????????????????????????????????????????????????????????????
Sander Jacobsen er PR-chef for Kopenhagen Fur.

De danske minkavlere har følt sig tvunget til at indføre skærpede hygiejneregler i forbindelse med weekendens Åbent Landbrug-dag søndag 21. september. Her bliver danskerne inviteret indenfor på seks særligt udvalgte minkfarme, der gerne vil demonstrere, at pelsdyrene trives og har det godt.

»Vi har haft en del overvejelser om, hvad vi skulle gøre for både at beskytte mennesker og dyr, så ingen bliver smittet med den her bakterie, hvis den er til stede hos enten dyrene eller de besøgende. Derfor bliver alle bedt om at skifte fodtøj og desinficere hænderne både på vej ind og ud af stalden«, siger Sander Jacobsen, der er PR-chef hos Kopenhagen Fur til Politiken 19. september 2014.

Landbrug & Fødevarer har valgt helt at lade være med at modtage gæster i svinestaldene i forbindelse med Åbent Landbrug, efter sundhedsminister Nick Hækkerup nedlagde forbud mod, at fabrikker, hvor der er konstateret svine-MRSA, kunne fungere som besøgsgårde.

NickHakkerup
Sundhedsminister Nick Hækkerup har endnu ikke fået øje på MRSA-truslen fra minkindustrien.

Mens den multiresistente svinebakterie MRSA CC398 i øjeblikket spreder sig med hidtil uset hast blandt mennesker, er den i løbet af det seneste år også fundet i tre syge mink fra forskellige farme her i Danmark. Mindst 25 patienter med tilknytning til minkbranchen er konstateret MRSA-smittede.

Alligevel har pelsfabrikanterne så sent som i 2013 afvist at deltage i en kortlægning af bakteriens forekomst på landets 1600 minkfabrikker. PR-chef Sander Jacobsen medgiver, at man var med i forberedelsen af et projekt fra Danmarks Tekniske Universitet, men besluttede at hoppe fra løftet om en medfinansiering. Han kalder afslaget en prioriteringssag.

»Det har indgået i en større prioritering af vores forskningsmidler, hvor vi har valgt at prioritere andre ting,« siger han. Hvordan sundhedsminister Nick Hækkerup agter at pålægge pelsdyrfabrikkerne at få styr på MRSA-truslen, vides ikke.

Visited 4 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.