Besynderlige fiflerier med antibiotika-opgørelse til svin

Økologisk_Høstmarked_Barritskov_Aarstiderne_2012 (99)

De økologiske svineproducenter dokumenterer dagligt, at svin kan klare sig uden antibiotika, hvis bare man behandler dem ordentligt. Det betyder også, at svinene ikke truer menneskers sundhed med resistente MRSA-bakterier.

Hverken fødevareministeren eller svineindustrien har grund til jubel over nye tal for forbruget af antibiotika, mener Dyrenes Beskyttelse, som undrer sig. Det fremgår af en pressemeddelelse fra DB 13. januar.

Ifølge ministeren er det angiveligt lykkedes at nå målsætningen om med udgangen af 2013 at have mindsket antibiotikaforbruget i landbruget med 10 procent siden 2009. Dyrenes Beskyttelse har fulgt udviklingen nøje og er forundret over udmeldingen.

For det første bygger udregningen om faldet på ufuldstændige tal. Der mangler stadig opgørelser over de sidste to måneder af 2013 – og de tal kan have betydning for, om målet nu også er nået. Især fordi der i senere tid har været et stigende forbrug i svineproduktionen, der står for langt hovedparten af antibiotikaforbruget, pointerer Dyrenes Beskyttelse.

– Det virker besynderligt ikke at inkludere alle måneder i udregningen, så vi forstår ikke, hvorfor man ikke har afventet de sidste tal. Hvorfor opgør man 2013 uden at kende forbruget i de sidste to måneder?, spørger dyrlæge og ph.d Birgitte Iversen Damm fra Dyrenes Beskyttelse.

Organisation studser over, hvordan man kan konkludere, at forbruget er faldet, og at det skyldes mere ansvarlig brug af antibiotika, når man ikke sætter det i forhold til hvor mange dyr, og hvilke dyr der bliver produceret.

– Man er nødt til at have produktionens størrelse og sammensætning med i regnestykket, førend det giver mening. Det er jo relevant at vide, hvor mange og hvilke dyr, de mange ton antibiotika er brugt på. Hvis det f.eks. er fordi, man har haft færre dyr, så er det klart, at forbruget er faldet, siger Birgitte Iversen Damm.

Det fremgår heller ikke af opgørelserne, hvor potent den brugte antibiotika er.

– Man også nødt til at se på, hvor potent antibiotikaen er, for måske er der brugt mindre i vægt, men hvis der samtidig bruges mere potente stoffer, så er vi jo lige vidt, siger Birgitte Iversen Damm fra Dyrenes Beskyttelse

Hun henviser til professor Kolmos’ forklaring om, hvordan nogle stoffer kan have en væsentlig rolle i udviklingen af resistente bakterier.

Dyrenes Beskyttelse er bekymrede over, at man ikke går mere grundigt til værks med tallene og melder den grundigere tilgang ud. Det samme kan siges om hele tilgangen til resistens-problematikken. Der er god grund til at tage sagen alvorligt, da op mod ni ud af ti danske slagtesvin er smittet med MRSA, og antallet af smittede danskere steg med 41 % fra 2011 til 2012.

– Så længe man insisterer på at lave så mange millioner grise på den måde, man gør nu, så vil der være brug for rigtig meget antibiotika. Grisene presses til det yderste, og der bruges antibiotika til at kompensere for det, siger Birgitte Iversen Damm.

– Et eksempel er pattegrisene, der bliver fravænnet for tidligt og derfor nemt får diarre, som der kan dæmmes op for med antibiotika, siger hun.

Hvis man alvorligt ønsker at mindske forbruget, så skal man ændre produktionen og give grisene bedre vilkår, understreger hun.

– Hos økologerne er der tydeligt bevis på, at det virker. Her er antibiotikaforbruget hos fravænningsgrisene 13 gange lavere. Så hvorfor griber man ikke fat om nældens rod og skaber sundhed gennem ordentlig behandling af dyrene i stedet for at bruge så mange ressourcer på uambitiøse mål og ufuldstændige opgørelser, siger Birgitte Iversen Damm.

Antibiotika-forbruget i den danske  minkindustri er eksploderet med en tredobling over de seneste 10 år. Branchen har allerede sendt de første ansatte afsted til sygehusene med MRSA-infektioner. 

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.