SPRØJTEGIFTE GØR LIVET SURT FOR VÅRFLUERNE

_dsc7234

Vandløbsforskeren Jes Rasmussen i aktion i Lemming Å.

TEKST OG FOTO: Peter Nordholm Andersen. Artiklen er produceret som et led i projektet Nye veje til viden om økologi under Økologisk Landsforening.

Landbrugets pesticider er en overset stressfaktor for vårfluelarver og andre følsomme smådyr i vores vandløb. Det mener vandløbsforskeren Jes Rasmussen. Vi tog med ham ud for at granske Lemming Å nord for Silkeborg. Når vandet står højt, forurenes åen med op til 20 forskellige pesticider – og i koncentrationer, som kan halvere antallet af larver, der succesfuldt forvandler sig til vingebårne dyr.

Jes Rasmussen hvirvler bunden op med gum­mistøvlerne foran fangstnettet. Små grene, partikler og sort jord farver vandet uklart. Lidt efter hiver den erfarne feltbiolog og vandløbs­forsker nettet op. Lemming Å klukker omkring Jes Rasmussens ankler, mens han nærstude­rer fangsten. Han er ved at tage temperaturen på den biologiske tilstand i vandløbet.

– Her er en art af en vårflue, der er ret følsom over for pesticider. Det viser mig, at åens økologi har det nogenlunde fornuftigt lige nu. Måske fordi vi er tidligt på dyrkningssæson-en her først i maj? I hvert fald ville den her larve ikke være her, hvis et regnskyl for nylig havde sendt en ordentlig omgang pesticider via markernes dræn ud i vandet, vurderer Jes Rasmussen, der er Post doc ved Institut for Bioscience – Vandløbs- og ådalsøkologi under Århus Universitet.

_dsc7274

Jes Rasmussen siger: Jeg plejer at sammenligne vandløbenes påvirkninger, især dem fra pesticider, med rygning. Det er ikke den enkelte cigaret, der slår ihjel, men det gør et liv med cigaretter. Det er det sceneri, vi ser: Små doser af pesticider, der hele tiden gør tingene lidt dårligere for organismerne i vand­løbene.

Lemming Å er et godt eksempel på det, Jes Rasmussen kalder et ”pesticidpåvirket vand­løb”. Her målte han og kollegaerne i 2013 efter 78 forskellige pesticider, og koncentrationerne af dem, gennem en hel vækstsæson. Lemming Å indgik i en større undersøgelse sammen med 18 andre mindre danske vandløb med oplande af især konventionelle landbrug.

Den slags åer er der mange af i Danmark, da cirka 65 procent af vores areal er marker, der dyrkes intensivt. Det er dog primært vand­løbene i områder med leret jord, som her i Østjylland, der påvirkes af pesticiderne.

Når vandet stod lavt i Lemming Å, så fandt feltbiologerne kun BAM. Et nedbrydningspro­dukt af en ukrudtsgift, som konventionelle landmænd anvendte fra 1965 til 1997, hvor aktivstoffet blev forbudt. Det nedbrydes lang­somt og findes stadig i den lille å, der afvander ti kvadratkilometer, domineret af konventio­nelle marker, som skråner ned mod åen.

REGNSKYL KAN 43-DOBLE PESTICID-KONCENTRATIONERNE

På marken bag Jes Rasmussen kører en gyllespreder med en stor, gul tank rundt på en mark, hvor der står stubbe af majsplanterne fra sidste år. Her skal formentlig være majs igen, og de vil formentlig få flere doser af for­skellige sprøjtegifte i løbet af sæsonen. Nogle af dem vil blive ført med ned i jorden og ud gennem markens drænrør, når det regner.

Det kan Jes Rasmussen tydeligt se i tallene fra 2013. Når et regnskyl med mere end 10 mm nedbør inden for et døgn sætter ind, så stiger antallet af pesticidrester og koncentrationer­ne af dem dramatisk i Lemming Å.

Under høj vandføring fandt forskerne i 2013 rester af i alt 20 pesticider i åen. Også de tota­le koncentrationer tog et højdespring under regnskyllene. De voksede fra 0,02 mikrogram pr. liter målt ved lav vandstand helt op til 0,86 mikrogram per liter ved høj vandstand. Altså en op til 43 gange højere koncentration.

– Pesticiderne bliver ophobet på marker­ne, og under de kraftige regnskyl fandt vi i de ti mest landbrugspåvirkede åer omkring 25 forskellige pesticider i vandprøverne i gennemsnit. Vi målte dem i koncentrationer, der var en faktor 10-100 større end ved normal vandføring. For nogle af insektmidlerne er der tale om koncentrationer, hvor det kan føre til akut dødelighed for slørvinger, døgnfluer og vårfluelarver i forsøg i laboratoriet. Men som regel vil pesticider i de koncentrationer, vi så, ”blot” påvirke dyrenes adfærd negativt, hvil­ket igen kan være med til at reducere antallet hen over en vækstsæson.

ET LIV MED PESTICIDER SLÅR IHJEL

Jes Rasmussen har i snart ti år haft sit forsker­blik rettet mod effekterne af pesticider i vores vandløb. I løbet af årene er det, der har over­rasket ham mest, hvor underkendt pesticider er som stressfaktor i vores vandløb.

– Det er chokerede lidt forskning, der er lavet, når det handler om at måle effekterne af pesticider ude i miljøet. Pesticider har traditionelt ikke været en integreret del af feltbiologien. Der er kun tre forskergrupper i verden, der kontinuert arbejder med effekter af pesticider på feltniveau i vandløb. Og da jeg begyndte, var der kun én. I et laboratorium får man helt klare resultater, men hopper man ud i vandløbene og måler der, så er resultaterne komplekse og fyldt med usikkerheder på grund af et væld af andre stressfaktorer, der optræder samtidigt, forklarer Jes Rasmussen.

Derfor kommer han også til kort, når han afæskes svar på, hvor stor effekt pesticiderne har samlet set. Livet i vandløbene er påvirket af mange faktorer, for eksempel kanalisering, hvor intensivt der skæres grøde i dem, om der er fjernet grus, grene og træstammer, som udgør vigtige levesteder for vandløbets organismer og så videre.

– Det er svært at adskille effekterne, der samlet set virker som et negativt jerngreb på vandløbenes økologiske tilstand. Jeg plejer at sammenligne vandløbenes påvirkninger, især dem fra pesticider, med rygning. Det er ikke den enkelte cigaret, der slår ihjel, men det gør et liv med cigaretter. Det er det sceneri, vi ser: Små doser af pesticider, der hele tiden gør tingene lidt dårligere for organismerne i vand­løbene. Vandløbenes tilstand er et resultat af mange årtiers landbrug og pesticidforbrug, og de dyresamfund, vi undersøger, er allerede til­passet i en grad, så det er svært at se effekten af de enkelte pulser med pesticider.

skaermbillede-2016-11-21-14-59-44

TYSKLAND: 40 % FALD I BIODIVERSITET

Jes Rasmussen henviser dog til tyske undersøgelser: De viser, at biodiversiteten i land­brugsvandløb er reduceret med 40 procent sammenholdt med upåvirkede vandløb. Og at insekticider er den stressfaktor, der betyder mest for tabet af biodiversitet. Et andet europæisk forsøgsprojekt har vist, at over 40 procent af 4000 europæiske vandløb oplever pesticidkoncentrationer, der giver kroniske effekter på vandløbenes organismer.

Jes Rasmussen kan også konstatere, at mindst halvdelen af de danske landbrugs­vandløb af og til er udsat for koncentrationer af insektmidler, som overskrider værdier, hvor man i laboratoriet ser varige skader på de mere følsomme smådyrssamfund.

BIODIVERSITETEN DALER LANGSOMT

Jes Rasmussen er trådt op på bredden af Lemming Å, der for længst er rettet ud. Han forklarer, at nogle arter – som for eksempel den vårfluelarve, han netop har fundet i åen – næsten kommer sig igen efter pesticidernes påvirkning. Der kan gå mange måneder, nogle gange år, mellem regnskyl­lene om foråret og i den tidligere sommer, hvor markerne sprøjtes mest med pesticider. Dog kan dyrene være påvirket efter et helt år. Desuden bliver kraftige regnskyl mere og mere hyppige på grund af klimaforandringerne.

– Vi forestiller os, at der fra år til år næsten sker en genetablering af arterne. Men kun næsten. Det vil sige, at vi over et årti ser en langsom, gradvis reduktion af biodiversiteten. Der bliver færre af de følsomme organismer som vårfluelarver og slørvinger, men flere snegle, igler og orme – vandrigets rotter. De er hårdføre og stort set umulige at slå ihjel med pesticider, selv med meget høje koncen­trationer. Det gradvise tab er skidt i forhold til vandløbets økologiske tilstand, mener forskeren. Og det er heller ikke på linje med EU-direktiver og internationale konventioner, der forpligtiger den danske stat til at arbejde for at forbedre den biologiske mangfoldighed i naturen, ikke mindst i vores vandløb.

Artiklen har været trykt i Økologisk nr. 35. Læs hele artiklen her.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.