Zink og kobber er to af de hyppigst målte tungmetaller i danske ferskvandsrecipienter. Nærværende undersøgelse viser, at langt den største kilde (80-90 %) til zink og kobber i de danske jorder stammer fra landbrug primært gennem tilførsel med svinegylle.
Zink måles i relativt høje koncentrationer i danske vandløb. Tidligere undersøgelser har således angivet, at omtrent 2/3 af undersøgte vandløb havde målte årsgennemsnit, der var højere end det gældende miljøkvalitetskrav. Ved denne vurdering var der taget højde for det naturlige baggrundsniveau.
Den gældende bekendtgørelse giver som alternativ til korrektion for det naturlige baggrundsniveau mulighed for at vurdere i forhold til den biotilgængelige koncentration. Der er ikke i de tidligere undersøgelser foretaget en vurdering baseret på indholdet af parametrene opløst organisk materiale, vandets hårdhed, pH eller andre fysiske-kemiske parametre, der påvirker metallers biotilgængelighed.
Nærværende undersøgelse har forsøgt at inkludere disse lokale tilpasninger af miljøkvalitetskravet og finder ved at inddrage lokalspecifikke biotilgængelighedskorrektioner, at der i cirka 25 % af de undersøgte vandløb er målt zinkkoncentrationer, som indikerer en risiko for vandlevende organismer.
Der er kun tale om en indikation, idet undersøgelsen blandt andet delvist baserer sig på enkelte målinger og derved ikke er opgjort som årsgennemsnit, eftersom disse data ikke var tilgængelige for hovedparten af de undersøgte vandløb. For beregning af et sikkert årsgennemsnit, skal der samtidig være målt for alle de nødvendige modelparametre i 12 måneder. Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidt årsgennemsnittet i de enkelte vandløb af zink og kobber vil ligge over eller under de data, der er anvendt i denne rapport.
Det relativt høje indhold af zink i ferskvand medfører generelt, at zink kan genfindes i sø- og vandløbssedimenter i koncentrationer, der i mere end 50 % af prøverne vurderes til at udgøre en potentiel risiko for sedimentlevende organismer, selv efter at generelle biotilgængelighedsbetragtninger er inddraget som anbefalet i EU’s risikovurderingsrapport for zink. Omvendt er der ikke noget der tyder på, at koncentrationerne af kobber i sediment og vand udgør en risiko for vandmiljøet.
En række forhold gør dog, at ovenstående konklusioner skal tages med et vist forbehold. Det har således ikke været muligt at vurdere, hvorvidt de målestationer, hvor der foreligger et fuldt datasæt til at kunne inddrage biotilgængelighedstilpasninger af miljøkvalitetskravet, repræsenterer den gennemsnitlige situation i Danmark. Noget tyder på det modsatte, eftersom de opløste zinkkoncentrationer i de anvendte 19 vandløb ligger cirka 30 % under niveauet fundet i det noget større NOVANA datasæt dækkende 58 målestationer. Der har således i indeværende undersøgelse kun indgået et relativt lille antal NOVANA-stationer, hvor alle fornødne parametre for biotilgængelighedstilpasninger af miljøkvalitetskravet hidtil har været målt, i.e. opløst zink, DOC, kalcium og pH. Disse er dog inddraget i det reviderede program, som træder i kraft fra 2017.
Blandt de stationer med de fornødne data er disse til tider ikke målt på samme dag, hvorfor den præcise biotilgængelighed ikke kan beregnes, da det er påvist, at alle relevante parametre fluktuerer markant lokalt over året. Dette vil dog også forbedres i det reviderede NOVANA program fra 2017, hvor der samtidigt vil blive målt for alle de fornødne parametre. Derudover er det for indeværende vanskeligt at vurdere zinks risikoprofil baseret på et årsgennemsnit af målinger, da der ikke er målt zink – og slet ikke DOC og kalcium – hver måned i året. Ofte maksimalt halvdelen af året og de fleste tilfælde færre gange.
Betragtningerne om sediment er baseret på generelle og ikke steds-specifikke betragtninger om biotilgængelighed. Og hvor det for vand formodes at blive langt mere optimalt at beregne de biotilgængelige fraktioner af zink og kobber i det reviderede NOVANA program fra
2017, så vil det ikke være muligt med sedimenter, hvorfor specifikke sedimentundersøgelser vil være nødvendige, hvis dette skal belyses nærmere.
Moniteringsdata fra landbrugsjorder har vist, at koncentrationen af kobber og især zink har været stigende de sidste to årtier som følge af en øget tilførsel. En fortsættelse af den nuværende landbrugspraksis i.f.t. brugen af zink som fodertilskud og veterinært lægemiddel peger på sandsynligheden for en fortsat øget ophobning af zink i en række danske landbrugsjorde med tilhørende øget risiko for udvaskning til vand og sediment som følge, hvorfor en fortsat opfølgning på konklusionerne i denne rapport kan være nyttig.
Det kommende forbud gældende fra år 2022 mod brugen af medicinsk zink vil samlet set reducere tilførslen fra svinebrug med ca. en tredjedel. Flere konkrete undersøgelser og feltstudier i Danmark vil dog være gavnlige for en kvalificering af de hovedsageligt teoretiske betragtninger i denne rapport. En kort beskrivelse af et forslag til en sådant opfølgende undersøgelse kan findes i rapportens appendiks A.
