Det er ikke spildevandet fra byboerne, der ødelægger miljøet i Randers Fjord, men kommunens miljøudvalgsformand afviser dokumentationen
Grupper på de sociale medier spreder i stigende grad misinformation om årsagerne til iltsvind og de elendige miljøforhold, der har udryddet stort set alle fisk i fjordene og langs de lavvandede kyster, og de modtager i stigende omfang politisk opbakning.
Med navne som ’Landbrugets Sande Venner’, ’Rent Hav’ og ’Bæredygtigt Landbrug’ stræber disse grupper efter at skabe en illusion om byernes spildevand som hovedårsag til det døende havmiljø. ”Man kunne starte med at stille de samme skrappe krav til rensningsanlæggene, som man gør til landbruget”, lyder kampråbet fra de kritiske grupper, der kræver milliardinvesteringer i bedre renseanlæg og kloaknet og betvivler dokumentationen for det offentliges målinger af indholdet af det spildevand, der løber ud.
Som en variant af den voldsomme misinformation er der også politikere, lobbyorganisationer og grupper på de sociale medier, der hævder, at forureningen rent faktisk slet ikke kommer fra Danmark – og herunder altså fra de danske byer – men fra landene omkring os, især rundt om Østersøen. Begge årsagsforklaringer kan ikke være sande, og den med udenlandsk forurening inde i de danske fjorde er for nylig blevet eftertrykkeligt afvist.
Senest har Venstres mangeårige miljøordfører Erling Bonnesen givet næring til denne konspirationsteori. Internationale eksperter har i ny rapport sagt god for baggrunden bag de danske krav til kvælstofreduktioner, men Bonnesen hævder fortsat, det er for tidligt at konkludere og kalder en del af rapporten for “smaskhamrende forkert”.
Randers som eksempel
Men er det sandt, at det er de danske bysamfund, der ødelægger havmiljøet? Det er der intet belæg for at hævde, når man sammenligner udslippene af kvælstof og fosfor med det rensede spildevand og de samme stoffer i drænvandet fra landbrugsvirksomhederne. Det viser et eksempel fra Randers Kommune.
I Randers, der er landets 8. største kommune med knap 100.000 indbyggere, har den kommunale forvaltning sammenstillet en illustrativ oversigt over den samlede belastning af Randers Indre Fjord for alle kilder. Belastningen fra byens renseanlæg og regnvandsudløb udgør 8 % af tilledningen af kvælstof og 20 % af fosfor (se en detaljeret udregning nedenfor).
Oversigten er udarbejdet af forvaltningen efter krav fra formanden for kommunens miljø- og teknikudvalg (MTU) Frank Nørgaard (DF). Redaktionen har forelagt Nørgaard oversigten og bedt om en kommentar.
Som svar har Frank Nørgaard fremsendt en liste med links til en række beskrivelser af spildevandsforhold i andre kommuner, bl.a. i Ringkøbing-Skjern, langs Limfjorden og Øresund, som han kræver offentliggjort, før han agter at besvare vores spørgsmål. Dog lægger han ikke skjul på, at han ingen tillid har til de officielt beregnede tal for kommunens udledning, og han mener også, at andre byrådsmedlemmer deler den opfattelse.
Redaktionen har tilbudt borgmester Torben Hansen (S) at kommentere forholdene i MTU, men det har han ikke ønsket at gøre. Derefter har vi bedt om en kommentar fra Anker Boje (S), der også er medlem af MTU. Han konstaterer, at:
”Det gør ikke opgaven i Miljø og Teknik Udvalget lettere, at vi har en formand, som ikke har tillid til myndigheder og beregninger. Diskussioner om de rigtige løsninger afspores, uanset om det drejer sig om næringsstoffer til fjorden eller vandstanden i Gudenåen.”
Læs oversigten fra den kommunale forvaltning her
”Til byrådets medlemmer,
Frank Nørgaard har i mail af d. 11. oktober 2023 anmodet om svar på spørgsmål vedr. fælleskloak og rensningsanlæg.
Forvaltningen kan i den forbindelse oplyse:
Den samlede næringsstofbelastning til Randers Fjord er angivet i Vandområdeplan 2021-2027 for alle kilder til Randers Fjord. I den Indre fjord er den samlede belastning 2.846 tons N/år og 96,1 tons P/år. Heraf gælder, at belastningen fra renseanlæg og regnbetingede udløb fra renseanlægget udgør 227 tons N/år og 19,5 tons P/år.
Forvaltningen har ikke tal for den procentvise fordeling af øvrige kilder i oplandet til Gudenåen. Disse tal findes dog på landsplan. Her gælder, som det fremgår af nedenstående tabeller og figurer fra Vandområdeplan 2021-2027 følgende:
Baggrund for tallene
Der er ikke krav i de nugældende tilladelser til, at antallet af overløb skal registreres. For overløb er tilladelserne angivet ud fra funktionskrav og ikke baseret på antal af overløb eller en præcis mængde. Med funktionskrav menes der krav til oplandsstørrelse, overløbsbygværker, bassinstørrelser mv. De udledte mængder vil være afhængige af nedbørsmængder det pågældende år og temperaturer.
I forbindelse med den forestående spildevandsplan 2023-2027 vil der være et mål om, at overløbene i Randers kommune skal overvåges, indtil de ophører eller forekommer sjældent.
Forvaltningen indberetter derfor i dag antallet af overløb til Miljøstyrelsen ud fra et beregnet antal overløb baseret på modelberegninger foretaget af Vandmiljø Randers. Beregningerne er foretaget ud fra et normal år. Forvaltningen har vedhæftet indberetning for 2022 med antallet af overløb samt mængder for de enkelte udløb, som er repræsentative for belastningen fra overløb til Randers Fjord indenfor de seneste 5 – 10 år.
De samlede udledte mængder fra overløb fremgår af nedenstående tabel.
Endeligt kan det oplyses, at der er i vandområdeplan 2021-2027 er angivet flg. belastninger fra punktkilder til Fjorden.
Regnbetingede udledninger – Oplysningerne er fra 2018:
Afslutningsvis skal det bemærkes, at arbejdet med at beregne overløbsmængder for de enkelte år og tilbage til 2011 vil være omfattende. Det forventes, at overløbsmængder siden 2011 generelt er reduceret med gennemførelse af separeringsprojekter i Randers Kommune.
Venlig hilsen
Jens Lyngborg Heslop, direktør
Udvikling, Miljø og Teknik
Det er en national katastrofe, at der trods døde fjorde og indre farvande (et af DKs største aktiver) er så stærke kræfter, der ikke vil se sandheden i øjnene.
Ligegyldigt hvor mange beviser, der bæres frem, og ligegyldigt hvor forarmet naturen ender med at være, kan denne (magtfulde) gruppe ikke overbevises. Det eneste håb er, at kommende generationer i landbruget ikke har den samme udbyttemaksimerende tilgang til produktion af fødevarer.
I ventetiden må vi håbe at staten, fonde og forstandige rigmænd fortsat har mulighed for at købe jord op, der dyrkes bæredygtigt.
Mark Twain.: ” Nogle gange spekulerer jeg på, om verden bliver regeret af smarte folk, der tager os ved næsen, eller af idioter, der virkelig mener det”