Burlaks fodres nu med kyllingehjerner og andet animalsk affald

En undersøgelse fra 2026 foretaget af fødevareinstituttet Nofima viste, at forbrugere i Storbritannien og Frankrig syntes, det var “unaturligt og ulækkert” at fodre laks med kylling, ifølge Florent Govaerts, en forsker ved organisationen. Det er usandsynligt, at kunderne ved, om laks er kyllingefodret, fordi detailhandlere ikke er lovmæssigt forpligtede til at angive ingredienserne i fiskefoder på emballagen. Foto: Dustan Woodhouse/Unsplash.

Frygt for forbrugernes modreaktion afvises, da producenterne reagerer på stigende priser på fiskemel. Kyllingebiprodukter er dele af fuglen, der anses for uegnede til konsum, herunder knogler, lever og hjerne

Europas største lakseproducenter er begyndt at fodre deres fisk med kyllingeaffald og bryder dermed et langvarigt tabu i jagten på billigt protein. En stor dansk producent har også i al stilhed introduceret kyllingehjerner, lever og knoglerester som billigt foder. Supermarkedskæden COOP ser ingen problemer i tendensen, men afviser at deklarere det nye foder.

Supermarkeder i Storbritannien og andre europæiske lande har i årevis afvist at sælge laks opdrættet på husdyrbiprodukter af frygt for modreaktioner fra forbrugerne, som kan finde praksissen “unaturlig”. Frygten bygger på den stærke forbrugereaktion i begyndelsen af nullerne, da det blev afsløret, at svineproducenter fodrede deres produktionsdyr med kød- og benmel af døde svin.

Omkring årtusindeskiftet herskede det en voldsom offentlig debat omkring brugen af animalske foderprodukter. Engelske svineproducenter rettede en voldsom anklage mod deres danske kolleger, der anvendte kød- og benmel fra bl.a. døde svin som foder. Der blev trykt kontroversielle annoncer, der mere end antydede, at smågrisene kunne ende med at blive fodret med produkter af deres egen mor. Det britiske reklameklagenævn, ASA, greb i februar 2001 ind mod kampagnen. Nævnet vurderede blandt andet, at annoncen overdrev sandsynligheden for, at smågrise ville spise produkter fremstillet af deres egen mor. Det totale forbud mod at bruge kød- og benmel (samt andre animalske proteiner) til alle produktionsdyr – herunder svin – blev indført den 1. januar 2001 i hele EU. Inden da var det allerede blevet forbudt at give drøvtygger-protein til andre drøvtyggere, men krisen omkring kogalskab (BSE) betød, at EU i 2001 strammede reglerne fuldstændigt. Under visse strengt kontrollerede og industrielle forhold er det dog tilladt at bruge blodprodukter (som f.eks. blodplasma fra svin) til foder til smågrise for at styrke deres fordøjelse og modstandsdygtighed.

Det er britiske Financial Times, der 15. oktober 2026 har sat fokus på det nye foderemne i lakseindustrien.

Norge fører an

Lerøy Seafood Group, en af Norges største opdrættere og leverandør til Tesco, fortalte Financial Times, at de nu har introduceret kyllingebiprodukter på alle deres laksefarme til søs.

Mowi, den største lakseproducent og leverandør til britiske supermarkeder, herunder Sainsbury’s og Asda, planlægger også at introducere fjerkræbaseret foder på sine gårde i Norge og Skotland, ifølge kilder med kendskab til sagen.

“Dette er et meget følsomt emne,” sagde Margareth Øverland, professor i akvakulturernæring ved Norges Universitet for Biovidenskab til Finansiel Times.

“Forbrugerne har historisk set været meget skeptiske. Men markedet ser ud til at være mere parat nu.”

Norges Grieg Seafood introducerede kyllingemel og -olie i juli, mens SalMar, verdens næststørste lakseproducent, begyndte at teste brugen af fjerkræ i foder i marts.

Brugen af husdyrbiprodukter som fiskefoder var forbudt i Storbritannien indtil 2013 på grund af bekymring for, at det kunne sprede sygdomme som BSE ( bovin spongiform encephalopati).

Et spørgsmål om penge

Lakseproducenter har nu annonceret brugen af kylling som en måde at reducere omkostninger og CO2-udledning på.

Prisen på traditionelt fiskemel, lavet af vildfisk, er næsten fordoblet i løbet af de sidste to år på grund af faldende fiskebestande og øget efterspørgsel fra Kina. Fjerkræfoder er mindre end halvt så dyrt pr. ton.

“Laks er kødædere og spiser andre fisk i naturen, så det er helt naturligt at fodre dem med kylling,” sagde en direktør hos en stor producent af laksefoder.

Ifølge virksomhedens bæredygtighedsrapport kommer noget af den kylling, som Lerøy bruger som foder, fra Storbritannien. Det betyder, at biprodukter fra britiske kyllingefarme sendes til Norge til forarbejdning og fodres til laks, som derefter eksporteres til Storbritannien.

Kyllingebiprodukter er dele af fuglen, der anses for uegnede til konsum, herunder knogler, lever og hjerne, selvom nogle dele, såsom fjer, er undtaget.

Lakseopdrættere i Chile og Canada har brugt disse biprodukter i årevis, men europæiske producenter har været langsommere til at følge efter.

En undersøgelse fra 2026 foretaget af fødevareinstituttet Nofima viste, at forbrugere i Storbritannien og Frankrig syntes, det var “unaturligt og ulækkert” at fodre laks med kylling, ifølge Florent Govaerts, en forsker ved organisationen.

Det er usandsynligt, at kunderne ved, om laks er kyllingefodret, fordi detailhandlere ikke er lovmæssigt forpligtede til at angive ingredienserne i fiskefoder på emballagen.

Også laks på fjerkræaffald fra Danmark

En stor dansk producent har også i al stilhed introduceret kyllingehjerner, lever og knoglerester som billigt foder. Danske Skagen Salmon, som producerer godt 3.000 tons laks om året, er i dette forår også begyndt at erstatte fiskemel i foderet, hvilket sker i tæt samarbejde med foderleverandøren Biomar.

Hos supermarkedskæden COOP ser man ingen problemer i den nye fodringsstrategi. Thomas Roland, der er ansvarlig for Public Affairs. skriver 19. oktober i en mail til redaktionen:

”Foderindustrien, der laver foder til fiskeopdræt, bruger et væld af proteinkilder. Jeg har hørt om soja, fiskemel, syntetiske proteiner og sågar insekter. Visse forarbejdede animalske proteiner (fx fra kyllinge- eller svineindustrien) kan også anvendes, såfremt de er godkendt til foder. Fremover vil vi formentlig også se mere enkeltcelledyrket protein som foderingrediens. Så jeg er ikke overrasket over, at kilder fra den animalske industri bruges i fiskefoder. Dog er foderingredienser ikke noget, vi deklarerer. Det som er vigtigt er, at der kun bruges godkendte foderkilder.”

Sider

Kjeld Hansen

Kategorier

Det tabte land
- nu som E-bog!

Burlaks fodres nu med kyllingehjerner og andet animalsk affald