Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 4. juli 2019:
Danske jægere har skudt mere end 10.000 globalt truede andefugle siden den tidligere regering tilsluttede sig FNs 17 Verdensmål. Målene er nu blevet bredt accepteret. Karavaner fra erhvervslivet og private organisationer rejser landet tyndt for at præsentere, hvorledes verdensmålene kan fremmes inden for deres respektive områder.
Men nu dryppes der malurt i bægeret. For den seneste opgørelse over det danske vildtudbytte afslører den ubehagelige kendsgerning, at danske jægere gennem de sidste to år har nedlagt mere end 10.000 ænder på trods af, at deres bestande er truet globalt.
De mange nedskydningerne er foretaget efter, at den danske regering i foråret 2017 tilsluttede sig FNs Verdensmål, selvom det af mål 15.5 fremgår, at biodiversiteten skal beskyttes mod tab. Der står: Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter. Indikatoren for delmålet er IUCNs Rødliste-indeks. Af rødlisten fremgår det, at der er tre arter af ænder her i landet, der er globalt truede nemlig taffeland, havlit og fløjlsand. Alligevel tillader Danmark fortsat jagt på disse tre arter.
Hvad er baggrunden for, at danske jægere skyder mere end 10.000 globalt truede ænder? Er Danmark et jagtetisk uland? For målene synes at have det svært hos Danmarks Jægerforbund, der den 1. juli 2019 lagde en 44 sider lang publikation med titlen”FN’S Verdensmål og os” ud på sin hjemmeside. Her omtales mål nummer 15.5 også. Men forbundet undlader fuldstændigt at behandle den ovenfor beskrevne problematik om danske jægeres beskæmmende jagt på globalt truede arter. Jægernes grådighed for emner at skyde på kender åbenbart ingen grænser, selv om der i de seneste to år er blevet skudt næsten 3,8 millioner stykke vildt.
At al jagt og jagtlige forstyrrelser skal stoppes i de truede fugles overvintringsområder fremgår allerede i dag af en af miljøministeriets hjemmesider, hvor ministeriet selv stiller – og besvarer – det retoriske spørgsmål. Hvorledes kan man hjælpe havlitten? Svaret er: Man kan hjælpe arten ved at begrænse færdslen (sejlads, fiskeri m.v.) i fourageringsområderne fra november til midten af april.
Ministeriet har således det fornødne kendskab til, hvorledes der skal gribes effektivt ind for at beskytte havlitten, og de andre truede arter, Men miljøministeriets departement har gang på gang hævdet, at rødlister ikke har nogen juridisk gyldighed, hvorved ministeriet har undgået at beskytte biodiversiteten i den danske natur. Hvorfor jeg vil kalde ministeriets holdning til rødlister og FNs Verdensmål for utroværdig. Departementets anvendelse af juridiske finter for at undgå at beskytte biodiversiteten er på basis af en aktindsigt beskrevet i indlægget: Miljøministeren siger nej til at fremme biodiversiteten.
Men hvorfor er FNs Verdensmål ikke blevet fremmet på dette område? Svaret er enkelt. Den tidligere miljøministeren valgte at beskytte en lille gruppe jægeres grådige hobbyjagt frem for globalt truede fugle! Jeg vil håbe på, at den nye miljøminister vil fremme FNs Verdensmål 15.5 og ikke fortsat vil tillade dispensationsansøgning til tiltrådte konventioner, der skal beskytte trækkende fugle. Der bør snarest udstedes en ny bekendtgørelse, der ikke blot friholder de tre globalt truede arter for al jagt, men også forbyder al anden jagt i de fuglebeskyttelsesområder, hvor de tre truede arter overvintrer. Hermed bliver disse områder reelle fuglebeskyttelsesområder. For i dag er de danske fuglebeskyttelsesområder reelt blot skraveringer på et kort.
Pingback: Jagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene | Gylle.dk