Frygt for forbrugernes modreaktion afvises, da producenterne reagerer på stigende priser på fiskemel. Kyllingebiprodukter er dele af fuglen, der anses for uegnede til konsum, herunder knogler, lever og hjerne
Europas største lakseproducenter er begyndt at fodre deres fisk med kyllingeaffald og bryder dermed et langvarigt tabu i jagten på billigt protein. En stor dansk producent har også i al stilhed introduceret kyllingehjerner, lever og knoglerester som billigt foder. Supermarkedskæden COOP ser ingen problemer i tendensen, men afviser at deklarere det nye foder.
Supermarkeder i Storbritannien og andre europæiske lande har i årevis afvist at sælge laks opdrættet på husdyrbiprodukter af frygt for modreaktioner fra forbrugerne, som kan finde praksissen “unaturlig”. Frygten bygger på den stærke forbrugereaktion i begyndelsen af nullerne, da det blev afsløret, at svineproducenter fodrede deres produktionsdyr med kød- og benmel af døde svin.
Det er britiske Financial Times, der 15. oktober 2026 har sat fokus på det nye foderemne i lakseindustrien.
Norge fører an
Lerøy Seafood Group, en af Norges største opdrættere og leverandør til Tesco, fortalte Financial Times, at de nu har introduceret kyllingebiprodukter på alle deres laksefarme til søs.
Mowi, den største lakseproducent og leverandør til britiske supermarkeder, herunder Sainsbury’s og Asda, planlægger også at introducere fjerkræbaseret foder på sine gårde i Norge og Skotland, ifølge kilder med kendskab til sagen.
“Dette er et meget følsomt emne,” sagde Margareth Øverland, professor i akvakulturernæring ved Norges Universitet for Biovidenskab til Finansiel Times.
“Forbrugerne har historisk set været meget skeptiske. Men markedet ser ud til at være mere parat nu.”
Norges Grieg Seafood introducerede kyllingemel og -olie i juli, mens SalMar, verdens næststørste lakseproducent, begyndte at teste brugen af fjerkræ i foder i marts.
Brugen af husdyrbiprodukter som fiskefoder var forbudt i Storbritannien indtil 2013 på grund af bekymring for, at det kunne sprede sygdomme som BSE ( bovin spongiform encephalopati).
Et spørgsmål om penge
Lakseproducenter har nu annonceret brugen af kylling som en måde at reducere omkostninger og CO2-udledning på.
Prisen på traditionelt fiskemel, lavet af vildfisk, er næsten fordoblet i løbet af de sidste to år på grund af faldende fiskebestande og øget efterspørgsel fra Kina. Fjerkræfoder er mindre end halvt så dyrt pr. ton.
“Laks er kødædere og spiser andre fisk i naturen, så det er helt naturligt at fodre dem med kylling,” sagde en direktør hos en stor producent af laksefoder.
Ifølge virksomhedens bæredygtighedsrapport kommer noget af den kylling, som Lerøy bruger som foder, fra Storbritannien. Det betyder, at biprodukter fra britiske kyllingefarme sendes til Norge til forarbejdning og fodres til laks, som derefter eksporteres til Storbritannien.
Kyllingebiprodukter er dele af fuglen, der anses for uegnede til konsum, herunder knogler, lever og hjerne, selvom nogle dele, såsom fjer, er undtaget.
Lakseopdrættere i Chile og Canada har brugt disse biprodukter i årevis, men europæiske producenter har været langsommere til at følge efter.
En undersøgelse fra 2026 foretaget af fødevareinstituttet Nofima viste, at forbrugere i Storbritannien og Frankrig syntes, det var “unaturligt og ulækkert” at fodre laks med kylling, ifølge Florent Govaerts, en forsker ved organisationen.
Det er usandsynligt, at kunderne ved, om laks er kyllingefodret, fordi detailhandlere ikke er lovmæssigt forpligtede til at angive ingredienserne i fiskefoder på emballagen.
Også laks på fjerkræaffald fra Danmark
En stor dansk producent har også i al stilhed introduceret kyllingehjerner, lever og knoglerester som billigt foder. Danske Skagen Salmon, som producerer godt 3.000 tons laks om året, er i dette forår også begyndt at erstatte fiskemel i foderet, hvilket sker i tæt samarbejde med foderleverandøren Biomar.
Hos supermarkedskæden COOP ser man ingen problemer i den nye fodringsstrategi. Thomas Roland, der er ansvarlig for Public Affairs. skriver 19. oktober i en mail til redaktionen:
”Foderindustrien, der laver foder til fiskeopdræt, bruger et væld af proteinkilder. Jeg har hørt om soja, fiskemel, syntetiske proteiner og sågar insekter. Visse forarbejdede animalske proteiner (fx fra kyllinge- eller svineindustrien) kan også anvendes, såfremt de er godkendt til foder. Fremover vil vi formentlig også se mere enkeltcelledyrket protein som foderingrediens. Så jeg er ikke overrasket over, at kilder fra den animalske industri bruges i fiskefoder. Dog er foderingredienser ikke noget, vi deklarerer. Det som er vigtigt er, at der kun bruges godkendte foderkilder.”
Bannerbillede: Laks i bur. Foto: Pexels
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Ja så er spørgsmålet jo, om en person overhovedet længere kan kalde sig ‘pescetar’ ( en person som vælger ” kun” at spise plantemad, æg, mejeriprodukter og fisk)!
Har jeg forstået det rigtigt, at f.eks. køer og geder, og slet ikke køer og geder fra økologiske besætninger i dag ikke må fodres med f.eks benmel, hvilket jeg husker der blev talt om på et tidspunkt?
Det er i mit verdensbillede grotesk uetisk at tvinge, særligt plantespisende dyr, til at æde andre døde dyr, og også at bruge fødekilder, som i det hele taget er usandsynlige og unaturlige for et frihedsberøvet dyr/ fisk. Har nogle gange tænkt, at mennesker som dør til havs og ikke bliver fundet jo nok også ender i de fisk mennesker spiser – er disse så kanibaler?
Vh Susanne.
Fødevarestyrelsens regler giver blandt andet følgende muligheder for forarbejdet protein fra landdyr:
Husdyr Hvad må de få?
Svin: Forarbejdet protein fra fjerkræ og opdrættede insekter
Fjerkræ (fx høns og kalkuner): Forarbejdet protein fra svin og opdrættede insekter
Opdrættede fisk: Forarbejdet protein fra svin, fjerkræ og opdrættede insekter, under særlige betingelser
Kvæg, får og geder: Må som hovedregel ikke få forarbejdet animalsk protein som foder
Heste: Må ikke få de nævnte typer forarbejdet animalsk protein som almindeligt foder
Pelsdyr: Der gælder særlige undtagelser og regler for animalsk protein.
Kilde: https://foedevarestyrelsen.dk/foder/animalske-biprodukter/animalsk-foder/animalske-produkter-brugt-til-foder/forarbejdet-animalsk-protein-til-foder?utm
Tusinde tak for info .
Vh Susanne.
Det er ikke kun et spørgsmål om penge. Det bliver sværere at skaffe småfisk til industrien, man sejler meget langt for at skaffe fiskene. Det er et problem for naturen da man opfisker et led i fødekæden.
I forvejen er der soya i foderet, der blandes også kemikalier i for at foderblandingen ikke skal gære.
Det bedste er at undgå at købe burlaks, der er et stort miljøproblem.
Jørgen Kolbeck: du har så ganske ret.
Det handler jo proteiner – Eller når foder bliver et specialtilfælde af kemi. Regnedrengene vil formodentlig se det som det perfekte eksempel på cirkulær økonomi: Kyllinge affald til fiskefoder, Fiskeaffald til kyllingefoder.
Laksefarme og svinefabrikker har til fælles, at de Ødelægger vores farvande ! Om kyllingerester bli’r til hundemad eller fiskefoder er vel underordnet. Uden smil ,,,,, C.