Den tredje begæring om aktindsigt i de 77 forsvundne ringbind i den afsluttede straffesag mod Hjarnø Havbrug har www.gylle.dk nu indgivet til Sydøstjyllands Politi i Horsens. Både politiet og Statsadvokaten i Viborg har tidligere afvist lignende krav

Kravet er tidligere afvist med to begrundelser:

  • at der ikke kan gives aktindsigt i en verserende straffesag
  • at der ikke kan gives aktindsigt, fordi gylle.dk ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Begge begrundelser er nu bortfaldet. Straffesagen er afsluttet, og Gylle.dk begærer nu aktindsigt sammen med en journalist på TV2 Østjylland, der er tilmeldt Pressenævnet. Gylle.dk har arbejdet tæt sammen med journalisten på TV2 Østjylland. Ikke mindst i research-fasen og om flere indslag i TV2 Østjylland.

Hjarnø Havbrug dømt: Fik rabat på 66 mio. kr. på grund af de 77 forsvundne ringbind

Derfor har vi stillet 9 spørgsmål og bedt om at få udleveret en eftersøgningsrapport – uden udstregninger  – i sagen om de forsvundne 77 ringbind:

  1. ”Hvor var de 77 ringbind opbevaret, da de forsvandt? (vi har erfaret, at de blev flyttet fra en lokalitet til en anden)
  2. Hvem havde adgang til lokaliteten, hvor ringbindene blev opbevaret ?
  3. Hvem havde opsynet med de opbevarede 77 ringbind?
  4. Hvornår i forløbet opdagede politiet, at ringbindene var forsvundet?
  5. Hvordan kan 77 ringbind (ca. 4,5 reolmeter) forsvinde? Det er jo en større transportopgave.
  6. Har der været tale om indbrud?
  7. Hvis ikke indbrud må det jo være en ansat med adgang til lokalet med de 77 ringbind, der har fjernet dem – eller i værste fald en uvedkommende person?
  8. Hvad har politiet gjort for at finde de forsvundne ringbind?
  9. Teoretisk set kan ringbindene jo være fundet, uden det er kommet til offentlighedens kendskab. Er det tilfældet?”

Vi skal også anmode om, at få eftersøgningsrapporten om de 77 ringbind udleveret – uden overstregninger. Anklageren, Pernille Moesborg, oplæste uddrag af den i Vestre Landsret.

Spændende, om vi får konkrete svar på de 9 spørgsmål, og om vi får eftersøgningsrapporten – uden overstregninger.

Bannerbillede: Rigspolitiet Pressefoto

Visited 31 times, 3 visit(s) today

Kommentarer

  1. Simpelthen en mystisk sag – det giver jo ingen mening, og der må virkelig være nogen med røde ører i Horsens !

  2. Jan Stampe Nielsen

    Bliv ved selv om det må være hårdt. Brug for støtte så skriv.
    Imens kan man græmme sig over hvad “juristeriet” kan slippe afsted med i et ellers oplyst land.

    • kim houmøller

      Her i København forsvinder aktindsigt fra TMF. Vil man ikke udlevere, smider man det bare ud.

  3. Henrik Kofod Fleischer

    Jeg søgte også aktindsigt med samme afslag pga. verserende sag. Jeg er ikke tilmeldt pressenævnet, men den brugte de så ikke. Jeg er dokumentarfilmproducent/instruktør og meget interesseret i denne sag.

  4. Jan Henningsen

    Man kunne jo få det indtryk at forsvindingsnummeret er betalt arbejde. Der er jo lige 6 betjente i København der er blevet straffet for kriminel aktivitet. Når politiet har kvajet sig bliver der massivt lukket ned for nyhedsstrømmen.

  5. Brita Rasmussen

    Godt gået. Der er nogen, der har noget at forklare!

Skriv en kommentar