Miljøministeren og Vildtforvaltningsrådet spænder ben for FNs Verdensmål

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Hvis FNs Verdensmål skal fremmes, er der behov for, at Vildtforvaltningsrådet, VFR, skifter praksis eller ændres til et biodiversitetsråd. VFR er nedsat efter jagtlovens § 51 og er rådgivende for ministeren i spørgs­mål om jagt- og vildtforvaltning. Umiddelbart skulle man tro, at VFRs rådgivning er uvildig. Men det er ikke tilfældet. For det viser sig, at VFR har udviklet den besynderlig praksis at anmode ministeriet om råd om for­tolkninger af bl.a. juridiske spørgsmål, inden VFR efterfølgende rådgiver ministeren!

Biolog Søren Wium-Andersen.

I november 2018 fremsendte Miljø- og Fødevareministeriet et ”Notat til Vildtforvaltningsrådet om rødlister”. Det kan læses i dagsordenens side 41 for det seneste møde i VFR. Af notatet fremgår det:

På møde i Vildt­forvaltningsrådet den 21. marts 2018 opstod der i forbindelse med punktet om evaluering af jagttidsforhand­lingerne diskussion om status for den nationale og internationale rødlister og relationen herimellem. Mil­jøstyrelsen lovede på den baggrund rådet en oversigt over rødlister.” Af notatet, som ikke er skrevet af mil­jøstyrelsen, men af ministeriets departement fremgår det af side 43: ”Hverken den globale rødliste, EU’s rødliste eller den danske rødliste har juridisk status i Danmark, og der er således i lovgivningen ingen speci­fik beskyttelse rettet mod rødlistede arter…”. Samtidigt vedlægger departementet et bilag til notatet: ”Over­sigt over danske, globale og Europa rødlistevurderede fugle og pattedyr.”

Notatet misinformerer direkte VFR. Ikke mindst fordi den danske regering har accepteret FNs Verdensmål, hvis mål nummer 15.5. er beskyttelse af truede arter inden 2020 (se side 22). Som indikator herfor anvender FN en global rødliste udarbejdet af IUCN. Derfor er det manipulation, at departementet skriver, at rødlisterne ikke har juridisk status i Danmark. Regeringen lovede ved lanceringen af den nationale handlingsplan for FNs Verdenmål, at ny dansk lovgivning fremover skal vurderes i forhold til verdensmålene. Men dette løfte lever miljøministerens departement ikke op til, når det oplyser VFR om, at de eksisterende rødlister ikke har nogen juridisk gyldighed.

Taffelanden, havlitten og fløjlsanden lades i stikken af regeringen

Men det bliver efter min opfattelse værre endnu for på side 44 i den rødlistevurdering, som departementet præsenterer for VFR, nævnes overhovedet ikke, at to danske fuglearter, fløjlsand og havlit, står som globalt truede på IUCNs rødliste, der er indikator for punkt 15.5. for FNs Verdensmål. Begge arter skal beskyttes, når de opholder sig i Danmark, og de fuglebeskyttelsesområder, som arterne benytter, burde allerede nu være friholdt for alle jagtlige forstyrrelser. Ministeren var blevet gjort opmærksom herpå via et indlæg i Frederiksborg Amts Avis den 11. juni 2018, men alligevel underskrev ministeren efterfølgende en jagttidsbekendtgørelse, der tillader fortsat jagt på hannerne af de to arter samt af den ligeledes globalt truede truede taffeland, da VFR havde anbefalet jagt på dem alle.

Ovenstående er et eksempel på en praksis, hvorved det er lykkedes skiftende miljøministre at få de råd, de ønskede fra VFR. Et forhold der ikke lykkedes for energiministeren hos Klimarådet, som har en parallel funktion set i relation til ministeren. VFR bør snarest ændre sin praksis og selvstændigt fortolke juridiske problemstillinger, og ikke søge råd herom hos ministeren inden VFR rådgiver selvsamme miljø- og fødevare­minister. Ellers bør sammensætningen af VFR ændres således, at det kommer til at bestå af medlemmer, som selvstændigt kan bedømme de problemer, som rådet skal tage stilling til. I dag anvendes VFR til at give råd, der har indflydelse på biodiversiteten generelt.

Danmark nåede ikke biodiversitetsmålene for 2010 og når næppe heller 2020 målene. Da FNs Ver­densmål nummer 15.5 skal fremmes inden 2020 og de øvrige 15 mål inden 2030, er der behov for nytænk­ning på området fx med et råd besat af en uafhængig personkreds med kendskab til biodiversitet.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.