Tre fortællinger fra landbrugets eventyrbog

Det politisk uafhængige faktakontrolmedie TjekDet har set nærmere på tre af landbrugets påstande om egen uskyldighed – du får en forsmag her på de grimme sandheder, der kommer for en dag, når kyndige journalister tjekker lobbyisterne for falske påstande…

Har svin med hele haler flere bylder end de haleløse?

Et af de mest omdiskuterede emner i debatten om dyrevelfærd i landbruget er brugen af halekupering, hvor smågrisenes halespidser klippes af de første døgn efter fødsel.

I Danmark har det været forbudt for griseproducenter at rutinemæssigt halekupere deres grise siden 1994. Alligevel halekuperes 95 procent af alle danske smågrise fortsat, fordi reglerne tillader indgrebet i besætninger, hvor der kan dokumenteres problemer med halebid.

Men i regeringsgrundlaget for den nye firkløverregering lyder det, at forbuddet mod halekuperinger nu reelt skal overholdes og efterleves i år 2030. Det kan betyde, at mange landmænd skal give grisene mere plads i staldene, så halebid undgås.

Ifølge Jeppe Bloch Nielsen, som er formand for Danske Svineproducenter, kan et reelt forbud mod halekupering dog også få betydning for forbrugerne og det grisekød, som man møder i supermarkedet.

“Halekupering af grise er lige så meget et forbrugerhensyn, som det er en grisehensyn”, lød det blandt andet fra Jeppe Bloch Nielsen i et interview på TV 2 News 2. juni 2026.

Ifølge Jeppe Bloch Nielsen kan man som forbruger nemlig risikere at købe kød, der indeholder bylder som følge af halebid, hvis landmændene ikke må halekupere. “(…) så kan vi risikere, at der ligger en flæskesteg ude på eksportmarkedet eller i de danske supermarkeder, hvor der er en byld i (…)”, forklarer han.

Men bylder og andre skader, som skulle opstå på grise under produktionen, vil aldrig nå forbrugerne, fordi bylder bliver skåret væk af Kødkontrollen på slagteriet, inden kødet bliver frigivet til konsum.

Det oplyser Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Henrik Elvang Jensen, som er professor i veterinær patologi ved KU.

“I Danmark udføres individuel kødkontrol af alle slagtegrise. Det gøres netop for at forhindre, at der er patologiske processer, herunder bylder, i de produkter som kommer ud i detailkæden,” forklarer han til TjekDet.

Han pointerer også, at der i øvrigt kan opstå bylder i grise, uden at de har været halebidte – og at halebid heller ikke behøver at give anledning til bylder i grisene.

TjekDet har forelagt kritikken for Jeppe Bloch Nielsen, der fastholder, at risikoen for at møde produkter med bylder eller andre skader i køledisken vil stige, hvis flere grise fremover får halebid. Desto flere skader, desto større chance vil der også være for, at der sker menneskelige fejl, og at skaderne ikke bliver opdaget tidligere i slagtningsprocessen, siger han til TjekDet.

Læs hele afsløringen af eventyrfortællingen på TjekDet.

Fedtemøg fra landbruget er en myte eller hvad?

En anden utrolig historie, som TjekDet har set nærmere på, handler om opblomstringen af alger – det såkaldte fedtemøg – der er sket usædvanligt tidligt i år i danske fjorde

Ifølge et opslag fra Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, er det en myte, at fedtemøget, vi ser nu, kommer fra kvælstof fra landbruget.

”Det giver ikke mening at sige, at de slimede samlinger af brunalger, vi ser lige nu – også kendt som fedtemøg – hænger sammen med landbrugets udledning af kvælstof.”

Sådan lyder det bombastiske budskab fra svineproducent Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, i en video på Facebook, der har fået over 200.000 visninger, knap fire tusinde likes og har sat gang i debatten om, hvorvidt ansvaret for fedtemøget kan placeres hos alle andre end landbruget.

Ifølge Søren Søndergaard er det i stedet tilstedeværelsen af fosfor, der giver algerne mulighed for at vokse frem. Og fosfor er der masser af ude på bunden af havmiljøet fra dengang, man ikke rensede byernes spildevand, siger Søren Søndergaard.

“Tænk, hvis den nuværende valgkamp skulle baseres på faglighed og fakta,” siger han.

Men en række eksperter, TjekDet har talt med, afviser påstanden om, at hovedårsagen til fedtemøg er fosfor fra spildevand. Årsagen er både kvælstof og fosfor fra blandt andet landbruget, siger de.

En af eksperterne er Brian Kronvang, som er forskningsprofessor hos Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Ifølge ham går landbruget “slet ikke” fri for ansvar for det fedtemøg, der netop nu er at finde i de danske farvande, og han påpeger, at det er forkert at sige, at landbrugets udledning af kvælstof ikke spiller en rolle.

“Det er entydigt, at både kvælstof og fosfor er nødvendige næringsstoffer for opblomstring af alger – også dem, som danner fedtemøg i det tidlige forår. Kvælstof er kendt for at have størst betydning for algevæksten i sommerperioden, mens fosfor er betydende i det tidlige forår,” siger han og understreger, at der er behov for at begrænse udledningen af både kvælstof og fosfor, når man ønsker at opnå en god tilstand i kystvandene og mere åbne havområder.

Det samme påpeger Karen Timmermann, som er professor i kystøkologi ved Institut for Akvatiske Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet.

“Fedtemøg skal bruge høje koncentrationer af både fosfor og kvælstof. Der kommer både fosfor og kvælstof fra landbruget. Om foråret er alger typisk styret af fosfor, og derfor indikerer fremkomst af fedtemøg i foråret, at der er masser af fosfor og kvælstof i havet,” siger hun.

Fedtemøget har altså brug for begge næringsstoffer for at kunne vokse. Men hvorfra kommer det fosfor, som er skyld i algevæksten? Ifølge Søren Søndergaard ligger forklaringen blandt andet hos gammelt, urenset spildevand – men det er ifølge Stiig Markager, som er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet med speciale i havmiljø, ikke korrekt. Han placerer hovedansvaret for fosforudledningen hos netop landbruget.

“Det er simpelthen ikke sandt. De sidste 25 år har hovedbidragsyderen, når det kommer til fosfor, været landbruget. De står for omkring halvdelen af fosfortilførslerne, mens rensningsanlæggenes spildevand står for en tredjedel,” siger Stiig Markager.

Mest interessant er det måske, at landbrugets ”egen” forskningsinstitution også afviser Søndergaards fortælling.

SEGES Innovation, som er en forskningsvirksomhed med særlige bånd til landbruget, og som særligt beskæftiger sig med landbrugs- og fødevareproduktion, mener ikke, at fosfor i fjordene skyldes gammelt spildevand.

“Fedtemøget skyldes, at der både er for meget kvælstof og for meget fosfor. Hvis der er rigeligt af begge dele, vokser fedtemøget derudaf, og hvis en af delene mangler, begrænser det væksten. På landsplan kommer cirka 30 procent af fosfor fra spildevand, og 70 procent fra det åbne land, herunder landbruget, men de gamle spildevandstilførsler, man havde inden man rensede spildevandet, ligger formentlig ikke i fjordene nu,” siger Flemming Gertz, chefkonsulent hos SEGES Innovation.

Stiig Markagers vurdering af, hvad man skal gøre for at komme problemet med fedtemøg til livs, er derfor også tydelig – det handler om, at landbruget skal minimere både udledningen af kvælstof og fosfor. Han kalder det “helt forkert”, at omtale det som en myte, at den nuværende algevækst hænger sammen med landbrugets udledning af kvælstof.

“Det er jo sådan set bredt anerkendt, også af landbruget selv, at ansvaret ligger hos landbruget. De har skrevet under på den grønne trepartsaftale, og den forudsætter, at det er landbrugets udledning af kvælstof, der er årsagen til det dårlige havmiljø,” siger Stiig Markager.

TjekDet har forelagt Søren Søndergaard og Landbrug & Fødevarer eksperternes vurdering af hans påstande. TjekDet har også spurgt til, hvilke eksperter det er, Søren Søndergaard henviser til, som angiveligt mener, at algevækst i marts måned ikke hænger sammen med kvælstof. TjekDet har ikke fået svar fra Søren Søndergaard.

I stedet har Anders Panum Jensen, der er direktør for Grøn Trepart hos Landbrug & Fødevarer, sendt et skriftligt svar. I svaret henviser han til beregninger fra SEGES Innovation om fedtemøg, som viser, at det i foråret primært er fosfor, der driver algevæksten. Han svarer ikke på forskernes påpegning af, at fosforen primært kommer fra landbruget.

Læs hele eventyrfortællingen om landbrugets uskyld i fedtemøgets opkomst.

Støjberg: Danske mælkeproducenter er bare de bedste

Den tredje eventyrfortælling kommer ikke fra landbruget selv, men fra en af erhvervets erklærede politiske venner

Danmarksdemokraternes Inger Støjberg påstår i et facebook-opslag (se nede på siden), at Arlas landmænd har på to år reduceret CO₂-udledningen med en million ton. Tallet bliver af Danmarksdemokraterne brugt som argument for, at der derfor ikke er grund til at indføre en dansk CO₂-afgift på landbruget.

Men danske landmænd har ikke reduceret udledningen med en million tons på to år, kan TjekDet afsløre. Tallet dækker Arla-landmænd i syv europæiske lande, og hvor stor en del af reduktionen danske landmænd står for, ønsker Arla ikke at oplyse.

Påstanden lyder altså, at på bare to år har Arla-landmænd reduceret deres udledning af drivhusgasser med over en million tons.

Ifølge Danmarksdemokraterne og Arla selv viser det, at der ikke er behov for en CO₂-afgift på dansk landbrug, fordi danske landmænd er i gang med at reducere deres udledninger af drivhusgasser.

“Landmændene kan godt UDEN en CO₂-afgift! På to år har Arlas landmænd reduceret deres CO₂-udslip med mere end en million ton,” skriver Danmarksdemokraterne på Facebook.

Og til CO₂-rally ved en mælkeproducent ved Randers udtalte partileder Inger Støjberg til DR:

“Arla lagde tal frem via deres årsregnskab her i sidste uge, og der kunne de vise, at dansk landbrug gennem de seneste to år har nedbragt deres CO₂-udledning med 1 million ton.”

Men af Arlas eget årsregnskab fremgår, at reduktionen på en million ton drivhusgasser dækker over Arlas mælkeproducenter i både Sverige, Storbritannien, Holland, Luxembourg, Belgien, Tyskland og altså Danmark. Efter 2025-fusionen med tyske DMK Group udgør de tyske mælkeproducenter en markant majoritet i Arla med 5.718 leverandører (47%) blandt ejerne. De danske mælkebønder er ikke længere toneangivende i mejerikoncernen, fordi deres ejerandel falder til 15 %.

Hvordan det går med reduktionen hos lige præcis koncernens danske mælkeproducenter, ønsker Arla imidlertid ikke at oplyse, skriver de i en mail til TjekDet.

TjekDet har spurgt Danmarksdemokraterne, hvorfor de bruger tal, der også dækker landbrug i andre lande, som argument for, at der ikke er grund til at indføre en dansk CO₂-afgift.

Danmarksdemokraternes landbrugs- og miljøordfører, Hans Kristian Skibby, svarer, at partiet foretrækker gulerødder fremfor pisk i bestræbelserne på at reducere landbrugets udledninger.

“Arlas incitamentsmodel er netop et eksempel på, at man ved at belønne dygtige landmænd, som gør en stor indsats for at producere klimaeffektive fødevarer, kan opnå imponerende drivhusgasreduktioner. Samlet set har Arlas 8.000 landmænd, herunder de omkring 2.500 fra Danmark, reduceret over en million ton i løbet af de seneste to år. Den udvikling skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at bakke op om,” siger Hans Kristian Skibby til TjekDet, men på baggrund af gamle tal fra før DMK-fusionen ved udgangen af 2025.

Læs også reaktionerne fra Jørgen Eivind Olesen, institutleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, og Lars Gårn Hansen, der er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet

Læs hele artiklen her.

TjekDet siger om sig selv:

TjekDet er hele Danmarks politisk uafhængige faktatjekmedie. TjekDet faktatjekker påstande i den offentlige debat og korrigerer eller nuancerer, hvor der er behov for det. Opgør med misinformation og desinformation har været TjekDets hovedfokus, siden mediet første gang så dagens lys i november 2016.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg mediet på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor de tipper dig om deres seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke.

Tilmeld dig nyhedsbrevene her.

Bannerbillede: Eventyrfortællinger. Foto: Anthony Tran/Unsplash