Miljøministeren vil have ny pesticidstrategi – det bliver den syvende siden 1986

Alle EU-lande får hvert år beregnet, hvor meget forbruget af pesticider belaster mennesker og miljø. Årets danske tal viser et stabilt niveau, der ikke har rykket sig i ti år, og ikke falder som ønsket. Siden 1986 har skiftende regering lanceret pesticidhandlingplaner, der skulle reducere anvendelse af de giftige midler, men tværtimod hensigten er forbruget vokset

Miljøministeren er bekymret over uændrede forbrug af pesticider og understreger behovet for en ambitiøs strategi for pesticid-området. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Miljøministeriet 31. august 2026.

Der sælges over 3.000 tons kemiske pesticidaktivstoffer om året i Danmark, som sprøjtes på marker og planter. EU udregner hvert år de enkelte landes samlede belastning på baggrund af landenes indberetninger af de solgte mængder.

I år ligger EU-indikatorerne på cirka samme niveau som de sidste 10 år. Der kan endnu ikke ses et fald i forhold til den politisk vedtagne ambition om, at belastningen fra pesticider skal nedbringes. Dermed viser tallene den samme udvikling som Danmarks egen pesticidbelastningsindikator. Derfor kalder miljøministeren på nye, ambitiøse mål og værktøjer.

Miljøminister Maria Reumert Gjerding siger:

”Jeg er dybt bekymret over, at vi siden 2022 har haft et erklæret mål om at sætte belastningen ned, men det ser ud til, at vi ikke lykkes. Belastningen har ligget på det samme niveau i 10 år. Selv om der er tale om godkendte pesticider, så belaster de stadig miljø og sundhed. Derfor vil jeg gå ambitiøst ind til arbejdet med en nye pesticidstrategi, som jeg ser frem til at forhandle med Folketingets partier.”

Målet for pesticidbelastning er i Sprøjtemiddelstrategien 2022-2026 fastsat efter den danske pesticidbelastningsindikator. De europæiske indikatorer og den danske indikator kan ikke direkte sammenlignes, da vi i Danmark har nationalt fastsatte belastningsværdier.

Men man ser overordnet den samme tendens i udviklingen, nemlig at der ikke ses det fald i pesticidbelastningen, som der politisk ønskes. Frem mod forhandlingerne om en ny pesticidstrategi foretages en endelig vurdering af, om målsætningen for belastningen, som er fastsat for 2025, er indfriet.

Miljøminister Maria Reumert Gjerding siger:

”Dette understreger også, hvor meget det haster med at få indført et forbud mod at sprøjte ovenpå vores sårbare grundvandsmagasiner, hvor vores drikkevand dannes. Jeg er i fuld gang med forhandlingerne med Folketingets partier, og det er regeringens ambition, at sprøjteforbuddet skal træde i kraft i hurtigst muligt.”

Fakta:

Læs uddybende artikel om de europæiske indikatorer her.

Læs uddybende artikel om den seneste statistik for pesticidforbruget i Danmark

Redaktionen perspektiverer ministerens udtalelser

Nederlag på nederlag

Allerede da den daværende danske miljøminister Christian Christensen (Kr.F.) i 1986 lancerede den første danske pesticidhandlingsplan, begrundede han nødvendigheden med disse ord:

”Formålet med denne handlingsplan er at nedbringe bekæmpelsesmiddelforbruget for derigennem:

• at beskytte mennesker mod sundhedsmæssige risici og skadevirkninger som følge af brugen af bekæmpelsesmidler. Dette gælder såvel for brugerne af midlerne som for befolkningen i almindelighed, der især må sikres mod indtagelse via levnedsmidler og drikkevand.
• at beskytte miljøet – dvs. såvel harmløse organismer som nytteorganismer blandt flora og fauna på landjorden og i akvatiske miljøer.”

Formålet kan ikke siges at være opnået, trods 40 års indsats. Kræftsygdomme, ufrugtbarhed hos mænd såvel som kvinder og hjerneskader som følge af Parkinsons sygdom er i dag anerkendt som forårsaget af pesticider. Læg dertil, at biodiversiteten er i frit fald som i resten af verden, og at mere end halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer i Danmark rummer rester af pesticider, forbudte såvel som lovlige.

Væltede træer og flyvende tagsten er ikke godt men værre er forureningen med sprøjtegifte overalt

Den oprindelige nultolerance for giftrester i det såkaldt rene danske grundvand er for længst opgivet og erstattet af kravværdier for, hvor store mængder pesticider der må være i vores drikkevand. Når politikere og andre velmenende borgere taler om det rene vand, som vi drikker direkte fra vandhanen og skal værne om, så er det en gammel myte. Den mistede sin sandhedsværdi allerede for 25 år siden.

Status efter 40 års indsats mod giftige kemikalier i landbruget viser,  at salget af aktivstoffer er rekordhøjt med 3.315 tons (Miljøstyrelsen 2025). Behandlingshyppigheden toppede i 2022 med 5,37 årlige sprøjtninger i gennemsnit af hver eneste mark, men udviste et beskedent fald til 4,3 i 2023. Alligevel var det den næsthøjeste værdi siden 1997, så her sker ingen afvikling. Målt som forbrugsdata satte 2023 absolut rekord med en behandlingshyppighed på 3,5 sprøjtninger pr. hektar.

Summa summarum: 40 års politiske beslutninger med seks handleplaner i Danmark såvel som planer i resten af Europa om strategier for et mindre pesticidforbrug har vist sig at være forgæves. Det skyldes den simple kendsgerning, at landbruget aldrig har været villig til at tage ansvar for sin giftanvendelse, og at de politiske handleplaner altid bliver baseret på frivillighed og er uden konsekvenser.

(Uddrag fra bogen ”Fra Mirakel til Mareridt”, Gads Forlag 2026).

Bannerbillede: Sprøjtegiftene er overalt. Privatfoto