BL-forlig med staten koster skatteyderne 2,5 mio. kr.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen “glemte” at omtale millionregning til skatteyderne for BL-stunt med retssager. Foto: Pressefoto/MFM

Ellemann-Jensen tier om millionregningen

Da sandhedens time nærmede sig for de to højt profilerede retssager, som landsforeningen Bæredygtigt Landbrug havde anlagt mod Miljøministeriet tilbage i 2012, fik protestlandmændene kolde fødder og bad ministeriet om at slippe for at komme i retten. De tilbød et betingelsesløst forlig, og det fik de, men oven i købet slap de for advokatregningen på 2,5 mio. kr. for deres årelange mediestunt.

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) accepterede at sende millionregningen videre til skatteyderne, men det glemte han at fortælle Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, da han besvarede spørgsmål om de økonomiske konsekvenser af forliget. I svaret hævdede han, at der er ”ikke givet økonomiske indrømmelser til sagsøger i forbindelse med hverken retssagen eller forligsaftalen.”

Retssagerne handlede om bl.a. gødningsnormer og statens ret til at fastsætte grænser for mængden af gødning på de danske marker. Foto: Finn Birkholm-Clausen.

Danmark som sumpområde

Sagen begyndte i april 2012, da Bæredygtigt Landbrug under stor ståhej meddelte, at nu trak man den danske stat i retten.

Man krævede et ”opgør med 25 års tvivlsom dansk miljøindsats i Danmark” ifølge den daværende BL-direktør Vagn Lundsteen, der fortsatte: ”Baggrunden for og lovligheden af Vandplanerne og randzonelovgivningen skal nu vurderes i retten, så danske landmænd én gang for alle kan for vished for, om de begrænsninger der lægges på dansk landbrugsproduktion er i strid med EU-lovgivningen.”

Det var kvælstofkvoterne, BL-direktøren ville have kendt ulovlige. Samme påstand gjorde han gældende for nitratdirektivet fra EU.

Danske Svineproducenter og Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter bakkede også op om sagen, som skulle finansieres ved en pengeindsamling over nettet.

Ifølge Vagn Lundsteen var det angiveligt i allersidste øjeblik, der blev taget affære, hvis ikke hele Danmark skulle ende som et sumpområde.

“Vi ved, at de danske landmænd hver dag kæmper for retten til at udøve deres erhverv, og at økonomien på mange landbrug er den værste i mands minde, men alligevel vælger mange at give et bidrag, for det her er måske det sidste skud i bøssen. Hvis ikke reglerne bliver ændret nu, så bliver Danmark omdannet til et sumpområde, og det vil få katastrofale konsekvenser for de mennesker, der bor og arbejder ude på landet”, sagde Vagn Lundsteen.

Syn og skøn

Men siden hen fik tonen en anden lyd.

I 2015 afgjorde Vestre Landsret, at stævningen ikke skulle tillægges opsættende virkning. Derefter blev der fokuseret på at udarbejde syn og skøn til vurdering af de dramatiske påstande om ”de dyrknings og kvalitetsmæssige tab ved de reducerede gødningsnormer.”

To fagpersoner blev udpeget til at vurdere de voldsomme BL-påstande og svare på spørgsmål fra parterne.

Cand. agro. Carl Åge Pedersen var den ene fagperson. Han var ansat som direktør og chefkonsulent hos videncentret SEGES, der ejes og drives af den konkurrerende landbrugsorganisation Landbrug & Fødevarer.

Jørgen E. Olesen

Professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi – Klima og Vand var den anden fagperson. Olesen er tilknyttet hele tre institutter på Aarhus Universitet og er en af de mest mediebrugte agroeksperter i dansk sammenhæng. Trods sagens stærkt politiserede indhold havde han ingen betænkeligheder ved at gå ind i den.

Ville forhandle straffesager

Rapporten fra de to fagfolk blev afleveret i januar 2019. Dens konklusioner tog pippet fra Bæredygtigt Landbrug, der måtte lægge sig fladt ned.

Allerede den 6. februar sendte BL-advokaten Hans Sønderby Christensen en indtrængende mail til Kammeradvokaten og bad om et forlig. Det hastede for BL, fordi sagen var parat til at gå i gang. Processkriftet skulle afleveres til Landsretten senest den 18. februar, og de første retsmøder var berammet til juni måned.

Muligheden for et forlig var drøftet tidligere, men afvist af Kammeradvokaten fordi Bæredygtigt Landbrug krævede, at en række verserende straffe- og bødesager mod landmænd, der bevidst havde overgødsket, skulle henlægges.

BL-advokat Hans Sønderby forsøgte atter i den nye forhandling at få nogle af disse landmænd fritaget for straf eller i det mindste skaffe dem mildere straffe. Her er et uddrag af korrespondancen med advokat Britta Moll Bown hos Kammeradvokaten:

”Jeg ringer lidt senere i dag med håbet om, at vi kan snakke en procentdel på max 20 for dem, der ligger under det, man må i dag og max 40 % på dem, der ligger over. Håber, at vi lige kan snakke, inden vi tager fat i klienterne.. (glad smiley), hvis det er en mulighed (glad smiley) Satserne handler om overlevelse, bopæl, fremtid (glad smiley) håber på forståelse

Alvoren i disse ting står i dag knivskarpt for alle..

Bedste hilsner

Hans”

Læs hele mailen her

Men der var ikke noget at snakke om. Straffesagerne var hverken til forhandling eller til diskussion, og sådan blev det. Det eneste, advokat Hans Sønderby fik med hjem til sine klienter, var aftalen om, at hver part skulle betale sine egne advokatudgifter.

Forligsaftalen blev underskrevet 28. februar 2019. Samme dag kunne Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør Jørgen Evald Jensen annoncere, at foreningen havde indgået forlig med staten.

Til landbrugsavisen.dk sagde han, at der forelå en forligsaftale med begge parters underskrift, men indholdet var fortroligt.

”Jeg kan ikke fortælle dig om detaljerne i forliget, men jeg kan sige, at vi er tilfredse”, sagde Evald Jensen og gentog: “Jeg kan ikke give detaljer, men det vigtigste, vi har opgivet, er rettens ord for, at vi har ret. I en fælles vurdering med vores advokat (Hans Sønderby Christensen, red.) er vi kommet frem til, at det har for lange udsigter og vil koste for mange ressourcer at fortsætte.”

Læs hele forligsaftalen her

Ingen medier stillede spørgsmål

I Miljø- og fødevareministeriet havde departementschef Henrik Studsgaard accepteret regningen for BL-forliget, men selve beløbet, som blev anslået at løbe op i 1-2 mio. kr., snakkede man ikke højt om. Hvis nogen fra medierne skulle spørge, ville svaret lyde ifølge departementets presseberedskab:

”Det er dyrt at føre sager ved domstolene. Men vi var sagsøgt i denne sag og konstaterer, at sagen nu ikke længere har et formål.”

Departementschef Henrik Studsgaard har tidligere været i klemme på grund af sit forhold til Bæredygtigt Landbrug; læs hele historien.

Og hvis nogen medier skulle insistere på at stille kritiske spørgsmål som f.eks. hvordan kan I indgå forlig i en sag, I mener, I ville have vundet, når forliget medfører, at I skal afholde egne omkostninger, så skulle der svares:

”Erfaringen viser, at selvom man vinder en retssag, så ender man reelt ofte med selv at afholde de fleste udgifter til advokater m.m. Vi har aldrig ønsket en retssag, og det er ikke os, der har taget initiativ til den. Nu bliver der sat punktum, og det er vi tilfredse med, for det er generelt ressourcekrævende at føre retssager, og vi vil hellere bruge tiden på at gøre en forskel for landmændene.”

Men ingen medier spurgte.

Simon Kollerup (S)

Minister tavs om millionerne

Tættest på kom den socialdemokratiske fødevare- og landbrugsordfører Simon Kollerup. På vegne af Folketingets Miljø- og fødevareudvalg bad han ministeren redegøre for forliget, og herunder specifikt om der var givet økonomiske indrømmelser til sagsøgerne.

Svaret fra Jakob Ellemann-Jensen lød: der er ”ikke givet økonomiske indrømmelser til sagsøger i forbindelse med hverken retssagen eller forligsaftalen.”

Ministeren undgik behændigt at komme ind på den milliondyre regning, som han havde besluttet at lade skatteyderne betale.

Ifølge en aktindsigt betød forliget følgende udgifter for staten:

Kammeradvokaten (gødningssagen)               2.326.276,43 kr.

Kammeradvokaten (nitratprogrammet)                76.026,25 kr.

Jørgen E. Olsen, AU                                                   73.535, – kr.

SEGES Carl Åge Pedersen                                         102.185, – kr.

I alt                                                                        2.578.022,68 kr.

                                                                          

Både Jørgen E. Olesen og Carl Åge Pedersen blev udpeget i kraft af deres faglighed, men hvor Jørgen E. Olsen har modtaget honoraret som privatperson, gik pengene til Carl Åge Pedersen gennem SEGES.

Læs hele presseberedskabet her

Comments

comments

2 kommentarer til BL-forlig med staten koster skatteyderne 2,5 mio. kr.

  • Alf Blume skriver:

    hvor er min brækpose?

  • Rene' Dahl skriver:

    Igen og igen snyder snyder bønderne på vægten og venstre deler gladeligt samfundets skattepenge ud til de samme,hvorfor skal vi betale for deres snyderi og grådighed?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.