Merrild_mink_Venstre
Danske landmænds formand, Martin Merrild, er selv minkavler, men han forholder sig tavs om MRSA-problemerne i industrien.

Til trods for at mindst 24 personer siden 2011 er konstateret smittede med MRSACC398 efter kontakt med mink, insisterer Kopenhagen Fur og Dansk Pelsdyravlerforening på fortsat uvidenhed om de smittefarlige stafylokokkers udbredelse.

Sidste år afviste Kopenhagen Fur at bidrage økonomisk til en undersøgelse af MRSA-problemets omfang på de 1600 danske minkfabrikker, og Dansk Pelsdyravlerforening arrangerer fortsat skolebesøg på farmene. Man insisterer også på at gennemføre den årlige besøgsdag 21. september for familier i modsætning til svineindustrien, der har lukket for offentligheden.

Antallet af åbne minkfabrikker er er dog reduceret fra 26 i 2013 til blot seks i år, men ingen af de navngivne ejere eller pressechefen for Kopenhagen Fur har ønsket at oplyse, om der er konstateret MRSACC398 på nogen af de seks fabrikker.

I 2012 besøgte 8000 mennesker de åbne minkfabrikker.

“Aner ikke en bjælde”

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er man opmærksomme på MRSA-problemerne i minkproduktionen, bl.a. fordi forbruget af antibiotika er steget med rekordfart. Over de seneste 10 år har den danske minkindustri tredoblet forbruget af tetracyclin, colistin and penicillin.

»Vi ved, at der findes MRSA i mink, men vi aner ikke en bjælde om omfanget. Det ville vi gerne have undersøgt.« Sådan siger specialkonsulent og dyrlæge ved DTU Veterinærinstituttet Mariann Chriél til Ingeniøren.dk 4. september 2014.

Mariann-Chriel
Dyrlæge Mariann Chriél, DTU.

DTU søgte i 2013 økonomisk støtte til et studie af forekomsten af den resistente bakterie MRSA CC398,  i mink. Forsknings- og Innovationsstyrelsen sagde ja til at bevillige halvdelen, men Dansk Pelsdyravlerforening sagde nej til at betale den anden halvdel, og det undrer Mariann Chriél: »Vi kan søge midler andre steder, men branchen selv burde havde en åbenlys interesse i at undersøge det her,« siger hun.

Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Kopenhagen Fur i oktober sidste år er pelsdyravlererhvervet yderst interesseret i et samle viden om resistente bakterier. “Kopenhagen Fur vil i samarbejde med DTU og danske minkavlere iværksætte en systematisk overvågning af forekomsten af resistens i de danske minkfarme- inklusive MRSA,” stod der blandt andet.

Alligevel ville Kopenhagen Fur ikke bevillige den 1 ½ mio. kroner som et halvt p.hd.- studie af den slags koster ifølge et slag på tasken fra Mariann Chriél. Hos Kopenhagen Fur husker kommunikationschef Sander Jacobsen, at bevillingen til ph.d.-studiet var oppe at vende. Han kalder afslaget en prioriteringssag.

»Det har indgået i en større prioritering af vores forskningsmidler, hvor vi har valgt at prioritere andre ting,« siger han.

SildSild1
Kopenhagen Fur vil hellere bruge penge på et par teenage-modeller, der promoverer utraditionelt minkdesign på det bornholmske folkemøde, end investere i en kortlægning af branchens bakteriologiske trusler.

MRSA i halvdelen af alle mink

Brugen af antibiotika på de danske minkfabrikker er nu så udbredt, at sandsynligheden taler for, at mindst halvdelen af alle mink er bærere af adskillige multiresistente baketerier. Det kan man udlede af en dansk undersøgelse fra 2009 hvor man analyserede prøver fra 631 døde mink fra 185 forskellige fabrikker. Det er dog den eneste undersøgelse, der er foretaget af branchens sundhedsforhold.

Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold har i 2013 fundet omfattende problemer med håndteringen af de stigende mængder antibiotika på fabrikkerne. Et af de alarmerende resultater af rejseholdets kontrolbesøg er en påvisning af, at  i knap 9 ud af 10 minkfarme bliver alle mink på farmen behandlet med antibiotika, selvom kun enkelte dyr udviser symptomer på sygdom.

Alle kontrolbesøg blev foretaget af dyrlæger, og kontrolbesøgene har været uanmeldte. De 205 minkfarme, der indgik i kampagnen, blev tilfældigt udpeget, således at et repræsentativt udsnit af alle danske minkfarme blev kontrolleret. Udpegningen afspejlede både den geografiske fordeling og minkfarmenes størrelse.

Ved kontrolkampagnen blev der fokuseret på korrekt håndtering af syge og tilskadekomne mink i forbindelse med 103 kontrolbesøg. Ved disse besøg blev ca. 1000 mink gennemgået nøje for sår og skader, ligesom mink i en evt. sygeafdeling blev undersøgt.

Ud af de 205 minkfarme blev 51 minkfarme udvalgt til medicinkontrol på baggrund af deres høje forbrug af antibiotika i foder eller vand i kalenderåret 2012.

Hver 3. minkfabrik har problemer

Kontrollen medførte, at ud af de 51 kontrollerede minkfarme afsluttedes 16 kontrolbesøg (31 procent) med sanktionering (administrativ bøde eller indskærpelse) for overtrædelse af en eller flere af medicinreglerne. Den samlede bødestørrelse for de fem administrative bøder/politianmeldelser udgjorde i alt kr. 31.000.

Det enkelte bødeforelæg/indskærpelse givet under et kontrolbesøg kan dække over flere forhold, der er overtrådt. Hvis man ser på hvilke forhold, der er overtrådt, fordeler de sig således:
• 13 minkfarmsbesøg medførte sanktioner for manglende eller mangelfulde medicinoptegnelser.
• 4 minkfarmsbesøg medførte sanktioner for ikke at følge dyrlægens anvisning/besætningsdiagnose.
• 2 minkfarmsbesøg medførte sanktioner for ikke at opbevare og kunne forevise dyrlægens rapporter eller anvisninger.

Totalt sanktioneredes 27 af de 51 minkfarme (53 %) med en administrativ bøde eller politianmeldelse for
overtrædelse af medicinreglerne.

MinkFarmEsbjerg1
Flokmedicinering af raske mink foregår på knap 9 ud af 10 danske minkfarme, ifølge Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold.

Antibiotika i vand og foder

De minkfarmsansvarlige blev stillet en række spørgsmål vedrørende procedurer for foder- og vandmedicinering. Af undersøgelsen fremgår det, at i knap 9 ud af 10 minkfarme bliver alle mink på farmen behandlet i forbindelse med flokbehandling.

Svarene tyder endvidere på, at tærsklen for hvor mange mink der skal være syge, før man iværksætter flokbehandling, varierer meget fra minkfarm til minkfarm. De hyppigste årsager til behandling via vand og foder er ifølge oplysninger fra minkavlerne diarre og “fedtede” hvalpe.

Oplysninger om den praktiske anvendelse af lægemidler til foder-/vandmedicinering blev også indsamlet som en del af kampagnen. Det fremgik af svarene, at medicinen enten opblandes i vand, der efterfølgende tilsættes foderet ved manuel omrøring, eller der fremstilles en medicinopløsning i fodervognens vandtank. Medicinopløsningen iblandes automatisk hver foderportion i forbindelse med selve fodringen, så den ønskede konsistens opnås.

Resultatet af kontrollen med lægemiddelanvendelsen i minkfarme viser, at der er stort behov for fokus på anvendelse af flokbehandling i minkfarme. Fødevarestyrelsen gennemfører derfor endnu en kampagne i 2014 med fokus på anvendelse veterinære lægemidler i minkfarme.

Visited 2 times, 1 visit(s) today