Skriv under! Her!
Folketinget pålægges at ændre dyrevelfærdsloven og tilhørende bekendtgørelser således, at der indføres følgende forbud og krav til svineproduktionen for at stoppe årtiers svigt af grisene:
- Stop for den ekstreme avl
Avlen har for længe været fokuseret på produktionsparametre som ”hurtig vækst” og ”kuldstørrelse” frem for dyrenes ve og vel. Dette gør, at unødigt mange grise dør og skaber lidelse for både pattegrise, grise hos moren og søer.
- Ikke flere grise end soen selv kan passe: Indfør et lovkrav om, at avlsstrategien og avlsmålet i avlsselskaber og besætninger skal sikre, at antallet af grise i kuldet svarer til antallet af patter hos deres mødre.
- Stop fiksering af søer
Fiksering i farestalden fratager soen muligheden for at udleve sin basale natur og instinkter:
- Forbud mod fiksering af søer: Indførelse af et totalforbud mod at fiksere søer i perioden omkring faring og diegivning.
Der skal i stedet anvendes farestier, hvor soen er fri, der giver soen bevægelsesfrihed og samtidig sikrer pattegrisene.
- Stop for lemlæstelse af grisene
Halekupering er et kirurgisk indgreb, der er ulovligt i EU som hovedregel, og som alene sker for at kompensere for et staldmiljø, der driver grisene til halebid. Alligevel halekuperes 95 procent af grisene.
- Forbud mod halekupering: Indfør et totalforbud mod rutinemæssig halekupering og krav om, at staldene indrettes sådan, at grisene lever et liv uden påført stress og medfølgende halebid.
- Giv mere plads og rodemateriale
Grise i den intensive produktion har for lidt plads til at bevæge sig frit, etablere adskilte funktionsområder og udleve deres naturlige adfærd. De har også alt for dårlig mulighed for at udleve deres medfødte nysgerrighed ved at rode i halm og andet materiale. Den begrænsede plads og manglende rodemateriale er medvirkende til stress og halebid.
- Indfør et krav om markant forøget plads og rodemateriale, der giver grisene mulighed for at bevæge sig mere frit og udleve deres naturlige adfærd.
Loven skal gælde for alle
I årtier har vi i Danmark ignoreret de systematiske svigt, som millioner af grise udsættes for i den industrielle produktion. Vores land er blevet en af verdens største eksportører af smågrise og billigt svinekød per indbygger. Prisen for det betales hver eneste dag af grisene i den industrielle produktion.
TV2’s dokumentar ’Hvem passer på grisene?’ har for nylig igen blotlagt konsekvenserne af årtiers politisk passivitet og systemfejl.
Udsendelserne bekræfter, at lidelser i det industrielle landbrug er udbredte og systemiske. Vi ser, at dyr bliver alvorligt syge og kommer til skade, uden at nogen tager sig af dem. I dokumentaren vurderer eksperter, at det er i strid med loven. Og det afslører svigt af grisene, som vi ikke kan overhøre.
40 millioner grise fødes, lever og dør under forhold, som danskerne ikke tåler synet af. Hvert år, år ud og år ind.
Dokumentarer viser også, hvordan voldsom avl, fiksering af søer og kronisk mangel på plads og rodemateriale er hverdagen for dyrene. Disse lidelser er et vilkår for den type af dyrehold, som de sociale og nysgerrige dyr lever under.
Måden, vi holder grise i industrien, strider med, hvad Dyrevelfærdslovens §§ 1, 2 og 3 skulle sikre. Loven burde blandt andet beskytte dyr mod ”smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe”.
I praksis kan vi konstatere, at dyrevelfærdslovens formål ikke efterleves. En række af de største problemer kan ses ved:
- 25.000 pattegrise dør hver dag i staldene. Det skyldes især den ekstreme avl, hvor pattegrisene fødes skravlede, og soen får flere unger, end hun kan passe.
- Søer fastspændes og fratages deres basale bevægelsesfrihed og er udsat for kronisk pladsmangel.
- Nyfødte grise får rutinemæssigt klippet halen, fordi man allerede der ved, at de skal leve på alt for lidt plads og med intet at rode i, og derfor vil bide i hinandens haler som følge af stress.
Derfor er der behov for at indskrive et forbud mod ekstrem avl grise, forbud mod fiksering af søer, forbud mod lemlæstelse af grise og krav til rodemateriale direkte i loven.
Danmark skal ikke lægge land til en produktion og eksport af grise bygget på lidelse. Vi har et ansvar for at stoppe årtiers systemfejl.
Loven og implementeringen bør for det første indeholde fire centrale krav til produktionen med en bindende deadline for efterlevelse i senest 2030. Disse er inden for Danmarks mulighed for at fastsætte strengere nationale regler end EU’s minimumskrav.
Det gælder et forbud for avl af flere grise end antallet af patter på en so, et forbud mod fiksering af søer i farestald i perioden omkring faring og diegivning, krav om farestier med øget bevægelsesfrihed, fjernes mulighed for undtagelse af forbuddet mod halekupering, og krav om forøget plads og rodemateriale til grise.
Skriv under!
Forslag stillet af:
Kontaktoplysninger:
Britta Johanna Riis Gentofte
E-mail: br@dyrenesbeskyttelse.dk
Medstillere:
Kontaktoplysninger:
Joh Raasthøj Vinding København
E-mail: jv@anima.dkTlf.nr.: +45 61710738
Mickey Gjerris Gentofte
E-mail: mickeygjerris@gmail.com
Alexander Holm Gribskov
E-mail: ah@alexander-holm.dk
Signe Marie Wenneberg Gentofte
E-mail: Signe@signewenneberg.dkTlf.nr.: 21435463
Christian Fromberg København
E-mail: cfromber@greenpeace.org
Anders Edmund Morgenthaler København
E-mail: anders@morgenthaleroffice.comTlf.nr.: 26887202
Lars Leo Thylander Adressebeskyttelse
E-mail: lars@thylander.dkTlf.nr.: 22144327
Kathrine Bang Lilleør København
E-mail: kbl@km.dkTlf.nr.: 26183240
Mette Gervin Damsgaard Helsingør
E-mail: mettegdamsgaard@worldanimalprotection.dkTlf.nr.: 60394272
Sidste nyt! Selv jægerne er med på protesten!
Bannerfoto: Svinene lider i de danske kødfabrikker. Foto: Dyrenes Beskyttelse.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.







Tak,Kjeld. Tænk, at Jernboxe til fiksering af gravide og fødende søer, frit kan forhandles, opstilles og tage i brug i (svinebaroners) grisestalde i Danmark. Og at regering og Folketing også blot ser til – og gennem fingre med – at grise henlever et liv på bart, klamt gulv helt uden strøelse, rodemateriale. Meget forståeligt, at mange DYRLÆGER bestemt SLET IKKE vil arbejde med eller i svinefabrikker.
Baronerne skaffer sig assistance fra udlandet, der er mere ‘samarbejdsvillig’.