Taffelanden, havlitten og fløjlsanden lades i stikken af regeringen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver 30. januar 2019:

Da finansministeren på vegne af regeringen lancerede den nationale handlingsplan for FNs 17 Verdensmål i FN Byen i København, udtalte finansministeren: ”Med den nationale handlingsplan skal ny dansk lovgivning fremover vurderes i forhold til verdensmålene. Det skal sikre, at vi indarbejder målene i det daglige lovgivningsarbejde, samtidig med, at vi har forpligtet os til at rapportere hvert år om vores fremdrift”. Efterfølgende har mange grupper taget de enkelte mål op, og arbejder positivt med at diskutere, hvorledes de ambitiøse mål bedst kan fremmes. På den baggrund er det beklageligt, at miljøministeren har snigløbet disse intentioner, og har undladt at indarbejde FNs Verdensmål no. 15 i forbindelse med revisionen af en gældende bekendtgørelse.

I følge FNs Verdensmål no. 15.5 skal biodiversiteten beskyttes. Indikatorerne herfor er fastsat af IUCN og det indbærer, at alle arter, der er ”globalt truede”, skal beskyttes. Tre af de danske fugle, der står på listen over arter, der skal beskyttes, er taffeland, havlit og fløjlsand. Alle arterne er trækfugle, men taffelanden er tillige en fåtallig dansk ynglefugl. Der har i mange år været jagt på de tre arter. Derfor havde jeg forventet, at ministeren i forbindelse med den seneste jagttidsrevison i 2018 reelt ville beskytte de tre arter. Men nej. Der er fortsat jagt på hannerne af såvel havlit som fløjlssand, mens taffelanden må jages som hidtil!

Der er udlagt fuglebeskyttelsesområder også på det danske søterritorium, hvor jagt stadig er tilladt. Hvad havde – sammen med en fredning af de tre arter – været mere naturligt end at friholde de fuglebeskyttelsesområder, hvor der er taffeland, havlit eller fløjlsand for al jagt. Det ville have givet en reel beskyttelse af globalt truede arter med jagtfrie områder. I dag bliver ænderne bortjaget af jægerne fra de fourageringsområder, som fuglene er helt afhængige af, og som officielt er udlagt for at beskytte fuglene. Det ville også have beskyttet den faldende bestand af ederfugle, der er truet på EU-niveau.

Ministeren undlader helt at beskytte taffelanden stik i mod FNs Verdensmål nummer 15.5. I følge Jægerforbundets hjemmeside er ” verdensbestanden af taffeland … i tilbagegang. … I Europa har bestanden været i tilbagegang over de sidste 22 år…Den danske ynglebestand har haft en årlig tilbagegang på 3,3 % i perioden 1989-2011…”, hvorefter Jægerforbundet overraskende konkluderer: ”Jagten anses for at være bæredygtig og den nuværende jagttid bevares”. Det må være det råd, som miljøministeren fulgte, da han underskrev den gældende jagttidsbekendtgørelse i 2018. Så der er fortsat jagt på taffelanden på trods af, at regeringen har lovet at følge op på FNs Verdens mål om at beskytte biodiversiteten!

FNs Verdensmål med dens indikatorer skal respekteres. Det kan ikke være rigtigt, at det første der sker, når jægerne skal stoppe for jagten på globalt truede arter, at der lokalt rejses tvivl om indikatorernes værdi, som det sker her i landet, hvorefter FNs Verdensmål reelt ”skydes til hjørne” af miljøministeren.

På den baggrund vil jeg gerne spørge: Hvordan kan regeringen acceptere, at en af dens ministrer på så eklatant vis overtræder de løfter, som regeringen har afgivet til verdenssamfundet? For hvis Danmark ikke har evnen og kapaciteten til det, ser det sort ud for FNs Verdensmål.