Vil en ny miljøminister ændre jagtpolitikken?

Hverken den nye miljøminister Lea Wermelin (tv.) eller den tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (th.) har taget skridt til at beskytte de truede ænder. Foto: Miljøministeriet

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver den 4. juli 2019:

Danske jægere har skudt mere end 10.000 globalt truede andefugle siden den tidligere regering tilsluttede sig FNs 17 Verdensmål. Målene er nu blevet bredt accepteret. Karavaner fra erhvervslivet og private organisationer rejser landet tyndt for at præsentere, hvorledes verdens­målene kan fremmes inden for deres respektive områder.

Men nu dryppes der malurt i bægeret. For den seneste opgørelse over det danske vildtudbytte afslører den ubehagelige kendsgerning, at danske jægere gennem de sidste to år har nedlagt mere end 10.000 ænder på trods af, at deres bestande er truet globalt.

Havlitten er som taffeland og fløjlsand truet globalt. De tre arter skal beskyttes mod al jagt og andre jagtlige forstyrrelser i fuglebeskyttelsesområderne inden 2020 ifølge FNs Verdensmål. Danmark har i mere end to år tøvet og undladt at beskytte arterne. Foto: Wikipedia

De mange nedskydningerne er foretaget efter, at den danske regering i foråret 2017 tilsluttede sig FNs Verdensmål, selvom det af mål 15.5 fremgår, at biodiversiteten skal beskyttes mod tab. Der står: Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter. Indikatoren for delmålet er IUCNs Rødliste-indeks. Af rødlisten fremgår det, at der er tre arter af ænder her i landet, der er globalt truede nemlig taffeland, havlit og fløjlsand. Alligevel tillader Danmark fortsat jagt på disse tre arter.

Hvad er baggrunden for, at danske jægere skyder mere end 10.000 globalt truede ænder? Er Danmark et jagtetisk uland? For målene synes at have det svært hos Danmarks Jægerforbund, der den 1. juli 2019 lagde en 44 sider lang publikation med titlen”FN’S Verdensmål og os” ud på sin hjemmeside. Her omtales mål nummer 15.5 også. Men forbundet undlader fuldstændigt at behandle den ovenfor beskrevne problematik om danske jægeres beskæmmende jagt på globalt truede arter. Jægernes grådighed for emner at skyde på kender åbenbart ingen grænser, selv om der i de seneste to år er blevet skudt næsten 3,8 millioner stykke vildt.

Biolog Søren Wium-Andersen

At al jagt og jagtlige forstyrrelser skal stoppes i de truede fugles overvintringsområder fremgår allerede i dag af en af miljøministeriets hjemmesider, hvor ministeriet selv stiller – og besvarer – det retoriske spørgsmål. Hvorledes kan man hjælpe havlitten? Svaret er: Man kan hjælpe arten ved at begrænse færdslen (sejlads, fiskeri m.v.) i fourageringsområderne fra november til midten af april.

Ministeriet har således det fornødne kendskab til, hvorledes der skal gribes effektivt ind for at beskytte havlitten, og de andre truede arter, Men miljøministeriets departement har gang på gang hævdet, at rødlister ikke har nogen juridisk gyldighed, hvorved ministeriet har undgået at beskytte biodiversiteten i den danske natur. Hvorfor jeg vil kalde ministeriets holdning til rødlister og FNs Verdensmål for utroværdig. Departementets anvendelse af juridiske finter for at undgå at beskytte biodiversiteten er på basis af en aktindsigt beskrevet i indlægget: Miljøministeren siger nej til at fremme biodiversiteten.

Men hvorfor er FNs Verdensmål ikke blevet fremmet på dette område? Svaret er enkelt. Den tidligere miljøministeren valgte at beskytte en lille gruppe jægeres grådige hobbyjagt frem for globalt truede fugle! Jeg vil håbe på, at den nye miljøminister vil fremme FNs Verdensmål 15.5 og ikke fortsat vil tillade dispensationsansøgning til tiltrådte konventioner, der skal beskytte trækkende fugle. Der bør snarest udstedes en ny bekendtgørelse, der ikke blot friholder de tre globalt truede arter for al jagt, men også forbyder al anden jagt i de fuglebeskyttelsesområder, hvor de tre truede arter overvintrer. Hermed bliver disse områder reelle fuglebeskyttelsesområder. For i dag er de danske fuglebeskyttelses­områder reelt blot skraveringer på et kort.


Comments

comments

En kommentar til Vil en ny miljøminister ændre jagtpolitikken?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.