Skatteyderne betaler for landbrugstoppens juridiske proforma slagsmål

Landbrugets private lobby-organisationer slipper ofte billigt ude af retssager mod samfundet, selvom de påfører myndighederne betydelige udgifter. Selv når landbruget aflyser søgsmål, man selv har anlagt, slipper landmændene med blot at betale egne udgifter, mens regningen for myndigheder-nes advokatbistand havner hos skatteyderne

Når landbrugets organisationer anlægger retssager mod offentlige myndigheder, sker det ofte under stor ståhej og med bistand fra dyre advokater. Derimod er entusiasmen ofte ikke den samme, når landbruget skal møde op i retten og dokumentere sine anklager. Så trækker de pludselig stævningen tilbage for at søge forlig, hvor de slipper for at betale modpartens udgifter.

To aflyste søgsmål fra henholdsvis Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, som redaktionen har set nærmere på, dokumenterer, at myndighederne accepterer selv at betale millionudgifterne til advokater, til trods for at sagsøgerne selv opgiver deres søgsmål.

Begge lobbyorganisationer lancerede højlydte søgsmål mod det offentlige, men valgte i sidste øjeblik at aflyse sagerne. I en aktuel sag mod Nævnenes Hus endte det offentlige med en regning på 119.000 kr., selvom det var Landbrug & Fødevarer, der annullerede sin egen stævning. I en sag fra 2019, som søsterorganisationen Bæredygtigt Landbrug havde anlagt mod Fødevarestyrelsen, løb regningen op i 2.578.022,68 kr. Fødevarestyrelsen sagde ja til at lade BL slippe for at betale styrelsens udgifter, så også den regning blev sendt videre til skatteyderne.

Hverken Nævnenes Hus eller Fødevarestyrelsen har givet en troværdig begrundelse for rimeligheden i at lade offentligheden betale disse betydelige udgifter, selvom det er sagsøgeren, der selv trækker sin stævning tilbage.

Uhyggelige konsekvenser

Den seneste sag, mellem Landbrug & Fødevarer og Nævnenes Hus, drejede sig om beskyttelse af drikkevandet til 30.000 husstande i nordsjællandske Egedal kommune. Ved Bjellekær Kildeplads ligger der syv vandboringer, som kommunen ville beskytte mod forgiftning fra nedsivning af sprøjtemidler. Derfor forbød kommunen i september 2016 sprøjtning i et område på 67 hektar omkring boringerne.

Det ville Landbrug & Fødevarer ikke finde sig i, uanset at landmændene får erstatning for de tab, som giftforbuddet måtte give dem. Landbrug & Fødevarer indbragte derfor – på vegne af de ni landmænd, der er omfattet af forbuddet mod gift – sagen for det statslige Miljø- og Fødevareklagenævn, men nævnet gav i december 2017 kommunen medhold.

Det ville Landbrug & Fødevarer heller ikke finde sig i. Til Ritzau erklærede daværende viceformand, godsejer Lars Hvidtfeldt: »Kommunen har udstedt påbud til landmændene på et grundlag, som vi mener ikke er fagligt i orden, og som kan få uhyggelige konsekvenser for andre sager rundt i landet.«

Landbrug & Fødevarer besluttede at slæbe klagenævnet i retten og udtog derfor en stævning, men da tiden i foråret 2020 nærmede sig for første retsmøde, valgte Landbrug & Fødevarer og organisationens advokat at opgive sagen og trække stævningen tilbage.

Underhånden forhandlede L&F-advokaten med klagenævnets advokater om at fordelingen af udgifterne. L&F foreslog, at hver part skulle betale sine egne udgifter, og den handel gik klagenævnet ind på, til trods for at sædvanlig kutyme er, at sagsøgeren afholder alle udgifter i en sådan situation. En aktindsigt viser, at klagenævnets velvilje koster samfundet, dvs. skatteyderne 119.000 kr.

Myndighederne betaler bare

Redaktionen har anmodet Miljø- og fødevareklagenævnet om en redegørelse for den usædvanlige beslutning, men har den 27. april 2020 blot modtaget denne begrundelse fra nævnets formand Birgitte Egelund Olsen:

”Miljø- og Fødevareklagenævnet kan oplyse, at der er tale om en økonomisk disposition, hvor nævnet og Nævnenes Hus på baggrund af en konkret vurdering af sagens omstændigheder, herunder forventet ressourceforbrug i forbindelse med sagens videre forløb, har accepteret, at hver part bærer egne omkostninger. Miljø- og Fødevareklagenævnet har ikke mulighed for at uddybe yderligere.”

Redaktionen har også spurgt Egedal kommune om størrelsen på de udgifter, som Landbrug & Fødevarers årelange protestaktion har påført kommunens skatteydere, men vi har ikke fået beløbet oplyst. I et svar dateret den 1. april 2020 skriver afdelingsleder Jeanette Christensen: ”Afgørelse: Egedal Kommune meddeler afslag på din aktindsigtsanmodning, da der ikke findes dokumenter eller oplysninger m.v. i kommunen, der er omfattet af din anmodning.”

Bæredygtigt Landbrug slipper for millionudgift

Den omdiskuterede lobbyorganisation Bæredygtigt Landbrug har kostet det offentlige endnu større beløb end Landbrug & Fødevarer til advokatbistand i retssager, som man så aflyser i sidste øjeblik. Her skal omtales en afgørelse fra januar 2019, der kom til at koste skatteyderne 2,5 mio. kr.

Sagen begyndte i april 2012, da Bæredygtigt Landbrug under stor ståhej meddelte, at nu trak man den danske stat i retten. Man krævede et ”opgør med 25 års tvivlsom dansk miljøindsats i Danmark” ifølge den daværende BL-direktør Vagn Lundsteen, der fortsatte: ”Baggrunden for og lovligheden af Vandplanerne og randzonelovgivningen skal nu vurderes i retten, så danske landmænd én gang for alle kan for vished for, om de begrænsninger der lægges på dansk landbrugsproduktion er i strid med EU-lovgivningen.”

Det var kvælstofkvoterne, BL-direktøren ville have kendt ulovlige. Samme påstand gjorde han gældende for nitratdirektivet fra EU.

I 2015 afgjorde Vestre Landsret, at stævningen ikke skulle tillægges opsættende virkning. Derefter blev der fokuseret på at udarbejde syn og skøn til vurdering af de dramatiske påstande om ”de dyrknings og kvalitetsmæssige tab ved de reducerede gødningsnormer.”

To fagpersoner blev udpeget til at vurdere de voldsomme BL-påstande og svare på spørgsmål fra parterne.

Cand.agro. Carl Åge Pedersen var den ene fagperson. Han var ansat som direktør og chefkonsulent hos videncentret SEGES, der ejes og drives af den konkurrerende landbrugsorganisation Landbrug & Fødevarer.

Professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi – Klima og Vand var den anden fagperson. Olesen er tilknyttet hele tre institutter på Aarhus Universitet og er en af de mest mediebrugte agroeksperter i dansk sammenhæng. Trods sagens stærkt politiserede indhold havde han ingen betænkeligheder ved at gå ind i den.

Rapporten fra de to fagfolk blev afleveret i januar 2019. Dens konklusioner tog pippet fra Bæredygtigt Landbrug, der måtte lægge sig fladt ned.

Allerede den 6. februar sendte BL-advokaten Hans Sønderby Christensen en indtrængende mail til Kammeradvokaten og bad om et forlig. Det hastede for BL, fordi sagen var parat til at gå i gang. Processkriftet skulle afleveres til Landsretten senest den 18. februar, og de første retsmøder var berammet til juni måned.

BL-forlig med staten koster skatteyderne 2,5 mio. kr.

Advokaten fik sit forlig og med i handlen slap han for at betale Miljø- og Fødevareministeriets milliondyre udgifter til Kammeradvokaten. Nogen begrundelse fik offentligheden aldrig, men den daværende Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen påstod fejlagtigt i et svar til Folketinget, at ”forliget har således ikke medført ændringer i praksis og regler på gødskningsområdet. Ligeledes er der ikke givet økonomiske indrømmelser til sagsøger i forbindelse med hverken retssagen eller forligsaftalen”.

Helt præcist havde ministeren givet indrømmelser for 2.578.022,68 kr.

Flere sager undervejs

Selvom Landbrug & Fødevarer opgav sit søgsmål mod Miljø- og fødevareklagenævnet i sagen fra Egedal-kommune, så opretholder man fortsat en stævning mod klagenævnet i en tilsvarende sag fra Odder-egnen syd for Århus, hvor storbyen henter vand til sine knap 400.000 indbyggere.

Og fra Bæredygtigt Landbrug er der en helt stribe sager i gang, undervejs eller til overvejelse, og fortsætter det offentlige med at betale egne udgifter, hver gang landbruget taber eller annullerer en sag, kan det komme til at koste skatteyderne millioner af kroner. Dertil kommer, at Bæredygtigt Landbrug også har været i stand til at få forsikringsselskaberne til at betale organisationens egne udgifter som tidligere omtalt af gylle.dk:

Tjek om dine forsikringspenge går til protestlandmændene

I et interview den 19. marts 2020 med fagbladet Effektivt Landbrug varslede chefjurist Nikolaj Schulz hele 9 verserende eller mulige retssager. Det drejer sig om følgende emner (citat fra interviewet):

BL’s  juridiske slagsmål

Fremadrettet er der følgende verserende (og mulige) retssager på dagsordenen for Bæredygtigt Landbrug, forklarer Nikolaj Schulz, chefjurist i BL:

• Stævningen mod professor Stiig Markager: Stik imod konklusionerne i de officielle Novana-rapporter om vandmiljøets tilstand påstår Aarhus-professor Stiig Markager, at der er sket en signifikant merudledning af kvælstof fra dansk landbrug.
• Vandplansagen: Her er Højesteret netop nu ved at tage stilling til, om sagen skal for EU-Domstolen, eller den skal tilbage i Landsretten.
• Peter Eliassen-sagen: Landmanden fra Thy er blevet straffet, fordi en honningurt ikke voksede frem – selv om der er bred enighed om, at han har gjort alt det rigtige ved at udså indenfor fristen, på en korrekt måde og med en rigtig blanding.
• KO på paragraf 3-arealer_ Bæredygtigt Landbrug arbejder med et udkast til stævning af Miljø- og Fødevareministeriet – der har overset lovændringer foretaget allerede tilbage i 2008/2009, da man med henvisning til fuglebeskyttelse i 2018 indførte krydsoverensstemmelse på arealerne.
• Mulig retssag om Gudenåen:  Bæredygtigt Landbrug har taget initiativ til en vandløbsfaglig rapport om manglerne. Notat er undervejs.
• Carl Lyngs-sagen (om belastning af strandeng): Bæredygtigt Landbrug kører, forklarer Nikolaj Schulz, på med fuldt tryk med denne ammoniaksag, der nu er afgrænset til et spørgsmål om manglende miljøvurdering (SMV).
• Gebyrsagen: Sagen køres i samarbejde med bl.a. svineproducenter, mælkeproducenter og FødevareDanmark – om ulovlige gebyrer til landbruget for statslige kontrollanter. Løbende dialog i gang med Kammeradvokaten.
• BNBO: Mange landmænd er ramt af restriktionerne på de såkaldt boringsnære beskyttelsesområder. Bæredygtigt Landbrug er også her klar til – med den helt rigtige sag på det rette stadie – at sagsøge myndighederne, eventuelt i samspil med andre interessenter.
• Mulig retssag om målinger: Med Bæredygtigt Landbrugs egen formand Flemming Fuglede Jørgensen som ”case”, overvejer man at køre en sag. Hos formanden viser akkrediterede, regelmæssige målinger udført af et professionelt analysefirma igennem 2,5 år, at der udledes minimale mængder af næringsstoffer fra drænbrønden midt i marken på ”Borupgaard” sammenlignet med udledningen i de nærliggende grøfter, hvor vandet blandt andet kommer fra de omkringliggende byer.