Miljøminister Lea Wermelin th. og transportminister Benny Engelbrecht modtog også redningskrans og redningsplan fra naturorganisationerne. Foto: WWF Pressefoto.

Fem millioner kroner fra Veluxfonden til kommunikationsbureauet Mensch har samlet Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, WWF og Levende Hav om kampagnen RedHavet.nu. En på alle måder relevant kampagne da Kattegat, Lillebælt og Østersøen bogstaveligt talt er i havsnød.

Men læser man sig lidt ind i kampagnens og de grønne organisationers fælles krav til regeringen, ligner det desværre mere end gravsten over havene end en redningskrans.

Det skriver Nina Bjarup Vetter, cand.theol, formand for miljøforeningen BLAK, Djursland, i denne artikel til gylle.dk.

Cand.theol, Nina Bjarup Vetter

Alle er i dag klar over, at den helt store synder i forhold til havmiljøet er landbrugets udledninger af næringsstoffer. Desværre går det stadig den forkerte vej, også selvom Danmark allerede har fået tre forsøg til at opfylde kravene i EU’s vandrammedirektiv. Krav som vel at mærke skal opfyldes inden 2021, og krav som allerede er udsat i både 2009 og 2015.

Desværre har regeringen valgt at udskyde opfyldelsen endnu engang til 2027.

Det er selvfølgelig ærgerligt at den nyvalgte regering, som har hentet sit mandat i befolkningens bekymring for miljø og klima kvitterer med endnu en apatisk udskydelse. Hvad der er endnu mere bekymrende er, at landets store grønne organisationer bakker op om det.

I den stort anlagte kampagne ”kræver” organisationerne at man: ”Senest i 2027 begrænser udledningen af kvælstof til havet fra 60.000 til 40.000 tons.” Dels er udledningerne pt. endnu højere, og hvad værre er, forøger temperaturstigningerne problemet.

Det bør ikke være de grønne organisationers ærinde at blåstemple en fatal udsættelse af reduktionen af næringsstoffer.

Det var en meget fornuftig beslutning vores nye miljøminister Lea Wermelin (S) proklamerede fra Jernhatten på Djursland den 26. august i år om at sætte stop for havbrugsplanerne. Hun havde dog til lejligheden valgt alene at dele æren med DN og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Væk med bundtrawl

Retfærdigvis sætter kampagnen dog også et nødvendigt fokus på de meget ødelæggende bundtrawl, og her bør regeringen kunne sætte ind med et øjeblikkeligt forbud. Men lidet hjælper det, hvis dyr og planter dør af iltsvind, i så fald forsvinder også bundtrawlsfiskeriet helt af sig selv.

Det gør også de tusindvis af turister som hvert år strømmer til de danske kyster. Advarselslamperne blinker allerede – vel at mærke algegrønt. Således bredte alger sig sidste efterår fra Lillebælt til Århus bugt og op til de store turistområder på Djursland. Ikke noget kønt syn, men et syn som kan blive lammende for turismen og dermed de mange tusind arbejdspladser som den skaber.

Endnu værre er konsekvenserne som bekendt for havmiljøet. I øjeblikket er det sydlige Lillebælt døende, Østersøen har verdensrekord med den største menneskeskabte døde zone, et område som er forårsaget af vedvarende iltsvind. Kattegat gisper fortsat efter ilt og fiskedøden er omfattende. Limfjorden, Mariager fjord og Skive fjord byder heller ikke på nyt, hverken under solen eller under havets overflade hvor bunddyrene dør, ålegræsset visner, og fiskene forsvinder.

Også Ida Auken (R), der er formand for Klimaudvalget, fik overrakt en redningskrans af generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg. Foto: WWF Pressefoto

Der har været råbt SOS fra havmiljøet i mere end 30 år. Første gang i 1987 hvor døde fisk og hummere skyllede ind på Djurslands kyster. Da forstod man for første gang, at årsagen til algeopblomstring og iltsvind skyldtes udledninger af næringsstoffer fra landsiden. Den siddende regering fik på den baggrund borgernes opbakning til at lave tocifrede milliardinvesteringer i kloakeringer og rensningsanlæg. Forhold som alle landets borgere hvert år med fuld forståelse betaler tusindvis af kroner for.

Men uden nødvendige restriktioner på gødningsmængden i landbruget gøres der derfor i princippet grin med borgernes og samfundets investeringer i spildevandsrensning.

Endnu mere absurd blev det, da man vedtog at åbne for enorme, og ikke mindst enormt forurenende havbrug i Kattegat, lige ud for de store turistområder på Djursland og Nordsjælland. Blot et enkelt havbrug ville udlede, hvad der svarede til, at 15 store svinefarme ledte al gyllen direkte ud i det kystnære vand. I den forbindelse er det værd at bemærke, at kampagnedeltageren WWF støtter havbrugssektoren med sin mærkningsordning, til stor ødelæggelse for havene verden over.

Det var således en meget fornuftig beslutning vores nye miljøminister Lea Wermelin (S) proklamerede fra Jernhatten på Djursland den 26. august i år om at sætte stop for havbrugsplanerne. Hun havde til lejligheden valgt alene at dele æren med DN og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Det er forståeligt, at man som ny miljøminister ønsker at konsolidere sig med netop de to grønne organisationer, som har høringsret. Det er til gengæld uforståeligt, at de selvsamme organisationer går imod deres medlemmers og befolkningens håb. De bør om nogen stille krav til den nye regering om at overholde vores internationale forpligtelser i vandrammedirektivet og fastholde regeringen på at foretage de nødvendige lovindgreb overfor landbruget. Endnu en udsættelse af kravene i EU’s vandrammedirektiv kan blive et nådestød til havene!

Maritim Nationalpark kan være redningskransen til havmiljøet

Vi ønsker naturligvis at overdrage de mere end 16.000 underskrifter, vi har indsamlet mod havbrug og for en Maritim Nationalpark på tværs af Kattegat til miljøministeren.

En sådan nationalpark vil kunne langtidssikre de vigtige rekreative interesser og forhåbentlig skabe forhold, så havmiljøet og fiskebestandene kan komme sig. Ikke mindst vil den sætte fokus på, at der tværnationalt sættes ind overfor udledningerne. Østersøen, Lillebælt og Kattegat skal anskues under samme lup. Men hvis Danmark ønsker at få Østersølandene med i kampen, bør man som minimum arbejde for at opfylde EU’s vandrammedirektiv til 2021.

Redaktionen har tilbudt WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening at besvare kritikken.

Kommentarer

  1. Steen Ole Rasmussen

    Rigtig godt indlæg, der lige som andre her på stedet handler om de svigt, der sker på miljøområdet.

    Argumenterne mod havbrug og det kapitalintensive landbrug og fiskeri (hvor BL og kvotekonger kører med klatten) står i kø! Men vore medier som flest er meget lidt meddelsomme i forhold til dem, folk kender derfor ikke argumenterne og den nuværende regering ser kun ud til at være meget lidt bedre end den foregående.

    Proportionerne i beskrivelserne af de miljøproblemer, vi har, mangler fuldstændigt fx på DR, 21 Søndag, hvor det i behandlingen af landbrugets rolle i forhold til klimaproblematikken og fremtidens fødevaresikkerhed hed sig, at løsningen ligger i den nye genteknologi, Crispr. Ikke et ord om, at landbruget er en kæmpe belastning for havmiljøet, klimaet, grundvandet, biodiversiteten primært fordi 80 % af landbrugsjorden bruges til ekstremt intensiv produktion af foder, der primært anvendes i svineproduktionen, der igen er ude af stand til at køre uden offentlig støtte på trods af eller på grund af netop den alt for intensive drift.

    Det forekommer mig, at der står noget stort bag den systematiske misinformation, som vi får fra de demokratistøttede medier og public service medierne.

    Sammenhængene på de områder, som har med vore primære erhverv at gøre, landbrug, fiskeri og gartneri, er slet ikke komplicerede. Og når journalisterne ikke kan finde ud af at se dem, fremstille dem, så urimelighederne, den totale mangel på økonomi og den ekstremt miljøskadelige produktion ikke beskrives bedre, så er det bevis på at medierne er fake news på det her område.

    • Desværre ligger det helt store svigt som du skriver nok hos medierne. Nok mener man ikke der er korruption i Danmark, men det politiske system og de styrende mediefolk (Elmquist, Løkkegaard eller omvendt fra politik til medier Engell, Lundkvist mv)er ofte de samme og forsvinder de herfra er det ud i en anden toppost – f.eks. som Karen Hækkerup, Bjarne Corydon, Henrik Sass Larsen for blot at nævne nogle få. Om ikke fake news så no news som reelt er værre – de går simpelthen ikke ind i sagerne. Ingen hørte om dengang man gav alle havets fisk til fiskerne, ingen (de færreste) blev informeret da den sidste jordreform åbnede op for udenlandsk aktiekapital osv. At Maria Gjerding kommer lige fra Christiansborg kan have betydning for at der spilles mere politisk. I nogle tilfælde kan det sikkert være en fordel, men absolut ikke i dette tilfælde.

  2. Tak til Henning Mørk for et fyldestgørende svar. Forhåbentlig kan man stadig presse på for de øjeblikkelige lovindgreb som havmiljøet kalder på. Det kommer selvsagt til at tage tid før resultaterne viser sig, men ingen grund til at vente. Realiteten er desværre også at de mange udskydelser har kostet dyrt og der ganske enkelt ikke er råd til flere. Vi krydser alle fingre for den nye regering viser miljøet tages alvorligt.

Skriv en kommentar