vand

Verdens Vand Dag: Dårligt vand dræber flere mennesker end katastrofer og konflikter

Færre mennesker rundt omkring i verden mangler i dag adgang til helt basalt rent drikkevand end for nogle år siden – men flere lande, især i Afrika, har stadig et stykke vej at gå for at sikre deres borgere adgang til vand.

844 millioner mennesker rundt om i verden mangler stadig selv den mest basale adgang, ifølge De Forenede Nationer, der har erklæret den 22. marts for Verdens Vand Dag.

Katharina Buchholz.

Det skriver Katharina Buchholz, 22. marts 2019, hos statista.com.

Sådan er det, trods det faktum at dårligt vand, der forårsager sygdomme som kolera, tyfus og hepatitis A, er en årsag til langt større menneskelig død årligt end katastrofer og konflikt kombineret.

Det er dokumenteret ifølge Emergency Event Database og The Netherlands Environmental Assessment Agency, der også påpeger, at især spædbørn og mindre børn rammes af disse dødelige sygdomme.

Flere mennesker har i dag adgang til rent vand.

FNs og WHO’s fælles overvågningsprogram for sikkert drikkevand har konstateret, at de mennesker, der mangler adgang til rent vand, for tiden bor overvejende i Afrika.

Derimod er landene i Syd- og Mellemamerika, kommet nærmere en 100 procent adgang til basal vandtjeneste (defineret som adgang til beskyttede brønde eller kilder indenfor mindre end 30 minutters gå-afstand).

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.