Amerikanske skovsangere er som yndefulde blomster – men med vinger

Sangfuglene i den gamle verdens skove udviser en ret så monokrom ensartethed, hvad det ydre angår – som omtalt i ”Løvsangerdage” her for nylig. Kontrasten hertil er slående når man tager turen over Atlanten, hvor de amerikanske skovsangere er som rigt farvede blomster – med vinger!

Løvsangerslægten Phylloscopus udgør en noget kedsommelig variationsrække på ca. 50 arter over et grundtema af grågrønne oversider og en gennemgående klangbund af lyse undersider. Kønnene er ens og variationerne udspiller sig i mere subtile detaljer omkring øjenbrynstriber, eventuelle vingebånd og strejf af gulligt hist eller pist. Hører man ikke fuglenes kald eller sang, volder artsbestemmelsen i felten som regel besvær.

Kontrasten hertil er slående når man tager turen over Atlanten. Ved løvspringet i det østlige USA i maj er det som om knopperne på grene og kviste i skovene ikke blot folder nye fosforgrønne blade ud, men her og der tilmed sprællevende og rigt farvede blomster – med vinger! Det er den nye verdens wood warblers, skovsangere, der er ankommet fra deres vinterkvarterer i Caribien, Mellem- og Sydamerika, enten for at yngle på disse breddegrader eller gøre kortvarige rast på deres videre rejse nordpå, Canada inklusive.

Det er hannerne, der hos de fleste arter har overdådige fjerdragter – det er lidt som at se en udstilling fra en specialklasse af kunstnerisk begavede børn, som med fine mårhårspensler og dyre farvelader til rådighed hver især har givet deres fantasifulde bud på, hvordan en lille, slank sangfuglemodel med spidst næb og ni håndsvingfjer kan dekoreres. Fra et spektrum af hvidt, teglrødt, orange, appelsingult, smørgult, mosgrønt, himmelblåt, dueblåt, indigo, kastanjebrunt og sort er farver i udvalg sat dristigt sammen i mønstre, felter, bånd, pletter, striber og perlerækker.

Efter et natligt træk kan f.eks. parker, krat og småskove, klemt inde i Newark, New York City og det indre Long Islands uendelige urbane ørkner en lun morgen i maj myldre med 10 -15 arter af disse små juveler, tiltrukket af magametropolens grønne oaser – ligesom løvsangere og andre småfugle på trækket over Kattegat slår sig ned på Hesselø. Oplevelsen af forårets skovsangere, selv i Central Park på Manhattan, hører til noget af det ypperste den nordamerikanske fugleverden kan byde på.

Det er bemærkelsesværdigt, at to tilsyneladende økologisk ækvivalente sangfuglegrupper i den gamle henholdsvis nye verden har udviklet sig så forskelligt, ikke mindst gennem den seksuelle selektion som har medført de farvestærke hanner hos sidstnævnte. De omkring 50 arter nordamerikanske skovsangere er opdelt i hele 15 slægter og systematikken er genstand for stadig videnskabelig diskussion.

Visse arter findes udelukkende mod vest, og en del er knyttet til nåleskov af forskellige typer. En enkelt art, Bachmansanger med kræsne krav til sine sumpskovshabitater i sydstaterne er for nylig erklæret uddød, Kirtlandsanger yngler med kun få hundrede par i et begrænset område med særlige fyrreskove i Michigan, reddet fra udryddelse på et hængende hår af en målrettet og specifik naturplejeindsats. Andre arter er vidt udbredt, og den største artsrigdom findes i Appalacher-bjergkædens udstrakte tempererede løvskove.

Mange af arterne er i tilbagegang, af de sædvanlige årsager som degradering og fragmentering af naturen som følge af alskens menneskelige aktiviteter. Stadig flere veje, urbanisering og stærkt miljøbelastende former for minedrift som bjergtopminedrift og fracking skaber flere skovbryn og åbninger og dermed øget sårbarhed af skovsangernes foretrukne yngleområder af oprindelig skov. Fragmenteringen har begunstiget den brunhovedet kostær, som på gøgevis lægger æg i småfuglereder, ikke mindst skovsangernes.

Den delikate cyanblå sanger er gennem de sidste 50 år forsvundet i accelererende tempo. Arten har fået en tiltrængt advokat i den amerikanske succesforfatter og passionerede ornitolog Jonathan Franzen, som nærmest har gjort den lille blåstribede sangfuglejuvel til omdrejningspunktet i sin bestseller af en samtidsroman fra 2010, ”Freedom”. Der er stort behov for mere beskyttelse, hvis ikke flere arter blandt de bevingede blomster skal følge med hovedpersonen Bachman i graven.

Bannerbillede: Den amerikanske fuglemaler og jæger J. J. Audubon var af fransk herkomst og fik sine livfulde og særprægede fugleakvareller af de nordamerikanske fugle udgivet i et begrænset oplag i pragtværket ”Birds of America”, i det gigantiske format dobbelt elefant folio. Her er et udsnit af billedet af cyanblå sanger, fanget i rask bevægelse med en lille edderkop på sigtekornet. Foto fra en reproduktion af Audubons storværk.