Børn ryger aldrig og drikker heller ikke, men alligevel får de kræft i stigende omfang. Op mod 300 danske børn får nu årligt en kræftdiagnose, og selvom kun et barn ud af hver fem dør, så er hvert eneste tilfælde en tragedie for familien. Udenlandske forskere har for længst forbundet flere børnecancertilfælde med kemisk forurening fra landbruget, men herhjemme snakker forskerne stadig om ”livsstilssygdomme” som røg og druk…
Danskerne har verdensrekord i antallet af kræftofre. Det er en uomtvistelig kendsgerning. Ingen andre nationer, hverken i Norden eller i EU eller globalt, er så hårdt ramt bortset fra Australien og New Zealand, hvor hudkræft på grund af solen skaber helt særlige forhold.
Mere alvorligt er det, at et ud af hver 350 danske børn nu får kræft inden 18 års-alderen.
Det fremgår af Politiken 17.5, at flere anerkendte kræftspecialister skyder skylden for kræftrekorden på arvelige egenskaber og ”livstilsfaktorer” som rygning, overdreven alkoholnydelse og fede kødretter. Men børn hverken ryger, drikker eller fråser i fede kødretter, og ifølge Børnecancerfonden kan kun 10-15% af tilfældene forklares som genetisk arv.
Så hvad er forklaringen?
Børnecancer er i fremmarch, og Kræftens Bekæmpelse har påvist stigningen, som især efter 1977 har været stejl. I perioden 1943 – 1955 var der hvert år 168 nye børn, der fik stillet en kræftdiagnose. Godt 60 år senere i perioden 2006 – 2014 registreres der 280 nye tilfælde om året. I dag regner Børnecancerfonden med 300 nye tilfælde om året.
En stor del af de konkrete kræftsygdomme optræder hovedsageligt hos børn. De viser sig især inden for de første 5-7 leveår og omfatter akut lymfoblastær leukæmi (blodkræft), neuroblastom, Wilms’ tumor, nyrekræft, tumorer i kønsorganerne, levertumor og øjentumor. Leukæmi og lymfeknudekræft udgør ca. 40 %, hjernetumor ca. 25 % og de øvrige svulster ca. 35 %.
Men hvorfor denne stigning?
Når så mange børn får kræft, er det kanariefuglen i kulminen, der holder op med at synge og går omkuld, fordi giftige gasser er på spil. Når vores børn får cancer i stejlt stigende omfang, er det en hylende advarselssirene om stigende koncentrationer af kræftfremkaldende stoffer overalt i deres nærmiljø. Hvor kommer de kemikalier fra? Landbruget.
Omfattende udenlandske undersøgelser har påvist, at børn udsættes for potentielt kræftfremkaldende pesticider i hjemmet, skoler, andre bygninger, græsplæner og haver, gennem mad og forurenet drikkevand, fra afdrift i landbruget og fra forældres erhvervsmæssige eksponering for pesticider, der bæres hjem, når de holder fyraften. Forurening under barnets graviditet eller endda før undfangelsen kan også være vigtig.
En ny amerikansk undersøgelse fra foråret 2025 viser, at udsættes børn for flere pesticider på samme tid, øges risikoen for kræft betydeligt sammenlignet med eksponering for blot ét pesticid. Dette rejser ny frygt for, at børn er mere udsatte for stoffernes skadelige virkninger end tidligere antaget.
Hidtil har de fleste forskere og myndigheder vurderet pesticidernes giftighed individuelt, og stofferne reguleres, som om eksponeringer forekommer isoleret fra hinanden. Men børn og andre mennesker udsættes for flere pesticider i vand, frugt og grønt, kød, fisk og forarbejdede fødevarer. I landbrugssamfund kan børn blive endnu mere udsat for flere pesticider i vand, luft og støv samt i hjemmet. Udsættes børn for en blanding på 10 %, øges forekomsten af hjernekræft med 36 %, forekomsten af leukæmi med 23 % og den overordnede forekomst af børnekræft i Nebraska med 30 %, viste undersøgelsen. Disse kræftformer er blandt de mest almindelige i Nebraska.
Ellemann-Jensen freder fire ”beskidte” sprøjtegifte trods mistanke om blodkræft hos børn
Danmark er blandt de lande i verden, hvor hyppigheden af børnekræft er højest. Det falder sammen med, at vi har det hårdest dyrkede landareal i verden. Mere end halvdelen af det nationale areal behandles med pesticider flere gange årligt, og mange af dem er mærket som kræftmistænkte.
Heldigvis er vi i Norden også bedst til at behandle kræft hos børn, så fire ud af fem børn i dag overlever deres sygdom. Men der er brug for at undgå flere tilfælde i fremtiden i stedet for at bruge alle resurser på at behandle de sygdomsramte. Der er brug for et opgør med de erhvervsdrivende, der spreder de kræftfremkaldende kemikalier, som rammer vores børn.
Bannerbillede: Glyfosat er en af de mistænkte kræftfremkaldende sprøjtegifte, men videnskabelig uenighed har gjort det muligt med en politisk godkendelse globalt. Kampagnebillede
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Wooow..det er deprimerende læsning … til trods for, at jeg aldrig har været i tvivl om, at sprøjtemidler er voldsomt sundhedsskadelige og kan resultere i kræft og andre livstruende sygdomme.
Men som uddannet, såkaldt ” alternativ” behandler, har jeg ikke måttet sige det højt. Jeg arbejder ikke længere – i praktisk forstand – som behandler, men har aldrig tøvet med at udtrykke det som for mig er logik. Jeg tænker , at ” de kloge ” ( når de en dag får forsket lidt i det ) også en dag erkender, at “psykiske lidelser” også kan være en følge af eksponering for miljøgifte, fra såvel landbruget, industrien, fødevarer, vand, luftforurening i byerne m.v. Vores hjerner er sårbare over for kemi, og de mange fejlbehandlinger I psykiatrien, hvor folk blot fyldes med endnu mere kemi, fordi de kaldes ” psykisk syge”, forværrer blot problemerne og skjuler virkelige årsager.
Pingback: Når børn dør af cancer, er der grund til alarm - Natur og mad