Sorø kommunes PCB-problem: Grimme forureningstal og gamle fejltagelser

Nogle af prøveblokkene med det høje PCB-indhold. Privatfoto

Af journalisterne Jette Hvidtfeldt og Lars Rugaard, Munke Bjergby

En række målinger af PCB-indholdet i byggeaffald fra Sorø kommune viser, at op mod en fjerdedel af de målte bygningsmaterialer har et PCB-indhold, der langt overskrider, hvad kommunen selv har tilladt. Målingerne viser også, at en ud af syv prøver afslører decideret farligt affald.

Kommunen står dermed med et problem, som den i fem år har forsøgt at skubbe over på modtageren af affaldet, Sjællands Lastvognsophug ApS (SLO). Denne virksomhed har nægtet at grave det PCB-holdige byggeaffald ned i jorden, fordi den ikke ville bryde miljøreglerne og heller ikke ønskede at bortskaffe beviser på, at kommunen havde leveret affald, der overskred de normer, kommunen selv har fastsat.

Kommunen rejser nu selv tvivl om, hvorvidt det er muligt at leve op til PCB-kravene, viser sagens akter.

Journalist Jette Hvidtfeldt

Hver fjerde prøve er for høj

Af de 42 målinger, der er foretaget, er der mere af giftstoffet PCB end tilladt i 10 af dem. Det vil sige, at 23,8 % – en fjerdedel – af prøverne har vist overskridelser af den tilladte grænseværdi på 10 mg/kg. Det gælder bl.a. prøver, der har vist udslag på helt op på 21.000 og 31.000 mg/kg. 

Gennemsnittet af samtlige 42 måleresultater er 1.325 mg/kg.

Journalist Lars Rugaard

Målingerne er foretaget i forbindelse med en syn og skønsforretning, som gylle.dk omtalte søndag den 5. juli. Her beskriver vi problemer med erklæringen, der indeholder regnefejl. Dertil kommer, at den på flere punkter tager stilling til spørgsmål alene på grundlag af materiale fra Sorø kommune, samt at en af skønsmændene, chefrådgiver Kristian Kirkebjergs habilitet kan drages i tvivl.

Ser man på måleresultaterne, sådan som de bør fremstå efter korrektion af regnefejl, viser de en samlet overskridelse, der imidlertid ikke påpeges af de to skønsmænd, der har udført syn og skøn, og som tværtimod konkluderer:

”Omfanget på de leverede materialer vurderes at være indenfor det normale, dog værende til den høje side, altså at der er relativt mange steder med fugerester.”

En af syv målinger viser farligt affald

Hvis indholdet af PCB overstiger 50 mg/kg, anses det for ”farligt affald”.  Der er seks af de ialt 42 målinger, der afslører prøver i den farlige kategori på listen over målinger, der viser for store overskridelser af grænseværdierne. Det betyder, at en ud af syv målinger afslører farligt affald.

Listen over målinger, der overskrider 10 mg/kg, ser sådan ud:

Nr. Materiale PCB-koncentration (mg/kg)
SS1 fuge   21.000
SS1 beton 33
SS2 fuge 31.000
SS2 beton 3.000
SS4 fuge 160
SS25 fuge 190
SS26 maling 210
SS27 fuge 15
SS38 fuge 41
SS39 fuge 12

De seks målinger, der ligger over 50 mg/kg og altså er farligt affald, er markeret med fed sort skrift.

Miljøstyrelsens affaldsbekendtgørelse fastsætter særlige regler for, hvordan farligt affald skal håndteres.

Tekstfelt: PCB-sagens baggrund
(Sjællands Lastvognsophug (SLO) indgik i 2014 kontrakt med Sorø kommune om at indstøbe bygningsaffald fra den gamle Frederiksberg skole som bundsikring under sin nye oplagsplads. Striden mellem virksomheden og kommunen opstod, da prøver, som SLO udtog, viste væsentligt større mængder PCB, end tilladt. Derfor har SLO nægtet at grave brokkerne ned, sådan som kommunen kræver med henvisning til, at affaldets PCB-indhold ikke kan stride mod de stillede krav – nedrivningen af Frederiksberg skole var så grundig forberedt, at der ikke kunne være gået noget galt, har kommunen gentagne gange skrevet til SLO.

Kommunen ville kun bruge egne målinger

Sorø kommunes borgmester og byggeadministration har i fem år fastholdt, at affaldet lever op til de krav, som kommunens egen miljøafdeling fastsatte i 2014. Den har afvist målinger foretaget af modtageren af affaldet, Sjællands Lastvognsophug ApS, og har udelukkende støttet sig på en undersøgelse, foretaget af kommunens egen rådgiver, Golders Associates.

Den undersøgelse indeholdt ti målinger, hvoraf en overskred grænseværdien. På grundlag af den ene prøve frifandt kommunens miljøkontor og kommunens byggeadministration – der indgår i samme afdeling og har fælles chef, sig selv. Argumentet var, at et enkelt afvigende resultat ikke var afgørende.

I skønserklæringen tager skønsmændene stilling til denne afgørelse, alene på grundlag af kommunens egne opgivelser. De anslår, at den ene måling, der oversteg grænseværdien, kan repræsentere en tiendedel af affaldet, der dermed ikke har overholdt den fastsatte grænseværdi. Men så tilføjer de, at det er ”skønsmændenes samlede vurdering at det leverede materiale er leveret til SL (SLO, red.) i overensstemmelse med kontraktens vilkår.”

Med de tal, de selv har fået indsamlet, kan mængden af affald, der indeholder betragteligt mere PCB end tilladt, nu opgøres til at være ca. 2½ gange større. Men i skønserklæringen nævner de ikke dette forhold, men afsiger ”dommen”:

”Omfanget på de leverede materialer vurderes at være indenfor det normale, dog værende til den høje side, altså at der er relativt mange steder med fugerester.”

Dronebillede af betonbunkerne på Sjællands Lastvognsophug ApS’ oplagsplads. Privatfoto

Kommunen rejser tvivl om sin egen beslutning

Denne konklusion kommer dog ikke efter gennemgang og argumenteret vurdering af måleresultaterne, men som en del af et svar i skønserklæringen på et spørgsmål fra Sorø kommune om det lader sig gøre, at ”levere materialer, der er fri for fugerester hhv. rester af maling”. Det mener skønsmændene, at det ikke er, og at affaldet fra Sorø kommune er i overensstemmelse med den kontrakt, der er indgået med SLO.

Det var Sorø kommune, der i 2014 fastsatte grænseværdien for materialer, som SLO måtte indbygge i oplagspladsen. Nu spørger samme kommune skønsmændene, om det overhovedet lader sig gøre at opfylde de krav, kommunen selv fastsatte for seks år siden, og som den har fastholdt uanset SLO-målinger, der har vist væsentlige overskridelser af kommunens grænseværdier.

For seks år siden fik kommunen ifølge sagens akter at vide af sine tekniske rådgivere, at det lod sig gøre at rense grundigt, og på det grundlag overlod den det til SLO at skaffe sig af med byggeaffaldet med stramme bestemmelser for, hvad der måtte støbes ind under oplagspladsen.

Nu har kommunen så stillet det samme spørgsmål, denne gang til skønsmændene, og fået det direkte modsatte svar og må derfor overveje spørgsmålet, hvem det egentlig er, der har taget fejl.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.