

Her er dokumentationen for den rabiate udtalelse fra Radio4-værten.

Nye millioner til Aarhus-forskeres landbrugsprojekter trods massiv kritik for urent trav


Fødevareminister Mogens Jensen (S) har usvækket tillid til Aarhus-forskernes uafhængighed, trods skandalen om oksekødsrapporten. Foto: Pressefoto fra ministeriet.

De skandaleramte landbrugsforskere på Aarhus Universitet har stadig fødevareminister Mogens Jensens tillid. Trods balladen om den omstridte oksekødsrapport sætter Mogens Jensen nu 10 projekter i gang for 90 mio. kr., og Aarhus-forskere er med i samtlige 10 projekter. Dertil kommer, at de skal samarbejde med fagpersoner fra Landbrug & Fødevarer i syv af de 10 projekter. Det fremgår af en pressemeddelelse den 7. september 2019 fra Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen.

Hvad der ikke fremgår af pressemeddelelsen, er, at Aarhus-forskerne selv sad med ved bordet, da de 90 mio. kr. blev uddelt. To af de tre forfattere til den omstridte oksekødsrapport har deltaget i både formuleringen af projekterne og evalueringen af ansøgningerne. Begge blev indstillet til at deltage af Landbrug & Fødevarer, der også selv har haft en repræsentant med i bevillingsprocessen.

Direktør Anne Ahrnung, L&F

Samfundet skal betale

Ifølge de to ministre Mogens Jensen og Dan Jørgensen skal projekterne bidrage til at finde fremtidens løsninger til at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Erhvervet er den største enkeltudleder i Danmark med hele 22,4 procent af det nationale CO2-udslip, men direktøren for Landbrug & Fødevarer Anne Ahrnung har gjort det klart, at samfundet skal betale, hvis landbruget skal sænke sine udledninger. Det sker så nu med de første 90 mio. kr. til projekter, hvis formål er at styrke og udbygge landbrugets viden og finde fremtidens løsninger, så drivhusgasudledningen fra landbruget kan nedbringes.

– Forskningen skal finde løsninger på, hvordan landbruget bliver langt mere klimavenligt. Det er den klimaforskning, vi sætter i gang i dag, Danmark skal leve af i morgen. Ligesom jeg nu sætter penge af til klimaforskning, er det også helt afgørende, at dansk landbrug selv fortsætter med at udvikle sig, så vi sammen kan nå regeringens ambitiøse klimamål, siger fødevareminister Mogens Jensen ifølge pressemeddelelsen.

Læs resten

Oksekødsrapport er så fuld af fejl, at den er ubrugelig

Martin Merrilds oksekød-rapport er “sammenklasket mere eller mindre ukritisk på baggrund af nogle gamle og vidt forskellige typer undersøgelser. Det kan man ikke,” siger professor ved Syddansk Universitets Livscykluscenter. Dette billede har intet direkte at gøre med rapporten.

AF INFORMATION FORMIDLET AF RITZAU

Offentliggjort 15.08.19 kl. 21:43

Kritikken af rapport fra Aarhus Universitet og DTU, som er bestilt af Landbrug & Fødevarer, tager til. Vi bringer et uddrag af Informations artikel.

Den rapport om oksekøds klimaaftryk, som Aarhus Universitet og DTU har sammenstillet for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, er så behæftet med fejl, at den er ubrugelig.

Det vurderer en række eksperter over for Information.

Ifølge rapporten udgør danskproduceret oksekøds klimaaftryk blot 11-15 pct. af klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug, mens klimabelastningen fra “nydelsesmidler” som slik, øl og kaffe tilsammen udgør hele 28 pct.

Men de tal er opgjort på en så kritisabel måde, at man i realiteten ikke kan bruge dem til noget. Og alt tyder på, at klimabelastningen fra nydelsesmidler er overdrevet, mens aftrykket fra oksekød er sat for lavt. Det siger blandt andre Jannick Schmidt, som er lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser og fødevarer.

“Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød,” stod der for eksempel i en overskrift på DR’s hjemmeside. Det er helt ved siden af skiven, mener samtlige eksperter.
Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.