Anvendelsen af zink i svineproduktionen giver mere MRSA, også selvom der ikke anvendes antibiotika. Det skriver biolog, cand. scient Søren Wium-Andersen, Hillerød.
Resistente bakterier udvikles ikke kun på grund af et stort antibiotikaforbrug. Landbrugets anvendelse af zink virker også fremmende for de smittefarlige svineMRSA-bakterier. Derfor findes der også MRSA i svinebesætninger, hvor der ikke anvendes antibiotika overhovedet. Denne nye viden rejser en række alvorlige udfordringer for både svineindustrien og de ansvarlige myndigheder/politikere, der har pligt til at regulere erhvervet.
De multiresistente bakterier giver mennesket alvorlige problemer. Derfor er det beklageligt, at antibiotikaresistensen har været stigende i svineindustrien gennem de seneste 20 år. Det er bekymrende, at den multiresistente bakterie MRSA CC398 nu findes i op mod 70 procent af svinebesætningerne. Da det antages, at antibiotikaforbruget spiller en central rolle for resistensudviklingen, blev Folketinget i foråret 2015 enige om en yderligere indsats for at sænke antibiotikaforbruget i svineindustrien. Resultaterne af at nedsætte antibiotikaforbruget er ikke blevet, som forventet. Bekæmpelsen af MRSA CC398 har vist sig at være mere kompliceret end antaget.
Svinefoder tilsættes tungmetallerne kobber og zink, da de virker som vækstfremmer. Desuden anvender svineindustrien tilsætninger af zink for at bekæmpe den smågrise diarré, der ofte er resultatet af, at producenterne tager smågrisene fra søerne efter blot 21 dage. Derfor får smågrisene det såkaldte veterinære zink, der gives i en mængde på 2500 mg pr kilo foder i en 14 dages periode. Zink i de mængder er simpelthen giftigt for bakterierne og mange af de bakterier, der forårsager diarreen forsvinder. Tilbage bliver zinktolerante bakterier, som ikke giver diarré.
Forskningsresultater fra de seneste år har vist, at genet for zinktolerance er tæt koblet med genet for antibiotikaresistens. Anvendelsen af zink vil således resultere i, at resistente bakterier fremmes. En enkelt undersøgelse har vist, at genet for bakteriers følsomhed overfor visse typer af desinfektionsmidler (fx. Rodalon) også er koblet med det antibiotikaresistente gen. Resultatet er, at anvendelsen af zink og desinfektionsmidler begge fremmer tilstedeværelsen af antibiotikaresistente bakterier. Det forklarer, hvorfor man også kan finde MRSA i økologiske besætninger, hvor der overhovedet ikke anvendes antibiotika i produktionen.
Den nye viden betyder ikke blot, at indsatsen mod antibiotika skal fortsætte men også, at der skal sættes ind mod det hastigt stigende forbrug af veterinært zink i svineindustrien. Forsøg på at fortynde sig ud af zinkproblematikken er risikabelt, da 200.000 hektar landbrugsjord allerede indeholder bekymrende mængder af zink. Derfor skal zink forbruget nedsættes af hensyn til menneskets sundhed og miljøet, da zink også er meget giftigt for vandorganismer, og da det ophobes i jorden. Sundhedsmyndighederne har allerede denne viden om sammenhængen mellem MRSA og anvendelsen af zink, men har ikke ønsket at tage konsekvenserne af denne viden og at slå et slag for, at zinkforbruget reduceres af hensyn til risikoen for en yderligere udbredelse af MRSA bakterier til skade for befolkningen. Myndighederne har valgt at beskytte svineindustrien frem for befolkningen.
Det finder jeg oprørende.
